Forhandlingerne om nye regler for dansk statsborgerskab, bør skele til en opsigtsvækkende sag fra Tyskland

I dag indleder udlændingeminister Inger Støjberg forhandlinger med partierne om ændringer i reglerne om dansk statsborgerskab.

 

Støjberg forventes ikke at fremlægge så vidtgående forslag som ved de seneste forhandlinger i 2015. Men derfor kan bølgerne alligevel komme til at gå højt.

 

Reglerne for statsborgerskab berører helt fundamentale ting omkring, hvad det vil sige at være dansk, og hvilke krav man skal stille til folk, der ønsker at få rettigheder som danske statsborgere.

 

Når partierne endnu engang skal diskutere disse ting, kan de med fordel skele til en opsigtsvækkende aktuel sag fra Tyskland.

 

To tyrkiske fodboldspillere

Sagen drejer sig om to tyrkiske fodboldstjerner, der har få tysk statsborgerskab og spiller på det tyske landshold i fodbold: Mesut Özil og Illkay Gündogan.

 

De to har netop givet deres støtte til Tyrkiets islamistiske præsident Erdogan. De har deltaget i Erdogans valgkamp for at få en ny præsidentperiode med endnu større beføjelser.

 

For nylig holdt de et møde med Erdogan i London, og her blev der taget fine billeder af fodboldstjernerne, der forærede Erdogan deres trøjer fra de berømte engelske klubber, som de spiller i.

 

Denne forbrødring med Erdogan har vakt stor vrede i Tyskland. Erdogan er kendt som islamist, som fjende af demokratiet og som en meget aggressiv kritiker af Tyskland.

 

Flere tyske aviser har spurgt deres læsere, hvad de mener om sagen. Og dommen er hård over Özil og Gündogan. I Die Welt mener et massivt flertal, at de ikke længere kan spille på det tyske landshold.

 

Loyalitet og værdifællesskab

Læs også
Over halvdelen af tyrkere, somaliere, irakere og andre har fået dansk statsborgerskab – regeringens ny udspil er alt for slapt, siger DF og S

Når denne sag i den grad bringer sindene i kog, er det, fordi den drejer sig om noget helt fundamentalt i forbindelse med statsborgerskab og muligheden for at repræsentere nationen på fodboldbanen:

 

Tyskerne kræver, at man viser loyalitet over for det land, som man er kommet til. Og denne loyalitet forudsætter, at man føler sig som en del af et fundamentalt værdifællesskab, som samler nationen.

 

Men når fodboldstjerner allierer sig med en islamistisk tyran som Erdogan, viser de en fatal mangel på loyalitet over for Tyskland og en foragt for det værdifællesskab, som Tyskland bygger på.

 

Både i Danmark og i Tyskland stilles der en række konkrete krav for at opnå statsborgerskab.

 

I Danmark stiller vi ganske skrappe krav sammenlignet med andre lande. For eksempel krav om ni års uafbrudt ophold i landet og krav om at kunne sproget og have en grundlæggende viden om det danske samfund.

 

Regler og realiteter

I de nye forhandlinger foreslår Inger Støjberg også et krav om, at man ikke kan få statsborgerskab, hvis man er dømt for vold mod børn, for seksuelle overgreb og for banderelateret kriminalitet.

Læs også
Indvandrere, der begår vold mod børn, skal miste muligheden for at blive danske statsborgere

 

Desuden er der markante stramninger i kravene til selvforsørgelse for at kunne få statsborgerskab.

 

Dansk Folkeparti foreslår nu en ny type stramning, så højst 1.000 personer får dansk statsborgerskab om året.

 

Dette krav vil selvfølgelig rejse spørgsmålet: Hvordan finder man ud af, hvem der skal være blandt de 1.000 om året, der får statsborgerskab?

 

Men kravet berører et helt afgørende punkt, som understreges af sagen om de tyrkisk-tyske fodboldspillere:

 

Selv om man overholder de formelle krav til at få statsborgerskab er der ingen sikkerhed for, at man i realiteten har den fornødne loyalitet og føler det fornødne værdifællesskab med nationen.

 

De to fodboldspillere er blevet tyske statsborgere, men deres loyalitet over for Tyskland og tyske værdier kan åbenbart ligge på et meget lille sted. Mange andre tyrkiske migranter i Tyskland har det på samme måde.

Læs også
Flertallet af somaliere i Danmark har nu dansk statsborgerskab – og det samme har næsten halvdelen af samtlige ikke-vestlige indvandrere

 

Ændringer i befolkning, kultur og værdier

Dansk Folkeparti søger at undgå, at man giver mange udenlandske borgere vidtgående rettigheder som danske statsborgere, uden at man har styr på, hvor mange det drejer sig om, og hvad det betyder for sammenhængskraften i det danske samfund.

 

Reglerne for statsborgerskab kan dog ikke i sig selv klare denne afgørende udfordring.

 

Man kan godt stramme yderligere på reglerne for statsborgerskab. Men problemerne med loyalitet og værdifællesskab stiller først og fremmest krav til asylpolitikken og rammerne for familiesammenføringer.

 

Trods stramninger sker der fortsat vidtgående ændringer i den danske befolknings sammensætning – med store konsekvenser for vores kultur og vores værdier.

 

Denne udvikling indebærer, at Danmark bliver mere muslimsk.

 

Læs også
Efter klagesag: Nu kan der blive åbnet for en ladeport af danske statsborgerskaber til personer, der hverken kan tale et ord dansk eller forstå sproget

Det kan man ikke tackle alene med regler for statsborgerskab. Det må først og fremmest tackles ved at bremse kraftige op for asylstrøm og familiesammenføringer fra ikke-vestlige lande.

 

Der er brug for skrappe krav til statsborgerskab. Men disse regler kan ikke i sig selv klare de fundamentale problemer.

 

Hvis der ikke er styr på ændringerne i befolkningens sammensætning, vil problemerne med kultur, værdier og loyalitet blive ved med at hobe sig op.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…