I vores ligestillede og tilstræbt kønsneutraliserede kultur er mors afgørende rolle i forhold til et barn blevet nedtonet. En ny antologi stiller skarpt på moderskabet i alle afskygninger.
Pia Deleuran (red.): MOR. En antologi om moderskab. Indb. Illustreret med collager af Sisse Jarner.170 sider. Kr. 299,95. Forlaget Narration Publication. Er udkommet.
***** fem stjerner
Pia Deleuran er født 1960 og er advokat, mediator og forfatter. Hun er kendt i offentligheden for sin kamp for en ændring af den såkaldte Forældreansvarslov fra 2007, som onde tunger har døbt: Vold-mod-børn-loven. Hun kalder den volds- og kønsblind. Et synspunkt, jeg deler.
Nu er der så tonet rent flag for så vidt angår den position, denne anmeldelse er skrevet ud fra: I trekanten far-mor-barn er det barnets perspektiv, der bør tælle før forældrenes. Barnets tarv har forrang for forældrerettigheder.
Hvilket så også betyder, at far kan være den bedste omsorgsgiver!
Moderskabet er ved at smuldre
”MOR” handler om moderskabet, som Deleuran oplever er ved at smuldre. Formålet med bogen er at skabe en forståelse for det reproduktive arbejde, kvinder bidrager med, og som bevirker – ja, er forudsætning for – at vores samfund bliver ført videre.
Deleuran er initiativtager til, at 17 kvinder født mellem 1934 og 1962 er blevet opfordret til at nedfælde deres tanker om det-at-blive-mor. Afsættet er et ønske om at formidle behovet for en kvindevenlig lovgivning, der gerne skulle tage afsæt i moderskabsmyndighed.
Moderskabsmyndighed
Moderskabsmyndighed står i modsætning til far-og-mor-har-ret-til-et-barn, der udgør krumtappen i den eksisterende lovgivning om fælles forældremyndighed. Et skift til fordel for moderskabsmyndighed er en markant kursændring, hvilket begrebsdefinitionen demonstrerer:
- Moderskabsmyndigheden træder i kraft, inden besvangringsindsatsen begynder.
- Skal tages i brug, når parret ikke er enige i spørgsmål, der har med forplantningen at gøre.
- Skal give kvinden forrang til at bestemme, når parret ikke er enige, fordi barnet udvikler sig i kvindens krop.
- Skal slutte den dag, barnet rejser sig og går. Det vil sige på det tidspunkt, hvor det gennemsnitlige barn fylder 1 år.
Fravalg af moderskab
Antologiens bidrag er af skiftende i længde og har helt forskellige indfaldsvinkler til moderskabet. Paradoksalt nok er en af de mest interessante tekster forfattet af Hanne Feldthus, som beretter om, hvorfor hun har valgt IKKE at blive mor.
Forfriskende et det at læse følgende udsagn, fordi de understreger ambivalensen i fænomenet moderskab og viser, at bogen ”MOR” er alt andet end en sentimental forherligelse af dels kvindekroppen som eneste vækstrum, dels mor-barn-båndet:
”Sandheden er, at jeg aldrig har kendt til moderlige følelser.” (s. 20)
”Jeg har aldrig forbundet lysten til sex med børn, ligesom jeg aldrig har set mænd som potentielle fædre.” (s. 21)
”Jeg har oplevet en rædsel ved tanken om, at et fremmed væsen skulle vokse i min krop.” (s. 22)
”Jeg har altid set arbejdet, bekymringerne og tab af frihed, hvor andre ser lykke, familieidyl og selve meningen med livet”. (s. 23)
Lovens destruktive paragraf om samværschikane
Det bedste bidrag i bogen bliver leveret af sundhedsplejerske Ulla Nerenst (født 1947). Hun fortæller ikke bare om sit eget moderskab, men også om sin datters, der på flere måde er eksemplarisk for, hvad der kan ske, når forældreansvarsloven dikterer, at en mor skal aflevere sit barn til en uansvarlig far. På grund af lovens destruktive paragraf om samværschikane.
Nerenst sætter også fingeren på et ømt punkt i samfundsudviklingen i form af den svigtende forældreevne:
”En ung familie kommer gående med et ca. 3 måneder gammelt barn. Barnet hænger som en galionsfigur på mandens bryst med ansigtet bortvendt. Manden har begge hænder plantet dybt i sine lommer. Kvinden går ved siden af og skubber det trehjulede city køretøj. Set på Louisiana.
To mænd i samtale over en kop coffeetogo med hver deres trehjulede babykøretøj med babyer. Kalecherne er opslåede og vender bort fra de kaffedrikkende mænd, så mændene kan stå helt uforstyrrede i deres samtale. Set i Istedgade.
I et stormagasin ved juletid ligger en 8-9 måneders baby i et trehjulet babykøretøj og kikker op i lysene og hører på larmen og ser et mylder af mennesker. Bag ved den halvt opslåede kaleche står moderen, som barnet ikke kan se.
Jeg kan ikke lade være med at denne udvikling som et tegn på, at det tidlige mor-barn forhold er under pres, dette sammenholdt med en eksplosiv stigning af børn, som har koncentrationsproblemer, lavt selvværd med selvskadende adfærd og diagnoser som tilknytningsforstyrrelser.” (s.111).
Den perfekte mor
Hvis der er nogen, som vil have opskriften på den gode mor, så er Anne Kühnell leveringsdygtig. Desværre er manualen ikke alle beskåret at følge, men at skribenten er den perfekte mor, har hun sønnen Olivers kærlige ord for (jf. s. 84-85).
Svingende sproglig kvalitet
De enkelte tekster har svingende sproglig kvalitet, herunder forordet, og en ekstra korrekturlæsning havde været på sin plads, både hvad angår stave-/slåfejl og kommatering.
Men det er i småtingsafdelingen i denne meget smukt illustrerede og æstetisk lækre bog, der sætter fokus på det vigtigste skab af alle: Moderskabet.
Et par serviceoplysninger
Til sidst et par serviceoplysninger: Bogen er nummer fire i rækken skrevet under overskriften ”Den fortællende kamelkaravane”. Første udgivelse var ”Livet givet – glimt af almindelige kvinders ualmindelige livserfaringer” (1999).
Dernæst skal det nævnes, at bogen ”ses som et minde om kloge og altid kæmpende kamelkaravane-veninde cand.med. Bente Holm Nielsen (…)”, der ønskede at indføre moderskabsmyndighed.
Med ”MOR” er der tilvejebragt et kvalificeret og tiltrængt modspil til den herskende og dominerende rettighedsdiskurs, der efterlader alt for mange børn i et blodfyldt kølvand.
