Vi er nu i muslimernes årlige fastemåned Ramadan.
Fastemåneden indebærer, at muslimerne ikke må spise fra solen står op og til solen går ned.
Muslimer må altså ikke indtage vådt eller tørt i omkring 18 timer. Henimod slutningen af fasten er det endnu længere tid, da solen når sit maksimum i ugen efter sommersolhverv.
Mange muslimer lægger overordentlig stor betydning i fasten, fordi det er en af islam 5 søjler som enhver muslim forventes at overholde. Samtidigt er det en pligt for enhver muslim, at opfordre andre muslimer til at overholde den religiøse pligt.
Ramadanen bliver derfor fulgt, at et meget stort antal muslimer, også selvom de bor i Danmark og til trods for, at den reelle fastetid er meget længere end i muslimske lande, når fasten falder om sommeren i Danmark.
Det er naturligvis en privat sag om voksne mennesker vil faste i en måned, såfremt de ikke udsætter andre mennesker for fare, fordi de er ved at besvime af væskemangel og træthed. Få muslimer tager konsekvensen, de lader for eksempel være med at køre bil, og de afholder ferie under fastemåneden, hvis de for eksempel arbejder som chauffør.
Men ellers er det ikke almindeligt, at tilpasse den religiøse skik, heller ikke blandt muslimske elever i folkeskolen.
Mange elever, også på de yngre årgange faster og de møder ikke kritik, fordi lærere og pædagoger er nogle skvat som ikke tør tale fornuft til muslimerne. Mange indretter sig endog på fasten og tilrettelægger skoleaktiviteter efter, at eleverne er mærket af de strabadserende prøvelser.
Det er en alvorlig sag
Tv 2´s dokumentarserie “Moskeerne bag sløret” viste seerne hvor strengt man ser på muslimer som ikke vil faste.
”Fornægter man, eller tror man ikke på fasten, er dommen at man er vantro. Hvis man er stædig og ikke vil faste, så bliver man dræbt. Men det bliver ikke udført i Danmark,” siger Abu Bilal Ismail i Tv 2 ´s dokumentar. Den er lagt ud på You tube og kan ses i bunden af artiklen.
Imamen siger altså, at muslimer som ikke overholder fasten skal slås ihjel. Men at straffen ikke bliver eksekveret i Danmark. Det er en krads udlægning, at modvilje mod faste er det samme som frafald som straffes med døden. Men Grimhøjmoskeen er kendt for at heppe på Islamisk Stat, så egentlig kan det ikke overraske.
Imamen siger, at straffen ikke bliver udført i Danmark, men udtalelsen er uden betydning. Muslimen hører, at man kun er muslim, hvis man overholder fasten. Dem der ikke gør, er ligesom de vantro. Det giver mening, og enhver ved hvilke straffe Allah har planlagt for de vantro.
Det er en religiøs pligt, også for børn
De fleste mennesker har svært ved at forestille sig, at voksne kan gå ind for, at børn og unge, som skal passe deres skole, faster gennem en hel måned. Desværre er det sådan det er i mange muslimske miljøer. Andre tænker måske, at det kan være meget godt, at mærke sult og tænke på de fattige, og hvor godt vi selv har det. Det kan det, og det ligger naturligt for danskerne at have medfølelse med mennesker i nød, vi behøver ikke sulte os selv for at lokke empatien frem.
Muslimer fremhæver ofte, at børn, syge, gravide, ældre og folk på rejse ikke har pligt til at faste, såfremt de faster på et andet tidspunkt hvis muligt.
Men det er ikke sandt. Børn er også pålagt at faste, akkurat som de er pålagt at bede. Den gængse aldersgrænse ligger omkring 10 år, men hvis barnet viser ydre tegn på pubertetsforandringer i en tidligere alder, så er det det der tæller. Derfor faster mange muslimske børn og unge.
Der er brug for, at lærere og pædagoger træder i karakter
Med undtagelse af få skoler, er der stort set ingen som har en faste-politik. Visse kommuner har taget opgaven på sig, og udformet en vejledning hvor man opfordrer børn og unge til at nøjes med en lille faste, dvs. i weekender.
Undertegnede har arbejdet på flere skoler, herunder en muslimsk friskole, hvor eleverne faster gennem hele Ramadanen.
Jeg har set og oplevet hvordan elevernes faglige udbytte af undervisningen bliver kraftigt reduceret og hvordan børn i indskolingen bliver apatiske i blikket, jo længere fasten skrider frem.
Jeg har også oplevet hvordan en far skabte sig fordi jeg blandede mig i børnenes sulte-show, og jeg har erfaret hvordan en skoleledelse kan være dybt uenige om hvorvidt skolen skal blande sig.
De fleste forældre har sikkert gjort erfaringer med sultne og trætte børn. Om hvor lidt der skal til, før de bliver irritable og umulige, når basale behov som mad og hvile ikke tilgodeses. I et læringsperspektiv er det et umuligt vilkår, og det er bestemt ikke hvad mange muslimske elever har brug for, tværtimod.
I fastemåneden kan man opleve stakkevis af muslimske børn som ikke får dækket deres basale behov for mad og hvile.
Det er naturligvis forældres ansvar, at børnene er læringsparate til en skoledag med mange udfordringer. Desværre er mange ikke til sinds at påtage sig ansvaret, fordi hensynet til Allah og frygten for at falde i unåde, fordi man ikke opdrager børnenes efter Allahs anvisning, er større end omsorg for børnenes fremtid i Danmark. Den månedlange faste skader børnenes indlæring, og den gentager sig år efter år. Sammenlagt svarer det til et helt års læring i slowmotion.
Man må sige det er skammeligt og dybt flovt, at man har ladet fasteriet komme så vidt. Det nemmeste er at lade stå til, for så risikerer man ikke at blive udråbt som racist og fremmedfjendsk. Men det er ikke fair overfor de muslimske børn og overfor den danske befolkning som troligt investerer i deres fremtid. Derfor bør der foregå en debat på ethvert lærerværelse om hvordan man griber situationen an.
Det handler om rettidig omhu. Det er for sent at grave brønden, når man føler tørst. Det er på tide at få en ‘faste-politik’.
Se og hør Grimhøjimamen Abu Bilal Ismail tale om faste og dødsstraf:
