Venstres integrationsordfører Marcus Knuth er blevet angrebet, efter at han på Facebook udtrykte sig positivt om vælgeroprøret ved det tyske valg.
Blandt angriberne er Knuths partifælle Jan E. Jørgensen. Han ser Knuths kommentar som en støtte til AfD (Alternative für Deutschland).
Selv siger Knuth, at han kun udtrykte en glæde over, at der er mulighed for at få ændret den asylpolitik, som Merkel har ført.
Kendsgerningen er i hvert fald, at Marcus Knuth ligger langt fra de mere radikale kræfter i AfD.
Knuth kan derimod sammenlignes med kræfter i Merkels eget parti, CDU, som er stærkt frustrerede over hendes linje i udlændingepolitikken. Tilsvarende med kræfter i søsterpartiet CSU.
En mand, der står respekt omkring
Den interne kritik i CDU bliver normalt holdt inden døre. Men efter valgnederlaget tager en sværvægter i partiet nu bladet fra munden.
Han genopstillede ikke ved valget og har derfor følt sig friere stillet til at formulere den kritik, som han deler med en række af sine partifæller.
Hans navn er Wolfgang Bosbach. Han er rets- og sikkerhedspolitiker og har i mange år haft fremtrædende positioner inden for CDU.
Således har han været næstformand for den fælles parlamentsgruppe for CDU og CSU i Forbundsdagen. Og han har været formand for Forbundsdagens indenrigsudvalg.
Han er en mand, der står respekt omkring. Og det gør ondt på Merkel og den øvrige CDU-ledelse, at han nu kommer med en skarp, offentlig kritik efter det katastrofale valgnederlag.
Opfordrer til selvkritik
Bosbach ser dette nederlag som resultatet af, at der har udviklet sig en ”massiv mistillid” til CDU og CSU i befolkningen.
Især har asylpolitikken skabt ”voldsom irritation” blandt folk, siger han til avisen Tagesspiegel.
Den politiske veteran undrer sig: ”Igennem fire år må partiets ledelse da have mærket, at CDU tabte store dele af vælgerkorpset med sin politik.”
Han opfordrer nu partiet til ”en nøgtern og selvkritisk forarbejdning af valgresultatet”.
Merkel kan få mere kritik
Det skal han dog ikke regne med. Hidtil har Angela Merkel ikke vist nogen vilje til et større selvopgør.
Hun vil nu snarere lade sig opsluge af arbejdet på at få stumperne til at hænge sammen, når hun skal forhandle regering med det liberale FDP og De Grønne.
Hvis en sådan regering bliver dannet, tyder intet på, at den kan samles om den stramme asylpolitik, som tyskerne ønsker.
Merkel risikerer, at der kommer andre kritiske røster end Bosbach fra hendes egne rækker. Han er langt fra den eneste strammer i CDU/CSU.
