Regeringen og Dansk Folkeparti forhandler om en aftale, der skal sikre, at flygtninge vender tilbage til deres hjemland, når forholdene dér er fredelige nok til det.
Dansk Folkeparti har brugt ordet ”paradigmeskift” om dette.
Ordet er ikke særlig mundret. Men meningen er god nok: Når der er fredelige områder i hjemlandet, som krigsflygtninge med midlertidig beskyttelse kan vende tilbage til, skal de rejse.
Det er fuldstændig uholdbart, at ni ud af ti flygtninge i dag slår sig permanent ned i Danmark.
Men tilsyneladende går det noget trægt med forhandlingerne. Det bør den danske befolkning ikke finde sig i.
Vi har ikke brug for, at juridiske spidsfindigheder og andet besværliggør hjemsendelse af flygtninge. Når folk har fredelige områder, de kan vende hjem til, skal de katten knurre os vende hjem.
Alt andet vil være en fiasko, der vil slide tilliden til politikerne endnu længere ned.
Forhindringer forude
Men skulle det lykkes at nå et forlig, standser problemerne ikke dér.
Selve hjemsendelsen af de berørte flygtninge kan byde på mange vanskeligheder. Der vil være forsøg på at sabotere, at man sendes hjem. Og der vil være diverse praktiske og politiske vanskeligheder i forhold til hjemlandet.
Det ændrer ikke ved, at det er en rigtig tankegang at sætte gang i disse hjemsendelser. Men man kan lige så godt indstille sig på en stribe forhindringer.
Det gælder både ved forhandlingsbordet på Christiansborg. Det gælder hos de berørte migranter. Og det gælder hos myndighederne i de lande, der skal tage deres migranter tilbage.
Men det vil være pinligt, hvis der ikke kommer en brugbar aftale.
De skal ikke ind
En sådan aftale kan dog langt fra stå alene.
Lige nu er der forholdsvis stille omkring asyltilstrømningen. Men det kommer til at ændre sig. Mange tusind mennesker ønsker at komme til Europa. Og mange-mange flere vil komme til i takt med, at befolkningstallet i specielt Afrika vokser voldsomt.
Så Danmark skal være forberedt på, at der skal en meget stærk indsats til, hvis vi bare så nogenlunde skal forhindre en dramatisk ændring i vores befolkning – med enorme konsekvenser for vores kultur og vores samfund.
Denne indsats kan ikke alene bestå i hjemsendelse af flygtninge med midlertidig beskyttelse. Det er forslagsstillerne fra Dansk Folkeparti givetvis på det rene med – og vel også regeringen.
Det danske samfund står ikke bare over for en stor opgave med at sende flygtninge hjem. Endnu vigtigere er det at sørge for, at asylansøgere ikke kommer ind i Danmark for at få deres asylansøgning behandlet.
Konventioner giver ikke ret til at søge asyl
Al erfaring viser, at når migranter først er kommet ind i et velstående europæisk land, er det meget svært at få dem til at rejse igen. Det er sådan set forståeligt nok. Men det er ikke gavnligt for Danmark.
Derfor ligger der en meget stor opgave i at sikre, at migranter ikke kommer ind i Danmark for at søge asyl.
Mange tror, at konventionerne giver en ret til at komme ind for at søge asyl. Men det er ikke tilfældet. Hvis migranterne kommer fra et sikkert land, er der ikke noget i konventionerne, der forhindrer, at Danmark siger nej til at lade dem komme ind og søge asyl.
Problemet her ligger ikke i konventionerne, men i EU-reglerne. Den såkaldte Dublin-forordning.
Problemet ligger i EU
Når migranter kommer til Danmarks grænse og siger ”asyl”, så skal vi lukke dem ind og behandle deres asylansøgning i Danmark.
Ifølge Dublin-forordningen har vi nemlig en forpligtelse til at tage dem ind for at undersøge, i hvilket EU-land deres asylansøgning skal behandles.
Meningen er så, at vi skal sende dem tilbage til det pågældende EU-land.
Men i praksis er systemet brudt sammen. I meget stort omfang bliver asylansøgere ikke sendt tilbage til det land, hvor deres asylansøgning skulle behandles.
Derfor ender de med at blive hængende heroppe.
Menneskeligt og økonomisk meningsløst
I øjeblikket er dette problem ikke så omfattende, fordi der er en afdæmpning i asylstrømmen. Men det er jo netop i de lidt mere stille tider, at man skal benytte lejligheden til at forberede sig på at håndtere den næste storm.
Hovedopgaven er at få slået fast, at Danmark ikke skal behandle asylansøgninger fra personer, der kommer fra et sikkert land.
Vi bør med andre od indføre et asylstop for folk, der kommer fra sikre lande. Og vi bør kombinere det med en indsats for, at folk fra usikre, konfliktramte lande bliver hjulpet i deres nærområde.
Det er menneskeligt og økonomisk fuldstændig meningsløst at bruge vores flygtningebevillinger på at hjælpe de bedrestillede i den tredje verden til at kunne tage turen til Danmark ved hjælp af menneskesmuglere.
Vi skal hjælpe de fattige og særligt trængende. Og her får vi langt, langt mere for pengene ved at gøre det i nærområderne. Men så skal vi også være klar til at give en sådan hjælp.
Lad os få det ”paradigmeskift”, så langt flere flygtninge sendes hjem. Og lad os så få en samlet plan, der kan sørge for, at vi ikke bruger enorme ressourcer på mennesker, som kommer fra lande, hvor de allerede er i sikkerhed.