Da tyskerne gik til valg i september sidste år, forsøgte forbundskansler Angela Merkel at tie problemerne med massetilstrømningen ihjel.
Det gik rigtig skidt for hende. Vælgerne blev i stedet meget vrede på hende og gav hende alvorlige smæk ved valget.
Hun har siden nødtvungent måttet indrømme, at det sviende valgnederlag hang sammen med asylpolitikken.
Den barske virkelighed bliver ved med at trænge igennem og give hende nye problemer med udlændingepolitikken.
”Flygtningebarn”
I december rystede en række voldsomme begivenheder således tyskerne. Særlig har en afghansk asylansøgers bestialske knivdrab på den 15-årige tyske Mia vakt stor opsigt.
Afghaneren ved navn Abdul rejste illegalt ind i Tyskland i april 2016. Han lod sig registrere som såkaldt uledsaget flygtningebarn og hævdede, at han var 15 år.
Alt tyder på, at han var væsentligt ældre – en voksen ung mand. Men ved at lyve sig yngre fik han de særlige fordele, som uledsagede asylansøgere tildeles.
Sagen har derfor sat ny gang i debatten om svindel med at give sig ud for at være flygtningebarn. Kravene om alderstest af disse asylansøgere vokser i styrke.
Dræbte hende med køkkenkniv
Abdul mødte Mia i den lille by Kandel i Rheinland-Pfalz, og de blev kærester. Han blev budt velkommen i hendes hjem. ”Vi optog ham som en søn,” siger faderen David til Bild.
De gjorde det for at glæde Mia og for at hjælpe en tilsyneladende ensom flygtningedreng. Men den ’stakkels dreng’ skulle snart vise sig fra en helt anden side.
Faktisk havde politiet allerede haft fat i ham i november for legemsbeskadigelse. I den skole, hvor han gik, slog han en anden, fordi denne angiveligt havde krænket ham.
Det viser sig, at også Mias forældre i november meldte ham til politiet – for krænkelser, tvang og trusler mod deres datter.
Da det gik op for Mia, at Abdul var en anden, end hun troede, brød hun med ham. Men han blev ved med at opsøge hende.
Den 27. december befandt hun sig i kosmetikafdelingen i en forretning sammen med to venner. Abdul fulgte efter hende, stillede sig foran hende og dræbte hende med en 20 cm lang køkkenkniv. Han blev overmandet af folk, der var til stede.
Voldelige afghanere
Den barske virkelighed bag den rørende historie om asylansøgeren, der tabte sit hjerte til en tysk pige, har rystet tyskerne.
Og det bliver værre endnu: På det seneste har der været tre andre eksempler på, at afghanske mænd i Tyskland har forsøgt at myrde deres partnere.
I Darmstadt sårede en 16-årig afghaner sin 17-årige tyske eks-veninde livsfarligt med knivstik på åben gade.
I Berlin skubbede en 19-årig afghaner sin 17-årige tyske veninde i floden Havel. Han forsøgte at drukne hende ved at holde hendes hoved under vand.
Hun reddede sig dog med nød og næppe. Gerningsmanden ligger derimod i koma, fordi han ikke kan svømme og slugte en masse vand, mens han prøvede at drukne veninden.
I Hanau blev en 52-årig afghansk kvinde dræbt af de knivstik, som hendes ligeledes afghanske mand gav hende. Han havde åbenbart hugget helt vildt til – hun havde 35 sår.
Angela Merkel er den politisk ansvarlige for, at disse sager hober sig op. Ikke underligt, at hun har problemer med sin befolkning.
https://www.welt.de/print/welt_kompakt/vermischtes/article171999493/Ich-hoerte-Schreie.html