Bassam er flygtet fra islam: Nu advarer han mod hvad bønnekald kan føre til

Bassam Al-Baghdady flygtede fra Irak og kom til Sverige for 17 år siden. Her han arbejdet integrationskonsulent, journalist og debattør. Han siger selv, at han er flygtet fra et “religiøst diktatur” og at han går ind for et sekulært samfund. Han forsøger at få politikere til at forstå, at islam som politisk ideologi skal bekæmpes. Nu har han skrevet et åbent brev til den svenske statsminister Stefan Löfven og advaret mod bønnekald:

 

“Den som ikke er vokset op og levet et helt liv under en sådan overmægtig propagandamaskine, vil aldrig kunne forstå hvad det betyder at blive befriet fra dette ok”. Den sekulære debattør Bassam Al-Baghdady skriver i et åbent brev til Stefan Löfven og andre politikere om hvordan han flygtede til Sverige for at undslippe undertrykkelse fra totalitære ideologier og religiøse lærer. Nu ser han med stigende uro hvordan bønnekald på 110 decibel tillades.

 

Hej statsminister,

Hej vice statsminister,

Hej alle i statsrådet og alle politikere i vort fantastiske land Sverige !

 

Mit navn er Bassam Al-Baghdady. Jeg er far til to og bryder mig virkelig om, at det skal gå godt for Sverige. Ikke mindst fordi Sverige var det land der tog imod mig for 18 år siden som flygtning fra Saddam Husseins store fængsel. Men også fordi mine børn som er født her skal have det lige så godt, som jeg har fået.

 

Det er ikke let at være flygtning. På en liste over 10 forskellige alternativer til at beskytte sig selv og sin familie, så havner udskiftning af sit land ikke særlig højt. Men man tvinges til det ind imellem. Og det gjorde jeg. For jeg havde ikke andre valg.

 

Vel i Sverige mødte jeg både gode og onde mennesker. Præcis som man gør overalt i hele verden. Jeg mødte folk som sagde til mig : “du vil mislykkes”, såsom min SFI-lærer (Svensk For Indvandrere), og folk som omfavnede mig og sagde : “det kommer til at gå godt”. Mellem disse stod jeg og kæmpede. Det var ikke let, med det var sliddet værd.

 

Jeg fik mit første job allerede den første uge i Sverige. Jeg gjorde toiletter rent på de skoler hvor jeg drømte om, en dag at komme til at studere. Jeg vaskede trapper i højhuse som jeg håbede at komme til at bo i. Nogle dage arbejdede jeg i 16 timer. Om natten studerede jeg det svenske sprog på egen hånd, og forsøgte at oversætte mine egne digte på arabisk til svensk.

 

Det var en ukendt ro der lagde sig over min sjæl. Jeg blev forelsket i dette land. Jeg blev forelsket i den stilhed, fred og ro som omfavner vore skove, søer og huse. Jeg forstod det ikke i starten. Men det varede ikke længe før jeg begyndte at forstå : I Sverige har vi ingen megafoner som skriger ideologisk propaganda ud som i Nordkorea og Irak. Vi har ingen bønnekald som trykker os ned og påberåber en goddoms storhed over os dødelige mennesker. Den som ikke er vokset op og levet et helt liv under en sådan overmægtig propagandamaskine, vil aldrig kunne forstå hvad det betyder at blive befriet fra dette åg. Tænk, at du begynder at bruge din hjerne, dine tanker og dine ord helt på egen hånd. For aller første gang.

 

Men…ak !! Nu høres røsterne over hele Sverige for igen at tvinge os, som flygtede fra denne ideologiske tortur, at dukke hovederne. Vi som er blevet hjernevasket, torteret og forfulgt af disse autoritære ideologier og deres selvvalgte repræsentanter i så stor en del af vore liv, tvinges nu igen til underkastelse. Det fristed hvor vi søgte asyl for at slippe væk fra diktatur, blev et fristed for ideologien som skabte det diktatur og den diktator, vi flygtede fra.

 

Læs også
Fire ikke-vestlige mænd tiltalt for gruppevoldtægter med mere – en af dem har været mentor i Herning Kommune og en anden er afdelingschef

Det som virkelig skuffer mig ved det Sverige som tog imod mig for 18 år siden er, at man helt er stoppet med at bekymre sig om de rigtige ofre. Sverige bryder sig pludselig mere om hvad de selvvalgte religiøse ekstremister vil og siger.

 

De påstår, at de fører vort ord, vi indvandrere som flygtede fra deres autoritære vold og undertrykkelse. De påstår at vi vil have bønnekald, så vi kan “føle os hjemme”. Sandheden er at vi risikerede vore liv og krydsede kontinenter og have, netop fordi vi ikke kunne holde ud at være “hjemme”.

 

Til dig som er politiker, tjenestemand eller ansvarlig. Syntes du at det skal være nødvendigt for mig at flygte med mine børn, for at forhindre at mine børn bliver udsat for den samme ideologiske tortur og hjernevask, som jeg selv blev i mit gamle hjemland Irak ?

 

Syntes du at en forening skal have højtalere udenfor dit vindue, for at udråbe et budskab, i dette tilfælde, på et sprog som du ikke engang forstår ?

 

Syntes du virkelig, at en yazidisk kvinde som har været vidne til at hendes mand og bror blev halshugget, og hvordan hendes 9 årige datter blev tilsløret og voldtaget af IS-krigere under “Allah Akbar”-udråb, skal behøve at høre de samme udråb her i Sverige ?

 

Sidst, men ikke mindst, syntes du virkelig, at alle som modsætter sig et krænkende og ekstremt politisk ladet bønnekald er racister ? Tænk efter !!

 

Læs også
Svensk ’venligbo’ græd foran medierne, da afghaner skulle udvises – nu afsløres manden som en led tyran

Tænk over hvilket Sverige mine og dine børn skal vokse op i. Et Sverige hvor mine børn mødes og vurderes på deres karakter og deres handlinger, eller et Sverige hvor de behandles ud fra deres religiøse tro, og hvor meget pigment de har i deres hud ?

 

Nu afslutter jeg mit brev her. Dog er der meget mere at sige, men jeg vover ikke at risikere mit liv igen. Hvis du vil vide mere om min bekymring og rædsel for fremtiden, kan vi tage en samtale om hvad vi kan gøre. Du kan altid nå mig på [email protected]

 

Nu kan du fortsætte med at arbejde for et endnu bedre Sverige.

 

Hilsen

Bassam Al-Baghdady

 

————————————————————————————————————-

 

Bassam Al-Baghdady er desværre en sjældenhed og langt fra repræsentativ. Den indstilling som han beskriver at møde Sverige med, er sædvanligvis en anden. Når det drejer sig om muslimer, så er indstillingen oftest modsat den han fortæller om ; fjendtlig og bestemt ikke indstillet på integration.

 

Læs også
Mens den svenske valgkamp kører i højeste gear, bliver regeringens udlændingepolitik ramt af en pinlig afsløring

Svenskerne har ligesom de øvrige europæere i mange år været tålmodige. De krav der er stillet har altid været rimelige. Ingen har nogensinde forlangt, at der om dagen skulle gøres rent i 16 timer, for så at studere sprog en stor del af natten. I relation til den muslimske indvandring generelt gennem de sidste 30 år, er erfaringen da også en ganske anden. Billedet er desværre generelt et helt andet.

 

Hvis bare man havde haft en brøkdel af den indstilling som Bassam Al-Baghdady beskriver, at han mødte Sverige med, så ville der ikke være de massive problemer, som der er i dag. Han føler at være en del af det svenske fællesskab, og bruger ordet os, og så har han tydeligvis lagt en stor del af islam på hylden. Den del han flygtede fra.

 

Ligesom Al-Baghdady, så er det ofte sådan, at des mere man ved om islam, des mere bekymret og bange er man. Nu ser han, at den politiske ideologiske del af islam for alvor er ved at få fat i Sverige, og han er rædselsslagen.

 

Bassam Al-Baghdadys åbne brev er oversat fra svensk.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…