Bump på vejen
Ingen andre har som myndighederne i Sverige, lagt sig fast på kursen mod det multikulturelle samfund.
Overdrivelse fremmer som bekendt forståelsen, og det er da også derfor, at konsekvenserne af det multikulturelle projekt bliver så tydelige, når der kigges mod Sverige.
Målet er et image som humanitær supermagt, men der er bump på vejen. Særligt virkeligheden er træls. Den ødelægger idealbilledet. Men retningslinjer og landets love kan også være ganske irriterende.
Heksejagt
Hvor irriterende fik man at se, da tandplejeren Bernt Herlitz gjorde som der blev sagt ; at indrapportere tegn på aldersfusk til myndighederne.
Men sandheden var ilde hørt. Da han i 8 tilfælde på e-mail gjorde Migrationsverket, Udlændinge- og Integrationsministeriet, opmærksom på, at børnene havde visdomstænder, og efter hans vurdering ikke var under 18 år, men faktisk over 25 år, så gik heksejagten ind.
Selvom informationen var en udveksling af information fra en myndighed til en anden, og på foranledning af en chef ved Migrationsverket, Åsa Carlander, dvs øverste myndighed, så blev menneskejagten indledt, og begrundet i brud på tavshedspligten. Bernt Herlitz blev fyret og sagsøgt, se Samhällsnytt her, DKA her og Berntherlitz her.
Den irriterende virkelighed popper op igen
Nu viser det sig, at en af de børn, som tandplejeren indrapporterede som voksen med fuldt udviklede visdomstænder, er involveret i en sag om knivstikkeri. Og det er her, at virkeligheden og lovmæssige retningslinjer igen bliver irriterende bump på myndighedernes vej mod deres drømmesamfund.
Det drejer sig om Najeeb Ahmadi fra Afghanistan, der har stukket en kniv i maven på en anden afghaner, og som blev tiltalt for mordforsøg. Imidlertid så slap han med grov legemsbeskadigelse, og en dom på 100 timers samfundstjeneste og ingen udvisning – begrundet i hans unge alder på 16 år.
Der er bare det ved det, at anklagemyndigheden hele tiden har været vel vidende om, at afghaneren var over 18 år.
I forbindelse med sagens efterforskning, anmodede man den 11 juli 2017 om en retsmedicinsk udtalelse om den mistænktes alder.
To uger senere kom svaret : “Der er ingen tvivl om, at den undersøgte er ældre end 18 år”.
En praksis der krænker retsbevidstheden
Byretten (Tingsretten) er bundet til anklagerens påstand i sagen. Samtidigt vælger hver anklager selv hvilke dele af bevisførelsen der skal lægges frem ved hovedforhandlingen, oplyser en ekspertkilde fra anklagemyndigheden til Samhällsnytt, se her.
“Der findes ingen grund til at undlade udtalelsen. Men der er heller ikke pligt til det. Hver anklager bestemmer selv, hvilke dele af bevismaterialet de vil gøre gældende”.
I andre ord, så har ingen i henhold til den skrevne lov gjort noget forkert. Det er anklageren der bestemmer hvad der skal ligge til grund for bevisførelsen, og det er Byretten bundet af.
Men hvad med de uskrevne love ? Har myndighederne ikke her ved brug af formalia og proceduremæssige fiksfakserier gjort vold på den irriterende virkelighed ?
En virkelighed som en pligtopfyldende tandplejer prøvede at gøre opmærksom på.
