Det radikale Venstre holdt landsmøde i weekenden. Her fremlagde partiets formand Morten Østergaard ”en radikal plan for et grønnere, friere og stærkere Danmark”.
Planen rummer 132 konkrete forslag, og den bliver kaldt FREMAD.
Denne titel lægger sig op ad den franske præsident Emmanuel Macron og hans politiske bevægelse, der hedder La République En Marche. ”En marche” kan blandt oversættes til ”fremad”.
Da Macron vandt præsidentposten, blev han det store håb for mange i de politisk korrekte kredse, som De Radikale hører til. Så den radikale plan blev kaldt FREMAD.
Men ak. Netop som De Radikale med et tigerspring hopper på Macrons vogn, bliver selv samme Macron kasseret med brag af den franske befolkning. Forleden gik det helt galt for præsidenten.
Det er rigtig uheldig timing for Morten Østergaard, der ellers godt kunne trænge til en succesoplevelse.
Upopulær Macron
Efter kun 16 måneder som præsident kan Emmanuel Macron nu se vælgerne vende tommelfingeren nedad.
I en aktuel meningsmåling ser kun 19 procent af franskmændene positivt på hans indsats. Hele 60 procent er negative i deres bedømmelse. (Kantar Sofres OnePoint/RTL, Le Figaro og LCI)
Dette er en dramatisk forværring for præsidenten siden den seneste tilsvarende måling i januar 2018.
“De riges præsident”
Samtidig er Macrons forsøg på at bryde med den traditionelle højre-venstre opdeling brudt sammen.
”En Marche” blev lanceret som en centrumbevægelse, der kunne samle folk med forskelligt politisk udgangspunkt under en helt ny vision.
Den bed franskmændene på for en stund. Men i dag placerer 50 procent af vælgerne bevægelsen ”nærmest til højre”. Her tænker man tilsyneladende først og fremmest på økonomisk politik og velfærdspolitik.
Kun 20 procent ser i dag bevægelsen som en centrumbevægelse, mens 7 procent ser den placeret til venstre.
Kun 38 procent er enige i, at Macron har formået at forny det politiske liv i Frankrig. Sølle 21 procent mener, at han er i stand til at samle franskmændene.
Beskyldningerne mod Macron for, at han er en ”président des riches”, en præsident for de rige, tager til i styrke.
Disse beskyldninger refererer både til hans politik og til hans glæde ved pomp og glans – mens han kan virke stiv, kejtet og belærende over for almindelige mennesker.
I meningsmålingen efterlyser man en præsident, der ”lytter mere”, ”indrømmer sine fejl”, ”er mere åben for dialog” – og ikke mindst en præsident, der er modtagelig for forslagene fra andre partier.
Uløste problemer
Men franskmændenes utilfredshed drejer sig ikke kun om Macrons facon.
En leder i den store borgerlige avis Le Figaro slår fast, at borgerne kræver en præsident, der præsterer resultater på følgende områder:
Købekraften, som svækkes. Arbejdsløsheden, som bider sig fast. Skatten, som er for høj og uigennemskuelig. Indvandringen, der bliver ved med at vokse
Der skal reelle politiske forandringer til, skriver lederskribenten Yves Thréard. Det er ikke nok hele tiden at finde på ny måder at kommunikere på.
Macrons projekt med at skabe en bredt samlende politisk centrumbevægelse er i store vanskeligheder. Ikke mindst beskyldningerne for at være ufolkelig, lukket og de riges ven rammer hårdt.
Alvorlig fadæse
Det gik helt galt i sidste weekend, da der skete det, som bare ikke måtte ske for Macron:
Der blev afholdt et arrangement, hvor almindelige mennesker kunne komme ind i haven ved Élysées-palæet. Her var der mulighed for at få en snak med selveste præsidenten.
Det lykkedes for en ung mand, der leder efter et arbejde. Men han mødte mildt sagt ikke den store forståelse fra Macron.
Præsidenten belærte den unge mand, der drømte om at blive gartner, om, at han let kunne få sig et job. Han skulle bare gå over gaden og melde sig hos et hotel, en restaurant eller en café.
Her manglede de masser af arbejdskraft, forsikrede Macron. Han sagde endda, at han selv uden videre ville kunne gå over på den anden side af gaden og finde et arbejde til den unge mand.
Så ramte præsidenten den unge mand med fuld kraft:
”Der findes ikke noget sted, hvor jeg kommer, og hvor de ikke fortæller mig, at de søger folk! Ikke ét!”
Denne noget brutale belæring af en borger, der gerne ville møde præsidenten, har vakt en del røre i Frankrig
Macron har givetvis en pointe, nå han påpeger, at mange franskmænd kunne være mere aktive og mindre kræsne med at søge arbejde.
Men mange synes at opleve, at han anvendte en ubehagelig facon over for en tilfældig ung mand.
Men han har trods alt Morten Østergaard…
Måske har Macron været påvirket af sin frustration over, at det går dårligt med at få bragt arbejdsløsheden ned. Men en del mennesker forventer en mere venlig og favnende optræden fra præsidenten.
Det har udløst en del kritiske kommentarer på de sociale medier.
Præsidentens politiske modstandere på venstrefløjen har naturligvis givet ham det glatte lag. Men også andre går i rette med ham. Således Nicolas Dupont-Aignan:
”Emmanuel Macron er svag over for de mægtige og de rige, og han er altid arrogant over for dem, der lever i beskedne kår.”
Så det er en hårdt presset fransk præsident, man ser i øjeblikket. En mand, der har enorme problemer med at få sit projekt med at samle bredt hen over midten til at køre.
Men han kan da varme sig ved at have Morten Østergaard som fan.
