Efter klagesag: Nu kan der blive åbnet for en ladeport af danske statsborgerskaber til personer, der hverken kan tale et ord dansk eller forstå sproget

Arkivfoto fra København: Steen Raaschou

Siden regeringsskiftet i 2015 har det været et ufravigeligt krav, at dansk statsborgerskab kun kan gives til folk, der har bestået en danskprøve og indfødsretsprøven.

 

I den forbindelse har en psykisk lidelse som for eksempel posttraumatisk stresssyndrom (PTSD) ikke været ikke været en gyldig grund til dispensation fra kravet om danskkundskaber.

 

Ansøgere om statsborgerskab, der har henvist til en psykisk lidelse som begrundelse for ikke at være i stand til at lære dansk og bestå indfødsretsprøve, er således stort set blevet afvist.

 

Nu er kravet om danskkundskaber og indfødsretsprøve imidlertid ved at blive skudt i sænk, som følge af en klage fra en psykisk handicappet kvinde, som er blevet nægtet dispensation.

 

Bliver nødt til at give en klager medhold ved Københavns Byret

Det står således allerede nu klart, at integrationsministeren bliver nødt at give klageren medhold i, at det er diskriminerende at nægte statsborgerskab til en person, som på grund af psykisk handicap ikke evner at lære dansk og bestå indfødsretsprøven.

 

Sagen er anlagt af en kvinde med en lang række veldokumenterede psykiske lidelser. Hun kom til Danmark i 2001 og søgte om statsborgerskab i januar 2015, men fik den 10. november 2016 afslag på dispensation for manglende danskkundskaber og indfødsretsprøve.

 

Hun ankede uden held afgørelsen til Integrationsministeriet og stævnede derpå ministeriet den 9. oktober 2017 med følgende påstand:

 

”Sagsøgte (ministeriet, red.) tilpligtes at anerkende, at sagsøger ved afslag på ansøgning om indfødsret af 10. november 2016 blev udsat for diskrimination på grund af handicap i strid med Danmarks internationale forpligtelser.”

 

Men endnu inden sagen har været til behandling ved Københavns Byret, er den som nævnt allerede afgjort.

 

Således skriver Kammeradvokaten i et fortroligt notat til Integrationsministeriet, som Den Korte Avis er kommet i besiddelse af, at:

Læs også
Over halvdelen af tyrkere, somaliere, irakere og andre har fået dansk statsborgerskab – regeringens ny udspil er alt for slapt, siger DF og S

 

”Samlet set kan jeg ikke pege på anbringender, ministeriet kan fremføre som støtte for en eventuel frifindelsespåstand. Som konsekvens heraf bør ministeriet tage bekræftende til genmæle over for sagsøgerens påstand.”

 

Eller sagt på en anden måde: Der er ikke noget at stille op. Klageren har ret.

 

Henviser til en afgørelse i Højesteret

Kammeradvokaten henviser i sit notat, som Den Korte Avis har fået indblik i, til en afgørelse i Højesteret den 9. maj 2017.

 

Af Kammeradvokatens notat fremgår det således, at

 

Højesteret har ”defineret rækkevidden af diskriminationsforbuddet efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Handicapkonventionen og FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder således, at der i indfødsretssager skal dispenseres fra sprogkrav m.v., hvis ansøgeren har langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse (manglende evne til indlæring, red.) og som følge heraf ikke er i stand til at kunne opfylde sprogkrav mv.”

 

Læs også
Forhandlingerne om nye regler for dansk statsborgerskab, bør skele til en opsigtsvækkende sag fra Tyskland

Christian Langballe: Konsekvenserne er uoverskuelige

Der er således en lang række konventioner, der er inde over og diktere, at man sagtens kan blive dansk statsborger med stemmeret til blandt andet Folketinget uden overhovedet kunne et ord dansk eller i det hele taget forstå sproget og samfundet

 

Og i indfødsretsudvalget er formanden, Christian Langballe, rystet.

 

”Jamen det her er jo helt uoverskueligt. På den måde kan alle og enhver jo komme stikkende med et handicap og kræve at blive dansk statsborger uden overhovedet hverken at forstå sproget eller de grundlæggende forhold, som det danske samfund bygger på, og som jo indgår i indfødsretsprøven,” siger Christian Langballe til Den Korte Avis og fortsætter:

 

”Nu bliver der åbnet for en ladeport. Jeg tør slet ikke tænke på omfanget af det hav af sager, vi nu vil få fra folk, der tidligere har fået deres ansøgning om statsborgerskab afvist med den begrundelse, at vi ikke har dispenseret for handicaps, der skulle gøre dem uegnede til at lære dansk.”

 

Christian Langballe oplyser, at han nu vil bede Integrationsministeriet om at kommer med en vurdering af, hvor mange det drejer sig om.

 

”Men det er rigtigt mange,” forudser Langballe

Læs også
Indvandrere, der begår vold mod børn, skal miste muligheden for at blive danske statsborgere

 

Frygter lægeerklæringer på samlebånd

I sommeren 2017 blev det afsløret, at der blev udstedt næsten enslydende lægeerklæringer på samlebånd til ansøgere om statsborgerskab, som ville undgå danskprøven og indfødsretsprøven.

 

”Og jeg frygter, at vi nu igen i indfødsretsudvalget skal til at være opmærksomme på fænomenet,” lyder det fra udvalgets formand.

 

Ifølge Grundloven er det Folketinget, som suverænt bestemmer, hvem der skal have dansk statsborgerskab, og sådan bør det ifølge Christian Langballe fortsat være.

 

”Hvis det står til mig skal det fortsat være sådan. I Dansk Folkeparti har vi ikke noget imod at bryde konventioner, når det er i Danmarks interesse, men nu må det jo være op til ministeriet og regeringens partier at tage stilling til, hvordan man vil tackle problemet.”

 

Kun statsborgerskab til vestligt orienterede personer

Dansk Folkeparti har klart tilkendegivet, at man fremover vil stemme imod, når der i Folketinget to gange om året uddeles statsborgerskaber.

Læs også
Flertallet af somaliere i Danmark har nu dansk statsborgerskab – og det samme har næsten halvdelen af samtlige ikke-vestlige indvandrere

 

Partiets holdning er, at der skal være et årligt loft på ét tusinde, der kan få dansk statsborgerskab, samt at statsborgerskaberne primært skal uddeles til kulturelt vestligt orienterede personer.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…