Omkring sidste årsskifte forsøgte Løkke-regeringen at lave et større forlig om økonomi og udlændingepolitik med Dansk Folkeparti.
Løkke prøvede at forene nogle liberale mærkesager, ikke mindst skattelettelser, med indrømmelser til Dansk Folkepartis mærkesager om stram udlændingepolitik og flere penge til velfærd.
Dermed håbede han at kunne lave et kompromis, der var spiseligt for både Dansk Folkeparti og regeringens mest liberale fløj i Liberal Alliance.
Men efter et dramatisk forsøg faldt forsøget til jorden med et brag. Dansk Folkeparti ville ikke være med. Og det ville vælgerne efter alt at dømme heller ikke.
Der var ikke stemning for skattelettelser. De fleste danskere ville hellere bruge pengene på mere velfærd.
Samtidig var der konflikter om udlændingepolitikken. Dansk Folkeparti krævede loft over familiesammenføringer og hjemsendelse af alle med midlertidig beskyttelse i Danmark, hvis de havde mulighed for at vende hjem. Også her havde partiet efter alt at dømme vælgeropbakning.
Nyt forsøg
Siden da har Løkke-regeringen forsøgt at genvinde sit fodfæste.
Man har sendt nye signaler om stram udlændingepolitik, der giver indrømmelser til Dansk Folkeparti.
Det gælder blandt andet loft over familiesammenføringer og hjemsendelse af personer med såkaldt midlertidig beskyttelse.
Samtidig har man reelt opgivet at sænke skatterne indtil videre. Det fremgår af forslaget til finanslov, som er fremlagt i dag, onsdag.
Senest har man sendt tankerne om sænkning af arveafgifterne i parkeringskælderen.
Også her kommer man Dansk Folkeparti i møde, mens Liberal Alliance står ret tomhændet tilbage.
Vælgerne på midten
Det hænger selvfølgelig sammen med, at regeringen er afhængig af Dansk Folkeparti, der dermed står i en stærk position. Men det er ikke bare det.
Løkke rykker også væk fra de liberale mærkesager og ind mod midten, hvor mere velfærd og stram udlændingepolitik er i højsædet, fordi det er her, man finder de mange vælgere, som kan afgøre næste valg.
Finanslovsforslaget afspejler regeringens erkendelse af, at den ikke kan vinde det kommende valg på skattelettelser, større arbejdsudbud og mindre offentlig sektor.
Skal valget vindes, må Løkke overbevise midtervælgerne, hvoraf en stor del er arbejdere. Sådan lyder det politiske ræsonnement bag finansloven.
De skal overbevises om, at han ønsker mere velfærd og flere penge til centrale velfærdsområder i det offentlige: børn, ældre, sundhed, erhvervsuddannelser, klima. Parret med stram udlændingepolitik.
Foghs kursskifte
Venstre, for ikke at tale om Liberal Alliance, har naturligvis stadig forhåbninger om, at der kan føres mere liberal politik i Danmark.
Men her og nu skal man vinde et valg. Og det vinder man ikke på fine liberale principper. Det her handler om politisk overlevelse.
Løkkes forgænger som Venstre-statsminister, Anders Fogh Rasmussen, valgte en lignende kurs op til folketingsvalget i 2005.
Han udmanøvrerede totalt sin socialdemokratiske modstander Mogens Lykketoft ved at markere en velfærdsvenlig profil. Det gav Lykketoft et ydmygende valgnederlag.
Dengang var der dog en særlig grund til, at Fogh havde så stor succes med sin velfærdsprofil: den nye stramme udlændingepolitik, som VK-regeringen havde lagt sammen med Dansk Folkeparti.
Her kunne Socialdemokratiet slet ikke følge med. Lykketoft ville ikke, og den radikale Marianne Jelved ville slet ikke.
Større taktisk spil
Hvad det angår står Løkke i en historisk ny situation i og med, at Socialdemokratiet er slået ind på en stram kurs i udlændingepolitikken.
De borgerlige får ikke længere en masse stemmer ’forærende’, fordi socialdemokraterne støder de vælgere fra sig, der vil have stram udlændingepolitik.
Socialdemokratiets Mette Frederiksen er da også ivrigt efter at komme med i de forlig om udlændingepolitikken, som Lars Løkke og Kristian Thulesen Dahl brygger på.
Men Løkke og Thulesen vil ikke give Frederiksen gratis points ved at lukke hende ind i varmen.
Her vil komme et større taktisk spil:
Regeringen og DF vil insistere på, at de nye stramninger i udlændingepolitikken, er noget, de tog fat på ved årsskiftet. De vil fremstille socialdemokraterne som blinde passagerer, der bare sejler med ud fra valgtaktiske overvejelser.
Omvendt vil Socialdemokratiet forsøge at fremstille det som urimeligt, at de holdes ude.
Danmarks enestående situation
Finanslovsforslaget og hele den aktuelle politiske situation understreger, at Danmark står i en enestående situation i europæisk sammenhæng.
Der er usædvanlig bred folkelig opbakning til stram udlændingepolitik parret med velfærdsorienteret økonomisk politik. Og landets tre største partier kan samarbejde på dette folkelige grundlag.
Men partierne skal også vinde valg. Det kræver benhård kamp om vælgerne på midten.
Det er denne kamp, som Lars Løkke og hans regering nu for alvor åbner.
