Tømrerens datter går sjældnere i klasse med advokatens søn
Der er blevet længere mellem skolerne, hvor eleverne kommer fra alle indkomstlag, og hvor top derfor møder bund.
Det viser en undersøgelse lavet af AE Rådet, skriver Berlingske.
I 2017 var andelen af landets skoler, der har en nogenlunde ligelig fordeling af alle indkomstgrupper fra top til bund, faldet til 28 procent.
Ti år tidligere lå tallet på 40 procent.
Jonas Schytz Juul, der er analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, forklarer over for Berlingske, at faldet kan skyldes, at folk i stigende grad vælger naboer, der minder om dem selv – både i toppen og bunden.
Og det kan vise sig at blive et demokratisk problem.
Det vurderer Martin D. Munk, der er professor i sociologi ved Aarhus Universitet med speciale i social mobilitet.
– Det kan betyde, at vores børn bliver fagligt dygtige, men mister sociale kompetencer, fordi de ikke kender andre end deres egen slags.
– Dermed kan det blive et demokratisk problem for vores samfund, fordi det bygger på, at vi har et kendskab til og en forståelse for andre menneskers livsvilkår, siger han til Berlingske.
Skovgårdsskolen i Gentofte er en af de skoler, hvor der blandt elevernes forældre er en skæv indkomstfordeling.
Her tjener 70-80 procent af forældrene over 321.000 kroner om året efter skat, mens 0-10 procent tjener op til 159.300 kroner.
Omvendt er det hos forældrene til elever, der går Thyborøn Skole i Lemvig, hvor indkomstfordelingen er mere ligelig.
Her tjener 10-20 procent op til årligt 159.300 kr. Samme procentdel tjener over 321.000 kr. om året.
Det har ikke været muligt for Berlingske at få en kommentar fra undervisningsminister Merete Riisager (LA).
/ritzau/
