Efterhånden har et meget stort flertal i Danmark forstået, at indvandring fra muslimske lande er et problem. Heldigvis.
Derfor er der også flere og flere partier, der nu går ind for en stram udlændingepolitik. Dansk Folkeparti står derfor ikke alene længere. Det er der virkelig grund til at glædes over.
Men når man skal beskrive, hvad problemet med indvandring består i, kan det nogle gange være svært at finde ud af.
Selvom man kan være enige om at beskrive de negative konsekvenser af indvandringen som forhøjet kriminalitet, økonomiske udgifter og svækket sammenhængskraft, så kan det være svært at definere, hvorfor det er sådan, og præcis hvordan man skal forstå problemet med sammenhængskraften.
Efter min mening er sammenhængskraft et andet ord for kultur.
Når vi taler om en svækket sammenhængskraft, taler vi om, at folk lever i parallelsamfund med hver sin kultur og uden særlig mange forbindelser på tværs af parallelsamfundene.
Mange undersøgelser og konkret erfaring viser, at det er religionen, der skaber afstanden mellem befolkningsgrupperne.
Især islam forhindrer integration på langt sigt og fastholder muslimer og kulturmuslimer i parallel-liv i forhold til det danske flertal.
Men det er stadig ikke alle, der er i stand til at erkende, at det er religionen, der er roden til parallelsamfundene. Måske fordi de færreste i vores tilsyneladende komplet sekulære samfund vil erkende, at de selv er påvirkede af deres egen religion.
Andre kan måske godt se, at det er islam, der spiller hovedrollen i integrationsproblemerne, men bryder sig af andre årsager ikke om at tale om religion, som en faktor med betydning.
Jeg tror, at ovenstående er nogle af årsagerne til, at man i stedet for religion taler mere og mere om demokratisk sindelag og demokratisk dannelse som grundlaget for vores sammenhængskraft.
Senest er det blevet foreslået, at man for at undgå at give statsborgerskab til folk, der ikke ønsker at integreres, skal sørge for, at kun folk, der bakker op om en demokratisk styreform skal have lov til at få statsborgerskab.
Hvor gerne jeg end ser et demokratisk system fortsætte i Danmark, så kan jeg dog ikke sige, at det er demokratiet, der udgør sammenhængskraften i Danmark. Demokrati er en styreform. En god en af slagsen. Men man kan sagtens indgå i majoritetskulturen i Danmark, selvom man er kommunist eller monarkist og dermed ikke bakker op om et fortsat demokratisk system.
Der er heldigvis også muslimer, der bakker op om det demokratiske system. Men det betyder ikke nødvendigvis, at de ønsker at gifte sig med en dansker eller være soldat i det danske forsvar. Dvs. lade sig assimilere i Danmark. Der er givet også mange muslimer, der ikke bakker op om demokrati og ser koranens love som stående over grundloven.
Når det drejer sig om at beskrive, hvad der udgør sammenhængskraften i Danmark er det for overfladisk kun at fokusere på det demokratiske system. Der er så mange andre dele af kulturen, der er vigtige. Sproget og historien, men først og fremmest vores egen religion – den protestantiske kristendom.
Marie Krarup er MF for Dansk Folkeparti
