De fleste voldtægter bliver begået i Roskilde og København målt i forhold til de to byers indbyggertal, men Esbjerg kan også være med

Esbjerg har flere gange været i søgelyset for kShopping-center i Esbjerg (google map)

En læser anbefalede forleden redaktionen at tage fast ophold i Københavns Byret med henblik på at identificere voldtægtsdømtes etnicitet, hvilket er næsten umuligt på grundlag af opgørelserne i Danmarks Statistik.

 

Nu er problemet blot, at det ikke udelukkende er Københavns Byret, der dømmer i voldtægtssager.

 

Det sker i alle landets 24 retskredse, hvor Københavns Byret således blot er en af mange, og så er det ligeledes heller ikke kun København, kvinder bliver voldtaget.

 

Tværtimod. Det sker i hele landet, og vurderer man antallet af voldtægter i forhold til byernes indbyggertal, bliver der per tusind indbyggere voldtaget næsten lige så mange kvinder i Esbjerg som i København.

 

Til gengæld kan ingen af de to byer hamle op med Roskilde, som efter den beregningsmetode har danmarksrekord i voldtægter.

 

Det fremgår af en oversigt, som Den Korte Avis har udarbejdet over antallet af anmeldte voldtægter i de to største byer i landets fem regioner.

 

Over hele landet blev der i 2017 anmeldt i alt 890 tilfælde af voldtægt med videre, der fordeler sig således i regionerne:

 

Region Hovedstaden

I hele regionen, der har omkring 1,8 millioner indbyggere, blev der i 2017 anmeldt 284 tilfælde af voldtægt med videre.

 

Her i regionen er Københavns Kommune den største og Helsingør den næststørste målt på indbyggertal den 1. januar 2018.

 

 

Læs også
Nye tal viser, at antallet af voldtægter stiger, og asylansøgere bliver dømt for vold i stor stil – men indbrud falder

Københavns Kommune med i alt 613.288 indbyggere. Antal voldtægtsanmeldelser: 140. Det svarer til én voldtægt per 4.380 indbyggere.

Helsingør med i alt 62.686 indbyggere. Antal voldtægtsanmeldelser: 4. Det svarer til 21.845 indbyggere.

 

Det gør hermed Helsingør til den mest sikre by for kvinder at færdes i målet i forhold til de øvrige regioners to største byer.

 

Region Sjælland

I hele regionen, der har omkring 850.000 indbyggere, blev der i 2017 anmeldt 134 tilfælde af voldtægt med videre.

 

Her i regionen er Roskilde Kommune den største og Næstved den næststørste målt på indbyggertallet den 1. januar 2018.

 

Roskilde med i alt 87.382 indbyggere. Antal voldtægtsanmeldelser: 24. Det svarer til én voldtægt per 3.640 indbyggere.

Næstved med i alt 82.938 indbyggere. Antal voldtægtsanmeldelser: 8. Det svarer til én voldtægt per 10.298 indbyggere.

Læs også
Undgå sexoverfald på kirkegården – tysk avis formidler råd til kvinder

 

Her ligger Roskilde på en kedelig førsteplads blandt de målte byer som den by, hvor flest kvinder i forhold til indbyggertallet bliver udsat for voldtægt.

 

Region Syddanmark

I hele regionen, der har omkring 1,2 millioner indbyggere, blev der i 2017 anmeldt 195 tilfælde af voldtægt med videre.

 

Her i regionen er Odense Kommune den største med Esbjerg som den næststørste målt på indbyggertallet den 1. januar 2018.

 

Odense med i alt 202.348 indbyggere. Antal voldtægtsanmeldelser: 24. Det svarer til én voldtægt per 8.431 indbyggere.

Esbjerg med i alt 116.032 indbyggere. Antal voldtægtsanmeldelser: 24. Det svarer til én voldtægt per 4.834 indbyggere.

 

Det bringer Esbjerg på niveau med København som en af de byer, hvor det i høj grad er risikabelt for kvinder at færdes alene.

Læs også
En kvinde blev voldtaget i Sverige – derefter udsendte politiet et signalement … af kvinden

 

Region Midtjylland

I hele regionen, der har omkring 1,3 millioner indbyggere, blev der i 2017 anmeldt 154 tilfælde af voldtægt med videre.

 

Her i regionen er Aarhus Kommune den største med Horsens som den næststørste målt på indbyggerantallet den 1. januar 2018.

 

Aarhus med 340.421 indbyggere. Antal voldtægtsanmeldelser: 38. Det svarer til én voldtægt per 8.958 indbyggere.

Horsens med 89.598 indbyggere. Antal voldtægtsanmeldelser: 14. Det svarer til én voldtægt per 6.399 indbyggere.

 

Noget tyder på, at det er i Horsens, hvor kvinderne i den midtjyske region er de mest udsatte. I hvert fald når det drejer sig om regionens to største byer.

 

Region Nordjylland

Læs også
Asylansøger anholdt for voldtægt af 16-årig pige – antallet af asylansøgere dømt for voldtægt er steget markant gennem de sidste fem år

I hele regionen, der har omkring 600.000 indbyggere, blev der i 2017 anmeldt 93 tilfælde af voldtægt med videre.

 

Her i regionen er Aalborg Kommune den største efterfulgt af Hjørring som den næststørste målt på indbyggertallet den 1. januar 2018.

 

Aalborg med 213.558 indbyggere. Antal voldtægtsanmeldeler: 38. Det svarer til én voldtægt per 5.619 indbyggere.

Hjørring med 65.257 indbyggere. Antal voldtægtsanmeldelser: 11. Det svarer til  én voldtægt per 5.932 indbyggere.

 

Tilbage står, at der i 2017 blev rejst i alt 536 sigtelser for voldtægt med videre, hvoraf nogle dog kan være voldtægtssager fra tidligere år.

 

Hvor mange af disse sigtelser, der har ført til domsfældelse, er der endnu ikke nogen samlet oversigt over.

 

Det er der til gengæld for 2016. Det år blev der anmeldt 744 tilfælde af voldtægt. Der blev rejst 443 sigtelser og afsagt 340 domme for voldtægt med videre.

Læs også
Gymnasielærer udsat for grov voldtægt – elev med arabisk baggrund varetægtsfængslet

 

Artiklen bygger på følgende kilder:

http://www.statistikbanken.dk/10059 (Tabelkode: STRAF11)

 

http://www.statistikbanken.dk/10059 (Tabelkode: FOLK1B)

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…