Flygtninge og indvandrere, der frivilligt forlader Danmark, kommer ikke til at stå på bar bund i hjemlandet.
Tværtimod sørger den danske stat for, at de får rejsepenge og gode økonomiske muligheder for at etablere sig i hjemlandet.
Der er tale om de såkaldte repatrieringsordninger, som Dansk Folkeparti i forbindelse med forhandlingerne om finansloven 2018 fik gjort mere fleksible og dermed mere tiltrækkende.
Samtidig forpligter de nye regler kommunerne til straks at vejlede flygtninge om mulighederne for repatriering som et led i integrations- og beskæftigelsesindsatsen.
I den forbindelse vil kommunerne fremover modtage 25.000 kroner for hver flygtning og indvandre, de får til at rejse hjem.
Over hundrede tusinde kroner til etablering
Ud over en betalt enkeltbillet til hele familien vil hver voksen over atten år modtage 136.543 kroner til etablering i hjemlandet.
Det gælder således også den familiesammenførte hustru og de børn, der eventuelt i mellemtiden er fyldt atten år.
Pengene udbetales i to portioner. I alt 54.617 kroner ved udrejsen og 81.926 kroner efter et år i hjemlandet.
Desuden modtager familien 41.643 kroner per barn. Pengene fordeles med 16.657 kroner ved udrejsen og 24.986 kroner efter et år i hjemlandet.
Dertil kommer et beløb på højest 30.000 kroner per person til transport af personlige ejendele eller et tilsvarende beløb per person til køb af personligt bohave.
Yderligere ydes der tilskud til indkøb af erhvervsudstyr med mere samt grejets transport til hjemlandet, ligesom der også ydes et femårigt tilskud børnenes skolegang i hjemlandet samt ligeledes tilskud til sygesikring med videre i op til fire år.
Der er på sygesikringsområdet tale om et maksimumbeløb på op til 7.650 kroner per år i op til fire år for både voksne og børn.
Til anskaffelse af nationalitetspas betaler statens desuden udgifterne med et loft på 10.000 kroner.
Hvis flygtningen eller indvandreren fortryder og rejser tilbage til Danmark, skal støttebeløbene betales tilbage.
Der modregnes ikke i sociale ydelser
I det øjeblik en flygtning eller indvandrer kommer ind i et forløb om repatriering træder de almindelige regler om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og sygesikringsregler med videre ud af kraft.
Det betyder, at vedkommende under hele forløbet hæver de fulde beløb uanset de regler, der normalt gælder om for eksempel udløb af sygesikringsperiode med videre.
I forbindelse med forløbet om repatriering kan flygtningen tage på rekognosceringsrejse til hjemlandet for at finde ud af, om der er nogen ide i at rejse tilbage.
Hvad angår sociale ydelser kan folk på førtidspension tage den med sig til hjemlandet, hvis de har haft opholdstilladelse i Danmark i mindst fem år og er fyldt 55 år, eller er 50 år og er så dårlige, at de helt åbenlyst vil være ude af stand til at forsørge sig selv i hjemlandet.
De kan her vælge mellem en månedlig pension på 3.500 kroner i fem år, eller livslang støtte på 2.800 kroner om måneden.
Desuden er der mulighed for et tillæg på tusinde kroner om måneden i fem år, eller otte hundrede kroner for dem, der har valgt livslang støtte.
Enhedslisten: Det vil skade integrationen
Loven trådte i kraft den 1. juli i år og blev vedtaget af regeringspartierne, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti.
Hos de øvrige partier var man under førstebehandlingen positivt indstillet over for økonomidelen, men mente, at det var urimeligt over for flygtningene og desuden skadeligt for integrationen at begynde at snakke om repatriering under flygtningenes første kontakt med kommunen.
Som Enhedslistens ordfører, Nikolaj Villumsen, udtrykte det:
”Vi deler pointen fra Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors om, at overdreven fokus på repatriering kan være både demotiverende og skadelig for integrationen. Det er afgørende, at der er tale om hjælp til flygtninge, der selv ønsker at vende frivilligt hjem, og at der er tale om uvildig rådgivning, der ikke har et facit klart på forhånd.”
Alternativets ordfører, Josephine Fock, slog de samme toner an:
”Vi synes også, som Dansk Flygtningehjælp påpeger, at det kan sende et uhensigtsmæssigt signal til nye danskere og mennesker på flugt, som ønsker at bo i Danmark og bidrage til det danske samfund, hvis de konsekvent skal møde en sådan vejledning.”
Hos De Radikale mente ordfører Sofie Carsten Nielsen blandt andet, at flygtninge skal være velintegrerede i det danske samfund, inden man kan repatriere dem:
”Hvis man rigtig mener det med repatriering, burde man bruge alle sine kræfter på at sikre en god integration og en god og hurtig indgang til arbejdsmarkedet, for det er de eneste håndfaste resultater, vi har, for, at det rigtig kan lykkes.”
I alt 145 personer repatrieret i første halvår 2018
I løber af første halvår 2018 er i alt 145 personer blevet repatrieret. Det drejer sig om 71 flygtninge og 74 indvandrere, oplyser Dansk Flygtningehjælp
På flygtningeområdet drejer det sig især om flygtninge fra Den Demokratiske Republik Congo med 12 personer og ligeledes 12 fra Bosnien Hercegovina samt 11 fra Somalia.
På indvandreområdet dominerer tyrkerne med 30 repatrieringer i første halvår 2018.
