Før sommerferien besluttede Folketinget, at der skal gennemføres nye regler for indfødsret og statsborgerskab.
I de nye regler lægges der op til, at der skal være en ceremoni på rådhuset i forbindelse med tildeling af statsborgerskabet.
Det bliver et lovkrav, at man ved denne ceremoni skal give hånd til borgmesteren eller en anden repræsentant for kommunen. Ellers får man ikke statsborgerskab.
Ifølge regeringen er håndtrykket udtryk for ”en grundlæggende dansk kulturnorm”, og det viser den særlige respekt for det danske samfund, som bør være forbundet med at få dansk statsborgerskab.
Kort sagt: Hvis man virkelig vil det danske samfund, må man også give hånd, når man skal gøres til statsborger.
Men dette krav giver nu anledning til en del politisk ballade – både i regeringens eget bagland og hos Socialdemokratiet.
Desværre afslører flere af kritikerne, at de ikke har forstået, hvad kravet om håndtryk dybest set drejer sig om.
Muslimsk kvinde må ikke røre en fremmed mand
Sagens kerne er, at fundamentalistiske muslimer siger nej til at give hånd, fordi de ikke deler det danske samfunds grundværdier.
Hos disse muslimer er der to begrundelser for at nægte at give hånd:
Den ene er, at en kvinde ikke må trykke hånd med en fremmed mand.
Kvinden tilhører en mand – typisk ægtefællen eller faderen. Hvis hun kommer i kropslig berøring med en fremmed mand, rammer det hendes og familiens ære. Et håndtryk er en sådan kropslig berøring.
Derfor vil en fundamentalistisk muslimsk kvinde ikke give hånd til en mandlig borgmester. Og en fundamentalistisk muslimsk mand vil ikke give hånd til en kvindelig borgmester. Det er et brud på kravet om kvindens renhed.
Muslimsk mand må ikke røre en vantro dansker
Men der er også en anden muslimsk begrundelse for ikke at give hånd. Den kommer ind i billedet, når en mandlig muslim skal hilse på en mandlig ikke-muslim – altså en vantro.
For en fundamentalistisk muslim er en vantro dansker lavere rangerende og uren. Det kan føre til, at en mandlig muslim nægter at give hånd til en mandlig dansk/vantro borgmester.
Det kan godt være, at denne muslim hilser venligt. Men det gør han så ved at lægge sin hånd på brystet – uden at røre ved den vantro.
Den inderste kerne i debatten
Lovkravet om at give hånd i forbindelse med tildeling af statsborgerskab er en prøve på, om man indordner sig under danske grundværdier.
Man betragter ikke mænd som højerestående end kvinder. Og man betragter ikke muslimer som højerestående end ’vantro’.
Dette signaleres med håndtrykket. Håndtrykket drejer sig altså om mere end nogle simple krav til høflighed i Danmark – selv om almindelig høflighed også er en del af det.
Dette er den inderste kerne i debatten om håndtryk. Men denne kerne synes de politikere, der siger nej til kravet, slet ikke at have opdaget.
En række borgmestres kommentarer til sagen er således præget af uvidenhed. Høje-Taastrups konservative borgmester, Michael Ziegler, mener for eksempel, at kravet om håndtryk er ligegyldigt:
”Man skal i stedet sikre sig, at den, der får dansk statsborgerskab, helt grundlæggende tager danske værdier til sig.”
Men kravet om håndtryk skal netop sikre, at den, der får dansk statsborgerskab, ”helt grundlæggende tager danske værdier til sig”. Det ved Michael Ziegler tilsyneladende ikke.
Sognerådspolitik
I det hele taget kan borgmestres manglende viden om fundamentale værdispørgsmål, blandt andet i forhold til islam, være skræmmende.
De bagatelliserer det opgør om værdier, som det danske samfund står midt i. Som når Københavns socialdemokratiske overborgmester Frank Jensen kalder det ”pjattet” at insistere på håndtrykket.
Han kan selv være ”pjattet” med sin useriøse holdning til islamisk fundamentalisme. Det er sognerådspolitik.
Her gemmer sig et alvorligt problem i det danske samfund:
Politikere har slået dørene op for muslimsk indvandring til landet og til kommunen. Men de savner selv det mest elementære kendskab til islam.
De aner ikke, hvad de har med at gøre, og alligevel presser de det ned over hovederne på sagesløse danske borgere.
”Et skridt på vejen hen mod nazismen”
Flere Venstre-borgmestre har heller ikke forstået sagens kerne.
Aabenraas borgmester Thomas Andresen lægger op til ikke at indberette det, hvis nogen nægter at give hånd.
Han spørger noget patetisk: ”Hvad er det dog for noget?”
Måske kunne borgmesteren svare på sit eget spørgsmål, hvis han satte sig ind i, hvad der får en del muslimer til at nægte at give hånd.
Men Aabenraa Kommunes førstemand foretrækker at lukke øjne og ører. For at bruge hans egen vending: Hvad er det dog for noget? Du har jo et ansvar, Andresen.
Thomas Andresens partifælle, Merete Due Paarup, der er medlem af byrådet i Kolding, svinger sig endnu højere op i gardinerne. Hun ser kravet om håndtryk som ”et skridt på vejen hen mod nazismen”… (dr.dk)
Socialdemokratiets problemer
Ishøjs socialdemokratiske borgmester Ole Bjørnstorp erklærer ligefrem, at han både er klar til at gå i fængsel og få dagbøder for at undgå at tvinge nye statsborgere til at give ham hånden.
Bjørnstorps dramatiske melding skal nok ses i sammenhæng med, at Socialdemokratiet har mange muslimske vælgere på den københavnske vestegn.
Dette kan også være forklaringen på, at partiets formand Mette Frederiksen træder vande i spørgsmålet.
Hun mener, at ”det er naturligt at give hånd”, men synes ikke, at ”vi skal lovgive for nærværende”. (dr.dk)
”For nærværende”? Det er sådan noget, politikere siger, når de ikke aner, hvad de skal sige.
Lars Løkkes udvej
Statsminister Lars Løkke Rasmussen er havnet i en knibe:
Kravet om håndtryk er aftalt med Dansk Folkeparti. Men han er nødt til at forholde sig til protesterne fra dele af Venstres bagland.
Derfor lufter han nu den mulighed, at ceremonierne i forbindelse med statsborgerskabet flyttes fra kommunalt til statsligt regi.
Spørgsmålet er så, om det er nok til at berolige de gemytter, der gør en dyd af deres uvidenhed.
