(Løn)arbejdets skyggesider – ny læseværdig bog om pseudoarbejde

En stor del af det arbejde, der leveres på arbejdsmarkedet, er pseudoarbejde. I hvert fald ifølge forfatterne til en ny bog.  

 

Dennis Nørmark & Anders Fogh Jensen: PSEUDOARBEJDE – hvordan vi fik travlt med at lave ingenting. Hæftet med omslag. 296 sider. Kr. 299,95. Forlaget Gyldendal.  Udkommet d. 20. april 2018.

 

***** fem stjerner   

 

Forfatterne til ”Pseudoarbejde” er antropolog Dennis Nørmark (født 1978) og filosof Anders Fogh Jensen (født 1973). Begge har tidligere udgivet flere samfundsdebatterende bøger, bl.a. Fogh Jensens samtidsdiagnose ”Projektmennesket”, der fortjener lige at få et par indledende ord.    

 

Projektmennesket
Med afsæt i at arbejde, fritid, kærlighed, familie og selvudvikling er stadig mere filtret ind i hinanden i det moderne menneskes liv demonstrerer bogen, hvordan vi omgås hinanden på nye måder. Midlertidighed, usikkerhed, ad hoc-løsninger, aflysninger i sidste øjeblik og fraværet af klare normer og forventninger skaber rod.  Men iflg. Fogh Jensen har dette rod sin egen orden i form af ’projektet’, der sejler under flaget: Det foreløbige ja og den konstante bevægelse til noget nyt. ’Projektmennesket’ er et begreb med forklaringskraft.

 

Pseudoarbejdet
Nu har filosoffen så gjort fælles sag med en antropolog i forhold til det fænomen, de kalder et af arbejdsmarkedets største tabuer: Pseudoarbejdet. Altså arbejdsopgaver, der enten ER spild af tid, eller opleves som spild af tid eller som decideret meningsløst.
  Tabuet manifesterer sig i, at rigtigt mange godt ved, at den er helt gal på arbejdspladsen, men går i flyverskjul, fordi det er alt for farligt at kalde pseudoarbejdet ved dets rette navn.

 

Ud over at forfatterne selv lægger sig fladt ned og beretter om, hvor meget pseudoarbejde, de har leveret i løbet af deres arbejdsliv, trækker de på en lang række kilder inden for såvel det offentlige som private arbejdsmarked. Sigende nok, har de fleste af de interviewede valgt at optræde anonymt, for hvor sjovt er det lige at gå ud i offentligheden og bekende, at en stor del af dagens aktiviteter er fuldstændigt ligegyldige? Møder, der aldrig fører til noget, rapporter med fine konklusioner, der aldrig bliver læst, og tsunamien af skemaer med afkrydsninger, der aldrig bliver omsat til noget brugbart.  

 

I betragtning af, at ”Pseudoarbejde” er en fagbog, har den allerede opnået stor (medie)opmærksomhed – og med rette. Egentligt står der ikke noget afgørende nyt i teksten. Men den systematiske indsamling af litteratur med en lignende tilgang suppleret med stribevis af interviews udvirker, at argumentationen for tesen om pseudoarbejde kommer til at stå stærkt. Meget stærkt.

 

Et plus er endvidere, at forfatterne ikke nøjes med at lave en skarp analyse af de miserable arbejdstilstande, men vier hele tredje del af bogen til, ”hvordan vi får tiden og meningen tilbage”. I form af konstruktive forslag til et kursskifte.

 

Citatmosaik
Her følger en række citater fra bogen, der kan give en fornemmelse af såvel indhold som sproglig form:  

 

”Med pseudoarbejde mener vi altså et arbejde, der er meningsløst, ikke bærer nogen betydningsfuld frugt eller virkning i verden, uanset om det opleves som virkningsfuldt af dem, der udfører det
(…)

Så pseudo betyder altså ikke bare tomt, det dækker også over bullshit, falsk arbejde, det der ligner arbejde og det meningsløse arbejde, det vil sige det, der ikke fører til noget, eller arbejde der skal gøres, for at noget ligegyldigt kan siges, gøres, vises frem eller sættes i søen.” (s.57)

 

”(…) organisationer ”smitter” hinanden med idéer, hvorefter en modedille, uden at nogen aner præcis hvorfor, finder vej fra den ene til den anden organisation.” (s.135)

Læs også
Boganmeldelse “DEN, DER LEVER STILLE”: Den forkerte datter

 

”(…) vi har mistet evnen til at prioritere og til at sige nej. Til at sige at ’det her er godt nok, og vi behøver ikke mere.” (s.136)

 

Det er næsten som at høre Svend Brinkmann i hans bestseller ”Stå fast.”(2014).

 

”(…) de [ansatte] føler sig som slaver af et administrativt system, der ser det som dets fineste opgave at være med på noderne og ligne alle de andre.” (s.142)

 

”Der er en række falske påstande i omløb. En af dem er, at vi har fået øgede kompetencer og professionalisering.” (s.145)

 

”(…) vores uddannelser giver de studerende færre og færre reelle færdigheder. Men universiteterne booster sig selv med reklameslogans, og endnu værre står det til med de såkaldte professionsuddannelser. Hvis man tager de mest grandiose ord fra velrenommerede universiteter som Oxford, Cambridge, Havard og MIT og klasker dem sammen i én sætning, hvortil man føjer et dansk ord, så får man navne som University College Lillebælt eller International Business Academy Erhvervsakademi Kolding.” (s.152)

 

”Problemet med pseudoarbejdet er, at dygtige mennesker og hele afdelinger spilder deres tid med at fortælle, hvad de har tænkt sig at gøre, og hvad de er i gang med at gøre i stedet for bare at gøre det.” (s.174)

Læs også
En uhyre interessant bog: Fakta – før følelser og fordomme

 

”Folk lyver ikke nødvendigvis om, hvor meget de arbejder. De oplever det bare som lang tid, fordi de alt for sjældent nyder det, de laver. Og de lyver heller ikke om, at de har travlt. De har bare travlt med at lave ingenting.” (s. 183)

 

”(…) mistillid fører til store mængder af arbejde, hvis eneste formål er at tilfredsstille kontrolapparater.” (s.199)

 

”Pseudoarbejde er et tabu over for kollegaerne (…) Grunden til, at det her er så tabubelagt, er, at det handler om folks selvværd. Hvad har vi at hænge vores identitet på i den moderne verden? Religionens og nationens vægt og betydning har været faldende, så folk identificerer sig i stedet med deres arbejde. Hvis du så river tæppet væk under den selvopfattelse, bliver du selvfølgelig ikke særlig populær. Folk beskytter deres selvbillede som en hårdtarbejdende, vigtig og helt igennem uerstattelig person for deres virksomhed.” (s.230-231)

 

Hvordan du får tiden og meningen tilbage    

  • Gå hjem – hvis der ikke er mere at lave den dag
  • Lad være med at lave løsninger, der sætter andre i sving
  • Hold møder på et minimum
  • Kom ned på jorden, og tillad det uperfekte
  • Navngiv pseudo
  • Lad være med at efterligne andre
  • Vær civil ulydig

 

Venstrefløjen og højrefløjen er begge syndere
”Gennem de seneste tre årtier er højrefløjen lykkedes med at gøre arbejdsløshed til noget selvforskyldt. Men venstrefløjen er formentligt en endnu større synder, fordi den har kæmpet for at holde alle mand beskæftiget i de samme fuldtidsansættelser, selv om arbejdet ændrede sig.” (s.266)

 

”Vi bliver nødt til at stoppe vores forestilling om, at vejen til himlen er brolagt med akademiske grader. Og det kræver, at vi dropper vores snobberi om dyrkelsen af det ærefulde kontorarbejde og holder op med at opfatte håndværk (…) som en trøstepræmie.” (s.272)

 

Læs også
Kan Dostojevskij inspirere til mord? – en bog om genåbnede kriminalsager

Løsningen hedder borgerløn
Ifølge forfatterne hedder vejen frem borgerløn i form af en basisindkomst. En minimumsindtægt, alle har ret til fra staten.

 

For selv professorer kan man nemlig kun regne med i begrænset omfang, når det gælder samfundsvidenskaberne. De modeller, der arbejdes med, kan overhovedet ikke forklare virkeligheden:

 

”Vi spurgte ham [en professor] direkte, om han med den indsigt in mente så ikke burde sige sit job op? Hertil svarede han, at han havde en familie at forsørge og en husleje at betale. Vi vil gerne respektere dette, men vi er bange for, at professoren sidder tilbage og har mistet sin selvrespekt.” (s.280).

 

En varm anbefaling – og et par skønhedsfejl
Denne bog er til varm anbefaling – og hæver sig tankevækkende smukt og argumenteret over et ellers støt dalende samfundsdebatniveau. Vist er der et par skønhedsfejl. Fx at teksten sine steder kører tomgang med gentagelser. Fx en påstand om, at vores verden ikke er grundlæggende forskellig fra eksempelvis 1953.

 

Endelig er det kun lige akkurat, at de to forfattere rider klar af det, jeg har døbt Frederik Stjernfelt-strategien: Den går ud på, at afsenderen/-ne slår til lyd for – og selvfølgelig selv står på – en oplyst og ophøjet tredjevej, der balancerer mellem ekstremerne – i dette tilfælde en mere eller mindre fiktiv/konstrueret højre- og venstrefløj.

 

Men disse indvendinger er i småtingsafdelingen.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…