I dag vil næsten to tusinde udlændinge få stemmeret i Danmark – det sker, når Folketinget igen uddeler danske statsborgerskaber

Den 33-årige somalier Khalid A vil i dag blive dansk statsborger og dermed få stemmeret Folketinget.

 

Det samme vil 28-årige Faiza Ali A, han er i øvrigt også fra Somalia i lighed med den 25-årige Rhamo A.

 

De tre somaliere, og dem er der adskilligt flere af på listen over kommende danske statsborgere, vil få dansk statsborgerskab og dermed stemmeret, når Folketinget i eftermiddag med stort flertal stemmer ja til det.

 

Folketingets flertal vil i alt tildele 1.950 indvandre fra primært ikke-vestlige lande statsborgerskab.

 

Desuden skønner Integrationsministeriet, at i alt 472 børn under 18 år automatisk vil få dansk statsborgerskab sammen med deres forældre.

 

Næste uddeling af statsborgerskaber finder sted til efteråret. Og sådan fortsætter det.

 

Kun Dansk Folkeparti sætter hælene i. Partiet kræver et årligt loft på tusinde uddelinger af danske statsborgerskaber, og det skal vel at mærke være primært til indvandrere fra vestlige lande.

 

Alt andet vil Dansk Folkeparti stemme imod, men her nytter deres 37 mandater ikke meget mod resten af flokken, hvis ordførere fra talerstolen i eftermiddag vil udtrykke deres begejstring over, at næsten to tusinde fremmede ”har villet Danmark,” som de plejer at formulere det.

 

Ikke-vestlige udgør nu flere stemmer end De Radikale fik i 2015

Uddeling af statsborgerskaber indebærer meget mere end de eftertragtede rødbedefarvede danske pas og livslang adgang til de lige så eftertragtede danske sociale ydelser.

 

Det indebærer også stemmeret og dermed politisk indflydelse. En indflydelse, der stiger år for år i takt med årlige uddelinger af danske statsborgerskaber i tusindvis.

Læs også
På vej mod islamisering i rekordfart: På blot to år har Sverige uddelt langt over hundrede tusinde statsborgerskaber

 

Sidste år drejede det sig om uddeling af i alt 5.096 statsborgerskaber til ikke-vestlige indvandrere. Rekorden blev sat i 2000 under Poul Nyrup, hvor ikke færre end 17.844 ikke-vestlige indvandrere fik dansk borgerskab.

 

De årlige uddelinger af statsborgerskaber betyder, at i alt 227.395 ikke-vestlige indvandrere per 1. januar i år nu har dansk statsborgerskab, og af dem er de 166.868 over 18 år og har dermed stemmeret til Folketinget.

 

Til sammenligning fik Det Radikale Venstre ved folketingsvalget i 2015 i alt 161.009 stemmer og opnåede dermed otte mandater i Folketinget.

 

Vestlige indvandrere er tilbageholdende

I modsætning til de ikke-vestlige er vestlige indvandrere meget tilbageholdende med at søge dansk statsborgerskab.

 

Per 1. januar i år var der således 42.941 danske statsborgere af vestlig oprindelse, og af dem var de 38.580 over 18 år gamle.

 

Læs også
Da De Radikale havde indflydelse blev der på et enkelt år uddelt over 19.000 danske statsborgerskaber – og sådan var det hele vejen igennem

Fængselsstraf ingen hindring for at få dansk statsborgerskab

Der stilles en række krav til udlændinge, før de kan gøre sig håb om at få dansk statsborgerskab, men kriminalitet er ingen hindring.

 

Således kan kriminelle med en ubetinget fængselsstraf på under halvandet år blive optaget på indfødsretslisten, hvis de altså vel at mærke opfylder de øvrige krav, der stilles for at blive dansk statsborger.

 

For det første skal ansøgeren have fået permanent ophold og som udgangspunkt have boet i Danmark uafbrudt i ni år.

 

For det andet må ansøgeren ikke have gæld til det offentlige, ligesom ansøgeren heller ikke må være på kontanthjælp og lignende. Det gælder dog ikke for SU-modtagere og folkepensionister.

 

For det tredje skal ansøgeren bestå dels en danskprøve og dels en statsborgerskabsprøve med vægt på dele af det daglige og politiske liv i Danmark.

 

Det er såmænd alt. Klarer man det, kan man blive dansker. Eller rettere: dansk statsborger.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…