Hovmod. Griskhed. Begær. Misundelse. Frådseri. Vrede. Dovenskab – ny bog om “de 7 dødssyner”

”De 7 dødssynder”. Det lyder som titlen på en teologisk bog, men det er det nu ikke. Sådan da. To fagfolk, en retsmediciner og en politiefterforsker, som tidligere har skrevet bøger sammen, er på banen med endnu en bog om ondskab og forbrydelse.

 

Hovmod. Griskhed. Begær. Misundelse. Frådseri. Vrede. Dovenskab

Der er tale om en såkaldt samtalebog efter det velkendte koncept: man sætter to mere eller mindre kendte personer sammen, og så snakker de i timevis, mens en ferm skriver sætter det hele ned på papir. Sådan noget plejer at sælge. Det er – ganske som i dette tilfælde – ikke lutter guldkorn og dybsindigheder, der kommer ud af slige projekter. Men når man har hele 300 sider til sin rådighed, er der også plads til megen nyttig viden for den, der har lidt måske specielle interesser.

 

Hovmod, Griskhed, Begær, Misundelse. Frådseri. Vrede. Dovenskab. Synder, som ligger bag årtusinders alvorlige forbrydelser. Til lidt opbyggelse i al gruen nævnes dog også dødssyndernes modsætninger, kardinaldyderne. Beskedenhed (ydmyghed). Barmhjertighed. Kyskhed (renhed). Godhed (velvilje). Selvkontrol (udholdenhed). Tålmodighed (tilgivelse). Indsatsvilje (flid). I bogens syv kapitler forsøger vore ondskabsguider at føre os igennem voldtægt, mishandling og drab, som har relation til hver af dødssynderne, men de vikler sig som regel ud i diskussioner, som fører dem uden for tangenterne. Hvilket nok er umuligt at undgå i samtaleformen. Associationerne vælter skemaet. Sådan er en levende samtale af natur.

 

Obduktioner og lommefilosofi

Der er afsnit i bogen, som gør læseren klogere. En beskrivelse af fem forskellige typer gerningsmænd til voldtægt, som i høj grad handler om psykologi. Og hvis man har nerver til det: en nøje gennemgang af, hvordan en obduktion foregår. De fleste ved nok, at kroppen skilles fuldstændigt ad i alle sine dele – og sættes pænt på plads igen, inden det hele sys sammen. At få det så detaljeret som her er nok lidt grænseoverskridende læsning for de fleste. Men det handler jo om at vide, hvad der er sket med den døde, så sagen kan opklares.

 

Og så er der afsnit, som godt kunne være strøget eller beskåret af redaktøren. Vore ondskabsguider fortæller meget åbenhjertigt om deres personlige livsforhold, deres laster og dyder. Vi er jo alle lidt nysgerrige på hinanden. Banaliteterne kommer let til at stå i kø. Så forskellige er vi mennesker jo heller ikke, selv om nogle af os har et usædvanligt arbejde.

 

Nærværende samtaler kommer uundgåeligt ind på det etiske og religiøse. Retsmedicineren er en slags ateist. Det skal han naturligvis have lov til at være. Dog er han lidt i tvivl om, hvorvidt skabelsen er et rent tilfælde, så en hard core-ateist er han ikke.  Men det nærmer sig intellektuel dovenskab, når han et sted erklærer: Men derfra og til at tro på, at jorden blev skabt på syv dage af en mand med skæg. Der står jeg af. Mon ikke langt de fleste større børn har forladt et sådant gudsbillede? Man kan vel nok forlange lidt dybere åndelig refleksion af et voksent, veluddannet menneske.

 

På sin vis fremstår politimanden som den mest menneskelige af de to, fordi han har sværest ved at kappe følelserne i sit arbejde. Man må jo også være gjort af et specielt stof for år ud og år ind at stå og skære i døde kroppe. Men respekt for det. Dette er en letlæst bog med mange gode vinkler. Man kan sige, at bogens  interessante og vel også lidt skræmmende konklusion er, at de fleste af os er i stand til at slå et andet menneske ihjel, hvis de ”rette” omstændigheder er tilstede.

 

Hans Petter Hougen, Bent Isager-Nielsen og Stine Bolther, De syv dødssynder

Lindhardt og Ringhof 2018, 304 sider, 300 kroner.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…