Danmark er i dag et af de lande, der er kommet længst med at føre en åben debat om udlændingepolitikken.
Tidligere gjorde de politisk korrekte kræfter stærke forsøg på at forhindre eller afspore debatten:
I stedet for at tale om de reelle problemer med indvandringen, forsøgte de hele tiden at diskutere ”tonen” i debatten.
Når der blev peget på, at tilstrømningen fra ikke-vestlige, overvejende muslimske lande skabte store problemer for det danske samfund, svarede de politisk korrekte, at man brugte en ubehagelig tone.
Dermed opnåede de to ting:
De fik stemplet dem, der kritiserede massetilstrømningen, som onde mennesker.
Og de fik skræmt almindelige mennesker fra at sige deres ærlige mening om den uansvarlige udlændingepolitik.
Der var dengang en stor konfliktskyhed omkring disse emner. Og de færreste havde lyst til at risikere fordømmelser fra deres omverden ved at tage en åben debat.
Befolkningen vender de politisk korrekte ryggen
Konfliktskyheden findes stadig. Folk, der kalder en spade for en spade, kan stadig blive mødt med skinger hetz. Det ved Den Korte Avis alt om.
Og forsøgene på at dreje enhver debat om de reelle problemer over på et spørgsmål om ”tonen” findes stadig.
Men i Danmark er der trods alt kommet langt større muligheder for at føre en åben debat om udlændingepolitikken end før i tiden.
Det er ikke længere de venstreorienterede og politisk korrekte meningsdannere og journalister, der styrer debatten. De virker rådvilde, fordi de folkelige holdninger tager mindre og mindre notits af dem.
Nu er tiden inde til at udnytte det friere danske debatklima til at tage et nyt og afgørende skridt i debatten om udlændingepolitikken.
Et stort tabu
Den danske debat har koncentreret sig meget om strammere regler og lavere ydelser, der kan bringe antallet af asylansøgere og familiesammenføringer ned.
Asyltallene er da også blevet bragt ned. Statsminister Lars Løkke Rasmussen og andre fremhæver dette som et bevis på, at den danske udlændingepolitik har haft succes.
Det er rigtigt, at de senere års udlændingepolitiske stramninger herhjemme har begrænset tilstrømningen – ved siden af de nok så afgørende opbremsninger ude i Europa.
Men for det første må vi regne med ny bølger af migranter i fremtiden – ikke mindst fra Afrika.
For det andet må vi gøre op med et stort tabu i hele debatten:
Selv med en lav tilstrømning til Danmark er kendsgerningen, at indvandrere fra ikke-vestlige, i mange tilfælde muslimske lande vil udgøre en stadigt voksende del af befolkningen i Danmark. På grund af fødselstallet.
Indvandrere skal her forstås som indvandrere og deres efterkommere.
Danske værdier
Den ændring af befolkningen, der kommer fra tilstrømningen og fødselstallet i indvandrerbefolkningen, vil have store konsekvenser for vores kultur og samfund – med mindre man gør noget for at forhindre det.
Reelt skal der stort set sættes en stopper for, at mennesker fra ikke-vestlige lande hjælpes ved at blive lukket ind i Danmark. De skal hjælpes, men de skal hjælpes i deres nærområder.
Hvis det ikke sker, vil selv Danmark med den ret stramme udlændingepolitik blive et helt andet land, og dansk kultur og historie vil få stadig ringere betydning.
Danmark har været et foregangsland, når det gælder nødvendige stramninger i udlændingepolitikken.
Nu må vi gå i spidsen med at tage det næste store skridt i debatten om udlændingepolitikken: Hvordan sikrer vi, at Danmark ikke bliver et helt andet land med en helt anden kultur og helt andre værdier.
De fleste danskere ønsker at bevare den danske tradition for frihed, samhørighed, ligestilling og folkelige indflydelse.
Det er på tide at føre debatten til bunds om, hvad der skal til for, at det sker.