Da Europa åbnede sine døre for den massive tilstrømning af asylansøgere i 2015, åbnede man samtidig for en flodbølge af kriminalitet.
Det slår tre tyske kriminologer fast.
Konkret er de dykket ned i politiets kriminalregistre i delstatens Niedersachsen i perioden 2014-2016.
Falske journalister
Helt nøjagtig var det 92,1 procent af den stigende kriminalitet, der kom fra asylansøgere/flygtninge!
Det er udtryk for, at der har været en voldsom overkriminalitet i disse grupper. De har begået langt mere kriminalitet, end deres antal skulle tilsige.
Asylstrøm og kriminalitet var tæt forbundne.
Denne særdeles væsentlige sammenhæng vil man dog lede forgæves efter i danske medier. De ønsker ikke at fortælle sandheden. Tværtimod fortier de den for at få befolkningens støtte til tilstrømningen.
For Journalistisk Venstreparti er det meget vigtigere at bevare den politiske korrekthed end at give befolkningen viden om virkeligheden. De er falske journalister.
Unge, enlige mænd
De tyske kriminologer påpeger med rette, at der er nogle særlige forhold, som bidrager til asylansøgeres ekstremt høje kriminalitet.
Langt de fleste af dem er unge mænd, og unge mænd i alderen 14-30 år er generelt mere kriminelle. Især hvis de er enlige.
Men det kan de tyskere, danskere og andre, som kriminaliteten går ud over, jo ikke bruge til så meget.
Hvis man bliver stukket ned eller voldtaget af en asylansøger, er det en ringe trøst, at det er, fordi han er ung og alene.
Det er nu engang sådan, at langt de fleste asylansøgere, der kommer, er unge og enlige mænd – og de har altså høj kriminalitet.
Man vil gerne skinne i sin godhed
Det er vanvid, at lade en kæmpestor folkevandring strømme til Europa fra ikke-vestlige, overvejende muslimske lande.
Det har en række fatale konsekvenser, og en af dem er stærkt stigende kriminalitet.
Man giver en langt bedre støtte til mennesker i nød ved at hjælpe dem i deres nærområde.
Det er helt vildt dyrt at forsøge at hjælpe dem ved at få dem herop. Det er som regel de forkerte, man hjælper – dem med penge. Og det har store skadevirkninger på vores eget samfund.
Hvorfor gør man det så? Det er svært at se anden forklaring, end at de politisk korrekte føler sig særligt gode ved at hive folk herop. Det virker mere anonymt at sende hjælpen ned, hvor den virker bedst.
Så man forsøger efter bedste evne at bilde befolkningen ind, at det bedste er at åbne for tilstrømningen hos os selv. Så vi kan få lov at skinne i vores godhed.