Hvorfor man lægger et stort marked så sent i efteråret, med mulighed for skidt vejr, kom der ikke noget svar på denne søndag.
Regnen trommede over telte og campingvogne fra tidlig morgen, så det var sparsomt med kræmmere og købere, indtil solen kiggede frem søndag over middag.
Der tonede også, en af de meget kendte kræmmere op med chauffør. Låsby Svendsen har igennem tiderne sluttet mange handler af med et gævt håndtryk. Svendsen har nu problemer med bentøjet, så han kommer ikke så meget rundt længere.
Han vil så gerne snakke med skribenten og spurgte, om gamle Ole er “borgmester” her ude på pladsen. Vi fik en god samtale omkring markeder i Danmark og i Polen.
Overskuddet fra dette års marked går forøvrigt igen til ungdoms idrætten.