Historisk: For første gang bliver Socialdemokratiet i Tyskland overhalet af det indvandringskritiske Alternative für Deutschland

En bølge af folkelig modstand mod den politisk korrekte udlændingepolitik skyller hen over store dele af Europa. Den har især ramt socialdemokratiske partier hårdt.

 

I lande som Frankrig og Holland er Socialdemokratiet blevet jævnet med jorden. Og nu er alle socialdemokratiske partiers moder – det tyske SPD – under meget hårdt pres.

 

Mandag oplevede SPD et historisk chok: For første gang blev partiet i en meningsmåling overhalet af det indvandringskritiske højrefløjsparti Alternative für Deutschland (AfD).

 

Det skal tilføjes, at SPD i de andre meningsmålinger stadig ligger foran AfD. Men afstanden er nu meget lille. I en måling beholder SPD et forspring på 1 procentpoint, men AfD er foran i hele syv af de 16 delstater.

 

Og nu må SPD altså opleve den ydmygelse at se sig slået i en landsdækkende måling (Insa/Bild). Partiet ligger her til 15,5 procent af stemmerne, mens AfD står til 16 procent.

 

Dette resultat vil give genlyd i hele Europa. Også i Socialdemokratiet i Danmark.

 

Her vil man se lussingen til SPD som en bekræftelse på, at det danske parti valgte rigtigt, da det slog ind på en strammere udlændingepolitik.

 

Kaos i SPD

Ved det tyske valg i september sidste år fik SPD 20,5 procent af stemmerne – det dårligste resultat efter Anden Verdenskrig. Og siden er nedturen fortsat.

 

En stor del af forklaringen ligger i vælgernes utilfredshed med partiets udlændingepolitik. Denne faktor ramte også Angela Merkels CDU/CSU, der fik det dårligste valg siden 1949.

 

Men det ringe valgresultat for SPD hang også sammen med, at partiets nye formand, Martin Schulz, viste sig at være en katastrofe.

Læs også
Tyskland: En “latent følelse af utryghed”

 

Kampen for at få Schulz ud af vagten og finde hans afløser skabte kaos i partiet. Og helt galt er det gået, siden SPD indledte forhandlinger med CDU/CSU om at danne en stor koalitionsregering.

 

Man er enedes oml et regeringsgrundlag. Men det er sket under store protester fra dele af partiet.

 

En partiafstemning skal afgøre, om man skal deltage i regeringen. Resultatet offentliggøres den 4. marts.

 

Partiets elendige meningsmålinger øger risikoen for, at afstemningen ender med et nej, der torpederer regeringssamarbejdet.

 

Og det bliver værre endnu: Den venstreorienterede og politisk korrekte Andrea Nahles, der er udpeget til at afløse Martin Schulz som partileder, får nu også en særdeles kold skulder fra vælgerne.

 

Kun sølle 16 procent af dem foretrækker Nahles som forbundskansler.

Læs også
Bliver en vis Annegret Kramp-Karrenbauer – også kaldt AKK – Tysklands næste kansler?

 

Merkel ude af stand til at lære

Angela Merkel og hendes borgerlige union af CDU og CSU kan hente lidt stemmer fra det hårdt medtagne SPD. Merkel kommer dog for alvor ud at gynge, hvis regeringssamarbejdet med SPD braser sammen.

 

Så skal hun enten udskrive nyvalg eller lave en mindretalsregering. Og hun vil hade begge dele.

 

Merkel virker ude af stand til at lære af vælgernes mistillid til de to gamle folkepartier.

 

Hun lægger endnu engang op til at føre en politik, der ligger på CDU’s politisk korrekte fløj. Med den samme slappe udlændingepolitik, der har skabt enorme problemer for hele Europa.

 

Tiden får vise, hvor længe de tyske vælgere vil finde sig i det.

 

Læs også
Afrikaner fik afvist sin asylansøgning, men han blev ikke udvist – det fik frygtelige konsekvenser for en 9-årig pige

Foreløbig har de sendt en kras besked til SPD med den nye meningsmåling. Måske er partiet endegyldigt ved at miste sin status som et stort folkeparti.

 

Uanset hvordan det går med regeringsplanerne, bliver Tyskland meget svært at regere. Og Merkel mister mere og mere autoritet i Europa.

 

https://www.bild.de/bild-plus/politik/inland/politik-inland/afd-profitiert-von-groko-gezerre-54858212.bild.html

 

https://www.welt.de/politik/deutschland/article173720521/Forsa-Umfrage-SPD-bei-16-Prozent-Deutsche-sehen-Nahles-skeptisch.html

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…