Frankrig: Den konservative favorit til præsidentposten plages nu af en retssag – er det et bagholdsangreb fra politiske modstandere?

PARIS – KOMMENTAR: En måned før det franske præsidentvalg er halvdelen af vælgerne usikre på, hvem de vil stemme på, eller om de overhovedet vil stemme.

 

To aktuelle analyser viser, hvor forvirrede eller harmfuldt vælgerne reagerer på de mange afsløringer om korruption, misbrug af offentlige midler til familiepleje og kandidaternes indbyrdes tilsvining af rivaler i valgkampen.

 

Tænketanken Synopia opgør, at 40 procent af vælgerne vil stemme blankt. Og instituttet Ipsos opgør, at kun 65 procent af vælgerne på forhånd er sikre på deres valg. 4 ud af 10 er specielt usikre, når det gælder valget mellem socialisten Benoit Hamon og tidligere økonominister Emmanuel Macron.

 

Når det gælder Ipsos kan man være særlig forundret over, at Francois Fillon så at sige ikke rykker sig i meningsmålingerne trods enorm opbakning på de vælgermøder, han holder rundt om i Frankrig.

 

Ifølge Ipsos har Macron nu overhalet Marine Le Pen, men de ligger så at sige side om side med henholdsvis 26,5 og 26 pct. Mens Fillon er rykket fra 17,5 ned på 17 pct.

 

Forklaringen har Den Korte Avis tidligere givet. Der er tale om såkaldte rollings mellem 500 specielt udvalgte gennemsnitsvælgere, men ingen ved hvem der har udvalgt dem. Den ansvarlige chef for Ipsos er udnævnt af præsident Francois Hollandes tidligere justitsminister Christiane Taubira.

 

Hvorfor angribes kun Fillon for nepotisme

——————————————————–

Af en liste over samtlige folkevalgte medlemmer af Nationalforsamlingen og Senatet fremgår det, at ikke én har undladt at udnævne en hustru, en samlever, en eller flere sønner eller døtre som vellønnede sekretærer.

 

Hvorfor bliver Francois Fillon så specielt hængt ud  for nepotisme?  Han påpeger selv efter at være gået til åbent modangreb mod den socialistiske sammensværgelse, at to medarbejdere ved Le Canard Enchainé er ansat i præsident Hollandes administration.

 

Det var Le Canard, som søsatte hele kampagnen mod Fillon ved at offentliggøre private og hemmelige papirer. Og det var en særdomstol, som var nedsat af daværende økonominister Macron og justitsminister Taubira, der åbnede en hovedkulds proces mod Fillon og hans hustru Penelope. Hun er stadig under anklage for dokumentfalsk, mens han er urørlig i valgkampens slutfase.

 

Hvor sofavælgere eller usikre vælgere, som stemmer blankt, kan komme til at afgøre, hvem der skal være Frankrigs næste præsident.

 

Del på Facebook