Siden Folketingets åbning har statsminister Lars Løkke Rasmussen varmet op til det kommende folketingsvalg ved at sætte meget ambitiøse mål for miljø- og klimapolitikken.
Men foreløbig har disse anstrengelser ikke givet resultater hos vælgerne. Tværtimod. Det bekræftes af en aktuel meningsmåling.
Målingen giver Løkke en ordentlig kæberyster. Venstre ligger kun til 17,3 procent af stemmerne (Voxmeter/Ritzau).
Det er partiets dårligste resultat i en Voxmeter-måling i over et år. Langt under partiets resultat ved sidste folketingsvalg i 2015, hvor man fik 19,5 procent.
Dengang blev dette valgresultat endda betragtet som en katastrofe, fordi man gik tilbage med 7,2 procentpoints.
Det elendige resultat i den nye måling er ikke en enlig svale. For kort tid siden fik partiet bare 19,5 procent i en anden måling ligesom ved katastrofevalget i 2015. (Gallup/Berlingske)
Disse målinger mere end antyder, at det i forhold til vælgerne vil være en dårlig idé for Løkke at sætte miljø- og klimapolitikken i centrum for Venstres valgkamp.
Men det er altså, hvad han har gjort på det seneste.
Voldsom og problemfyldt satsning
Der kan gives gode argumenter for, at Venstre opruster i miljø- og klimapolitikken. Det er et meget stort og vigtigt politisk tema, og partiet vil selvfølgelig nødig rendes over ende af rød blok på dette område.
Men det er overraskende, at Løkke er gået så langt, som tilfældet er. Retorikken og løfterne har været skruet meget voldsomt i vejret.
Venstres plan, ”Sammen om en grønnere fremtid”, var oprindelig anslået til at koste 300 mio. kr. Nu lyder den samlede pris på tre mia. kr.
Samtidig lægger Løkke op til, at det fra 2030 skal være forbudt at sælge nye benzin- og dieselbiler.
Det vil yderligere slå et gigantisk hul i statens finanser, fordi de grønne biler betaler meget lavere afgift. Der tales om et svimlende tab på omkring 50 mia. årligt.
Løkke har ikke gjort noget seriøst forsøg på at overbevise om, at man kan finde dækning for dette. Han nøjes med at henvise til, at en kommission skal komme med forslag.
Så det er en voldsom og problemfyldt satsning på miljø- og klimapolitikken, som Venstre er gået om bord i.
Det er meget tvivlsomt, om denne satsning vil lykkes. De fleste vælgere går normalt ud fra, at de røde partier er længst fremme, når det gælder klimaet.
Det billede kan Venstre ikke ændre på, ved at man lige op til et valg kaster sig ud i en heftig grøn retorik. Sådan noget virker utroværdigt, hvilket de dårlige meningsmålinger synes at bekræfte.
Økonomi og velfærd
Men Løkke har det problem, at han også har svært ved at gøre økonomien til det store tema i Venstres valgkamp.
Det går ganske vist godt med økonomien, beskæftigelsen er i rivende fremgang. Men en siddende regering bliver ikke nødvendigvis belønnet for et økonomisk opsving.
Ofte vil vælgerne snarere se fremgangen som et udslag af de almindelige økonomiske konjunkturer.
Samtidig er vælgerne i de gode tider meget lidt indstillede på den slags økonomiske reformer, som Venstre normalt fremhæver.
Skattelettelser er således slet ikke i kurs hos vælgerne i øjeblikket. De vil bruge pengene på velfærd i stedet.
Så Løkke og Venstre har i dag langt sværere ved at føre valgkamp på økonomi, end man havde med Helle Thorning-Schmidt (S) som statsminister op til sidste valg.
Thornings regering blev oplevet som meget ’blå’ i sin økonomiske politik. Det fik mange til at tænke: Så kan vi lige så godt vælge en rigtig blå økonomisk politik med Løkke i spidsen.
Men med Mette Frederiksen som socialdemokratisk leder kommer debatten i meget høj grad til at dreje sig om velfærd.
Løkke er på ingen måde fortabt i denne debat. Især på sundhedsområdet har han store resultater at henvise til. Men en valgkamp på mere velfærd giver normalt Socialdemokratiet et forspring.
Udlændingepolitik
Samtidig er Socialdemokratiet blevet styrket af sit kursskifte i udlændingepolitikken og samarbejdet med Dansk Folkeparti. Det er blevet sværere for de blå partier at trække arbejderstemmer på udlændingepolitikken.
Men her har Venstre dog stadig muligheder for at vende det noget mistrøstige billede i meningsmålingerne.
Partiets største chance for at komme i offensiven ligger nu som før i, at man laver forlig om stramninger i udlændingepolitikken med Dansk Folkeparti. Forlig, som Socialdemokratiet ikke er med i, og som partiet har problemer med at tilslutte sig.
De kommende forhandlinger mellem regeringen og Dansk Folkeparti om hjemsendelse af krigsflygtninge, når der er fred nok til det i hjemlandet, kan få en central plads i den sammenhæng.
Mindst lige så vigtigt er det at sætte en stopper for, at asylansøgere får lov til at rejse ind i Danmark, bare de siger ”asyl”.
På disse store spørgsmål kan Socialdemokratiet tænkes at få interne problemer, som giver blå blok nye muligheder.
Én ting er i hvert fald sikker:
Løkke begår en kapitalbrøler, hvis han lader klimapolitikken overskygge udlændingepolitikken i valgkampen.