En dansk statsborger er efterhånden et vidt begreb og ikke nødvendigvis betegnelsen for en person af etnisk dansk oprindelse.
Tværtimod kan der meget vel være tale om en person, som oven i købet ikke behersker det danske sprog fuldt ud.
Således har lidt over 200.000 ikke-vestlige indvandrere fået dansk statsborgerskab i perioden 1979 – 2016.
I 1979 havde 2.363 ikke-vestlige indvandrere fået dansk statsborgerskab.
Det antal var i 2016 nået op på 207.104 ikke-vestlig indvandrere, som i den mellemliggende tid havde fået dansk statsborgerskab. Eller dansk indfødsret, som det helt præcist hedder.
Indgår i statistikken som danske statsborgere
Som udgangspunkt indgår de alle i statistikken som danske statsborgere, men de tælles også med i en anden sammenhæng.
”Når Danmarks Statistik opgør antallet af ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere medregnes de sammen med de indvandrere og efterkommere, som har hjemlandets statsborgerskab,” oplyser Dorthe Larsen, Danmarks Statistik.
For at klargøre, hvem der egentlig er hvem, opererer man også rent statistisk med et tredje begreb.
Det er dansk oprindelse.
Begrebet indgår eksempelvis i Danmarks Statistiks opgørelse over befolkningen efter herkomst den 1. januar 2016
Her opgøres det samlede befolkningstal til i alt 5.707.251 personer, hvoraf de 5.003.378 rubriceres som personer med dansk oprindelse.
De øvrige lidt over 700.000 er indvandre og efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande med dels dansk statsborgerskab og dels hjemlandets statsborgerskab.
En person med dansk oprindelse defineres som “en person – uanset fødested – der har mindst én forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark”
Personens eget statsborgerskab og fødested er altså således uden betydning for, om vedkommende betragtes som af dansk oprindelse.
Halvdelen af ikke-vestlige indvandrere har dansk statsborgerskab
Generelt er antallet af ikke-vestlig indvandrere og efterkommere med dansk statsborgerskab og de øvrige ikke-vestlige indvandrere med hjemlandets statsborgerskab lige stort.
Under forudsætning af, at alle dem, der har fået statsborgerskab siden 1979, fortsat er her i landet, er der som nævnt 207.104 ikke-vestlige indvandrere med dansk statsborgerskab.
Den tilsvarende gruppe med hjemlandets statsborgerskab er næsten lige så stor og udgjorde per 1. januar i år i alt 242.232 personer.
Flest somaliere har dansk statsborgerskab
Blandt de mange ikke-vestlige indvandrere har især somalierne været flittige til at sikre sig et dansk statsborgerskab. For adskillige nationaliteter gælder, at antallet af danske statsborgere er større end antallet af dem, der bor i Danmark med deres eget statsborgerskab.
Alle tallene for ikke-vestlige indvandrere med dansk statsborgerskab er under forudsætning af, at alle, der har fået statsborgerskab siden 1979, fortsat er her i landet.
Fortegnelsen her gælder de indvandrere, hvor der i grupperne er flest med dansk statsborgerskab.
Somaliere: I 1979 havde 14 somaliere fået dansk statsborgerskab. Det antal var i 2016 steget til 13.611. Det er langt flere end de 8.936 somaliere, der bor her i landet med somalisk statsborgerskab.
Libanesere: I 1979 havde 56 libanesere fået dansk statsborgerskab. Det antal var i 2016 steget til i alt 5.745. Det er ligeledes langt flere end de 1.377 libanesere, der bor her i landet med libanesisk statsborgerskab.
Irakere: I 1979 havde 14 irakere fået dansk statsborgerskab. I 2016 var det antal steget til 21.938. Det er også her langt flere end de 9.844 irakere, som bor her i landet med irakisk borgerskab.
Iranere: I 1979 havde 71 iranere fået statsborgerskab. Det antal var i 2016 steget til 12.192. Det er ligeledes langt flere end de 8.025 iranere, som bor her med iransk statsborgerskab.
Pakistanere: I 1979 havde 172 pakistanere fået statsborgerskab. Det antal var i 2016 steget til 10.742. Også her gælder det, at antallet af pakistanere med danske statsborgerskab er større end de 9.895 pakistanere, der bor her i landet med pakistansk statsborgerskab.
Når man taler om at udvise kriminelle ikke-vestlige indvandrere, er det således en hel del mere problematisk, end det umiddelbart lyder.
Næsten halvdelen af dem har som nævnt dansk statsborgerskab.
Dansk Folkeparti: Tallene er forfærdelige
Den Korte Avis har forelagt tallene om udviklingen i tildelingen af dansk statsborgerskab til ikke-vestlige indvandrere for Dansk Folkepartis indfødsretsordfører, Christian Langballe.
”Det er jo forfærdeligt. Det her ødelægger Danmark. De tal vidner om en dybt uansvarlig politik gennem årene,” siger Christian Langballe til Den Korte Avis og forsætter:
”Og det er derfor vi nu går til ministeren (integrationsminister Inger Støjberg (V), red.) med den position, at der nu skal ske noget radikalt.”
Christian Langballe oplyser, at Dansk Folkeparti udgangspunkt er, at folk med en vestlig baggrund og kultur, er de eneste, der fremover kan få dansk statsborgerskab.
Hvis ikke, vil Dansk Folkeparti fremover stemme imod enhver tildeling af dansk statsborgerskab.
”Og det kan ministeren kun ændre på, hvis hun kommer med noget, der matcher Dansk Folkepartis holdning,” understreger Christian Langballe med henvisning til, at integrationsminister Inger Støjberg har indkaldt partiet til forhandling om betingelserne for tildeling af dansk statsborgerskab.
Og midt i al denne forvirring om, hvem der er dansk og hvem. der ikke er det uanset passets farve, kan det være nyttigt at genkalde sig Grundtvigs ord om statsborgerskab og nationalitet:
”Til et folk de alle høre, som sig regne selv dertil, har for modersmålet øre, har for fædrelandet ild.” (N.F.S. Grundtvig: ”Folkeligheden”, 1848)
Her kan du læse mere om skift til statsborgerskab: http://www.statistikbanken.dk/10025
Her kan du læse om befolkningens sammensætning: http://www.statistikbanken.dk/10021
