I en større dansk by kommunikerer myndighederne nu til borgerne på … arabisk

Foto: Privat
Udskriv

Besøgende på Jobcenter Horsens må have spærret øjnene op.

 

Ved indgangen til jobcentret hænger et skilt. Her viser man et billede af en mobiltelefon med en rød streg over.

 

Det tegn kender vist alle: Man må ikke tale i mobiltelefon på stedet.

 

Oven over billedet af mobiltelefonen står der en tekst:

 

”Dette venteområde er også en arbejdsplads, så du bedes venligst tale lavt og skal du tale i mobiltelefon, skal dette ske udenfor Jobcentret.”

 

Arabisk som andetsprog

Så skulle man mene, at de besøgende på jobcentret havde fået al den information, de havde brug for: en overstreget mobiltelefon og en besked på det sprog, vi taler i Danmark – nemlig dansk.

Læs også
Fængselsbetjente blev fredag angrebet af fange i bandeafdeling i fængsel ved Horsens

 

Men det mener de ansvarlige for jobcenter Horsens ikke. De har anset det for nødvendigt, at de besøgende også fik beskeden på … arabisk.

 

De regner åbenbart med, at det nu er kommet så vidt med muslimske parallelsamfund her i landet, at arabisk skal anvendes sidestillet med dansk.

 

Selv på et jobcenter, hvor det skulle dreje sig om at få folk i arbejde, tør man ikke engang gå ud fra, at de kan nok dansk til at forstå den simple besked – kombineret med en overstreget mobiltelefon!

 

Det virker, som om de ansvarlige for dette skilt er meget ivrige efter at tilpasse sig arabiske migranters behov. Så opsatte, at de indfører arabisk som andetsprog.

 

Dette har intet med integration at gøre. Det er dansk føjelighed.

Læs også
Politiet jagter brutale hjemmerøvere: Kvinde nu død efter voldsomme skader

 

En helt anden vej

Hvad skal være det næste? Arabiske undertekster på Dronningens nytårstale?

 

Måske skulle man forsøge en helt anden vej, som det foreslås af Claus Kvist Hansen, der er byrådsmedlem for Dansk Folkeparti i Horsens:

 

Sammen med den overstregede mobiltelefon kan det på dansk oplyses, at man bliver trukket 500 kr. i kontanthjælp eller integrationsydelse, hvis man taler i mobiltelefon på jobcentret.

 

Det vil sikkert hurtigt vise sig effektivt.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ