Tirsdag afbrød statsminister Lars Løkke Rasmussen pludselig de borgerlige partiers forhandlinger om udlændingepolitikken og dermed også om skatten.
Det gav anledning til en vis mystik. For Løkke gav ikke nogen politisk begrundelse for afbrydelsen.
Han nøjedes med at kritisere Dansk Folkeparti for at koble forhandlingerne om udlændingepolitik og skat sammen. De havde ikke noget med hinanden at gøre, måtte man forstå.
Men denne kommentar gjorde blot det hele endnu mere mystisk.
For det er jo sådan, V og DF har gjort tingene år efter år. Lige siden Anders Fogh Rasmussen etablerede et tæt samarbejde med Pia Kjærsgaard i 2001.
Man har kombineret ønsker til den økonomiske politik med ønsker til værdipolitikken. Nøjagtig som Dansk Folkeparti gjorde igen i år. Hvorfor var det nu et problem?
Det reelle problem
Det reelle problem er nok snarere, at Venstre og Dansk Folkeparti ikke kan blive enige i spørgsmålet om hjemsendelse af flygtninge.
Venstre vil lade et større antal flygtninge blive i det danske samfund, selv om de egentlig kun har en midlertidig beskyttelse. De skal så have en såkaldt IGU-uddannelse.
Dansk Folkeparti mener derimod, at indsatsen skal målrettes mod at sende flygtninge tilbage til hjemlandet, så snart der er fred.
Partiet mener, at der i forvejen kommer alt for mange med ikke-vestlig, overvejende muslimsk baggrund til Danmark.
Nye forhandlinger
Men nu får partierne en ny chance for at enes.
Regeringen vil nemlig snart indkalde til nye forhandlinger om flygtninge på midlertidig beskyttelse.
Blandt andet skal man diskutere familiesammenføring, hjemsendelse og indfødsret.
Her skal det vise sig, om Venstres blødere linje kan mødes med Dansk Folkepartis krav om hjemsendelser og bremse på familiesammenføringer.
Sammenbrud varsler ikke godt
Man står over for en stor udfordring: Hvis flygtninge når at blive solidt forankret i det danske samfund, kan de bruge menneskerettighederne til at få en permanent opholdstilladelse.
Her vil Dansk Folkeparti trække i retning af hurtig hjemsendelse, mens Venstre vil give væsentligt flere ikke-vestlige migranter mulighed for at blive hængende i Danmark.
Det må nu vise sig, om parternes synspunkter overhovedet lader sig forene. Sammenbruddet i tirsdags varsler ikke godt.
Østrig
Mens de borgerlige i Danmark har svært ved at finde en klar, fælles linje i udlændingepolitikken, er der anderledes facon på tingene i Østrig.
Den ny regering af de konservative og Frihedspartiet har netop konstateret, at 40 procent af straffelovsovertrædelser i lande begås af udlændinge. Næsten halvdelen af disse er asylansøgere.
Ifølge forbundskansler Sebastian Kurz kan svaret på dette kun være en stram asylpolitik. Man vil lægge nye hindringer på tilstrømningen.
Vi er ikke længere foregangsland
Engang opfattede vi Danmark som et foregangsland, når det gælder stram udlændingepolitik. Men den position fik et yderligere knæk med Løkkes afbrydelse af forhandlingerne i tirsdags.
Spydspidsen for en stram udlændingepolitik ligger nu i Østrig og i østeuropæiske lande. Hvad det bliver til i Danmark, står hen i det uvisse.
