Søndag aften var der skyderi på Nørrebro i København. Det bekræfter politiet over for eb.dk.
Skyderiet foregik ved Røde Plads. Nørrebogade, Heimdalsgade og endnu en gade blev afspærret.
Avisens udsendte fortæller om to mænd, der blev ført bort af politiet iført hvide dragter.
En knallert, som så ud til at være kørt galt, lå tilbage på cykelstien.
Kort før midnat meddelte Købehavns Politi på Twitter: ”Umiddelbart ingen tilskadekomne”.
En beboer i Heimdalsgade hørte skuddene fra sin lejlighed. Han fortæller til eb.dk:
”Jeg hører nogle lyde, som minder om én, der banker tæpper nede i gården. Jeg snakker med en anden beboer, som fortæller mig, det er skud.”
Voldskultur kommet til landet
København er i udlandet kendt som en afslappet storby. Blandt andet med tilnavnet ”cyklernes by”.
Men København gør sig nu også bemærket som ”kriminalitetens by”. Skyderiet på Nørrebro føjer sig til en stribe nylige skyderier i det storkøbenhavnske område.
Bandeopgør, opgør mellem narkohandlere, strid om territorier hører til dagens orden.
En voldskultur, der i vidt omfang stammer fra fjerne dele af verden, er blevet en del af den danske hovedstads hverdag.
https://ekstrabladet.dk/112/politiet-bekraefter-nyt-skyderi-i-koebenhavn/7201796