Merkel har ansvaret – efter hendes udtalelse i august 2015 eksploderede migrantstrømmen resten af året med over en halv million

Arkivfoto fra 2015

August 2015 blev rent politisk en dyr måned for Angela Merkel og noget nær en katastrofe for en række EU-lande.

 

Især Italien og Grækenland.

 

”Wir schaffen das;” udtalte Merkel som bekendt den 31. august under en pressekonference i den tyske forbundsdag.

 

Og det fik som nævnt katastrofale konsekvenser.

 

Over en halv million migranter i resten af 2015

Tallene fra FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, taler deres eget tydelige sprog.

 

Fra januar og til og med august 2015 landede der i alt 350.314 migranter i Italien og Grækenland.

 

Efter Merkels schaffen-udtalelse udviklede migrantstrømmen sig efterfølgende i 2015 således:

 

September: 636.563 migranter. Oktober: 220.579 migranter. November: 154.467 migranter. December: 123.056 migranter.

 

Merkel må selv løse de problemer, hun har skabt

Eller alt i alt 661.665 migranter i de sidste fire måneder i 2015. Det er næsten det dobbelte af de 350.314 migranter, der i årets første otte måneder inden Merkels famøse udtalelser landede i EU.

 

Det var Angela Merkel, der udstedte invitationen og hverken Danmark eller de øvrige EU-lande.

 

Så det må også være Merkel selv og Tyskland, og hverken Danmark eller det øvrige EU, der skal løse de uoverskuelige problemer, Merkels blanco-invitation har skabt.

Del på Facebook