Tre indvandrere overfaldt mand – politiet fortav først, at de havde anden etnisk baggrund
En 37-årig mand blev overfaldet af tre ukendte gerningsmænd ud for Taastrup Hovedgade 129. Det skriver politiet i en pressemeddelelse.
Den 37-årige forsøgte at komme væk ved at kaste sig ind i en tilfældig personbil, der holdt på stedet.
De tre gerningsmænd kastede sig også ind i bilen. De slog føreren. Og de stak den 37-årige stukket i låret. Til sidst flygtede de tre gerningsmænd i løb fra stedet, skriver politiet.
Den sårede 37-årige blev kørt direkte til skadestue i Glostrup af den bil, han var flygtet ind i.
Politiet har nu beslaglagt bilen og er i kontakt med den 37-årige, der siden er blevet overført til Rigshospitalet, hvor han meldes uden for livsfare.
Københavns Vestegns Politi ønsker kontakt med vidner der har set overfaldet og det efterfølgende optrin ved personbilen. Overfaldet er sket ca. kl. 10 og bilen beskrives som en grå VW Golf. Har du oplysninger i sagen, kan Københavns Vestegns Politi kontaktes på 43861448.
Motivet til overfaldet på den 37-årige er ikke kortlagt endnu. Den 37-årige er i forvejen kendt i det kriminelle miljø.
Politiet gav først efter pressehenvendelse signalement
Der var et signalement af de tre gerningsmænd. Men det opgav politiet først, da de fik en pressehenvendelse fra netavisen 24NYT.
24NYT skriver, at de kontaktede Københavns Vestegns Politi for at spørge, hvorfor der ikke fremgår noget signalement af gerningsmændene. De pressefolk, som netavisen talte med var ikke selv klar over, hvad grunden var.
Efterfølgende kontaktede politet avisen og gjorde opmærksom på, at man nu havde offentliggjort signalement af gerningsmændene.
De tre overfaldsmænd beskrives som:
Mænd, 15-20 år, ca. 160 cm høje, spinkle af bygning, anden etnisk herkomst end dansk, brun hudfarve, alle iført sort hættetrøje og sorte bukser.