Kan euro’en kollapse i 2017?

Wikimedia

I forbindelse med den britiske premierminister Theresa Mays besøg i Washington har Donald Trump udtrykt forståelse for, hvorfor briterne stemte sig ud af et EU, der ifølge Trump er styret af Tyskland – og i øvrigt ved at bryde sammen! Ifølge Trump må vi forvente, at flere lande snart vil forlade EU.

 

“Det er værre end den store depression” – sådan karakteriserede den kendte amerikanske økonom, professor ved University of Columbia, Joseph Stiglitz, i sidste uge i på World Economic Forums årlige møde i Davos i Schweiz situationen i eurozonen.

 

Situationen er ifølge Stiglitz ”dyster” i mange EU-lande, der fastholdes i dyb gæld. Økonomen henviste – som han før har gjort –  til euroen, der efter hans mening blev indført, uden at man havde sikret sig etableringen af de nødvendige institutionelle rammer.

 

Stiglitz mener, at euroen er hovedårsagen til, at mange europæiske lande ikke rigtig kan komme sig over den globale finanskrise. Den fælles valuta har ifølge Stiglitz manglet den fleksibilitet, der kunne muliggøre at lande som Grækenland, Spanien og Italien kunne gennemføre de justeringer, der kunne have bragt dem videre.

 

EU-Kommissær for økonomiske og finansielle anliggender, beskatning og told, Pierre Moscovici, var også i Davos, og forsvarede EU med, at trods en udbredt frustration var der fortsat tillid til, at der i fællesskab kunne træffes foranstaltninger, der kunne sætte skub i økonomierne i euroområdet. Det var ifølge EU-Kommissæren ikke EU eller euroen, der var problemet, men for svag økonomisk vækst, for høj arbejdsløshed og for meget gæld. Moscovici pegede også på den stigende ulighed, som kilden til mange af de andre problemer.

 

Euroen og det franske valg

Væksten i Europa er ikke noget af prale af. Først i 2016 har BNP per capita i Euroområdet nogenlunde genvundet niveauet fra før krisen.  I Spanien er arbejdsløsheden fortsat er tæt på 20 pct., og ungdomsarbejdsløsheden er mere end dobbelt så stor. Grækenland er stadig i svær recession. Italien har deres egne problemer og er desuden i en vanskelig parlamentarisk situation.

 

Væksten for Euroområdet har i 2016 været på 1,6 pct. – ikke pralende, men alligevel det dobbelte af den gennemsnitlige vækstrate fra 2005 til 2015.

 

Generelt i EU er der stigende mistillid til de økonomiske politikker, og blandt årsagerne er den fortsat høje arbejdsløshed i en række EU-lande. I 2015 havde 73,1 procent af de arbejdsløse i Grækenland været ledige i over 12 måneder. I Italien var det tilsvarende tal på 58,9 procent, i Frankrig 44,3 procent, og i Tyskland 44 pct.

 

I Sydeuropa og ikke mindst i Frankrig er man parate til at give euroen skylden for den deprimerende økonomiske situation.

 

Euro – historisk set

Læs også
EU-Domstolen foretager grov diskrimination mod Israel – kræver speciel mærkning af israelske varer fra besatte områder

Euroen erstattede ECUen i forholdet 1:1 i 1999. ECUen (European Currency Unit) var selv en erstatning for den europæiske regningsenhed (ERE, RE, UA eller EUA), der efter Bretton Woods og fastkurssystemets sammenbrud blev indført som afløser for den tidligere enhed, der var knyttet til den amerikanske dollar. Det er denne kæde af europæiske valutaer og regningsenheder, der er årsag til, at euroen fra dens oprindelige indførelse, var omtrent lig med en dollar.

 

ECUen, var ikke en reel valuta, men en regningsenhed og et valutainstrument til at forebygge for store udsving mellem de enkelte medlemsstaternes valutaer

 

Euroen blev indført den 1. januar 1999, som en regneenhed, og fra 1. januar 2002 som fysisk betalingsmiddel af Belgien, Finland, Frankrig, Grækenland, Nederland, Irland, Italien, Luxemborg, Portugal, Spanien, Tyskland og Østrig. Slovenien indførte euroen den 1. januar 2007, og Cypern og Malta fulgte efter 1. januar 2008. Slovakiet indførte euroen 1. januar 2009, og Estland indførte euroen den 1. januar 2011. Letland indførte euroen 1. januar 2014, og Litauen indførte euroen den 1. januar 2015.

 

UK og Danmark har en traktatsikret ret til at stå uden for euroen, men de øvrige EU-medlemmer er i princippet forpligtede til at deltage, når de opfylder kriterierne. Sverige har efter en folkeafstemning desuagtet besluttet at stå udenfor.

 

Euroen er valutaen i den Økonomisk Monetære Union, ØMU’en, og medlemslandene er underlagt en række krav til den økonomiske politik, men svaghederne i hele valuta-konstruktionen blev tydelige med den globale finansielle krise 2007-8. Ingen havde forventet omfanget af det chok, der fra den anden side af Atlanten ramte så forholdsvis hurtigt efter Euroens oprettelse. I 2010 var eurokrisen i fuldt flor med skyhøje renter på statsobligationer fra Grækenland, Spanien, Irland og Portugal.

 

Trods ØMU’ens krav til den økonomiske politik blev der allerede fra starten i 2002 opbygget ubalancer, som følge af den gældsopbygning, der foregik især i de sydeuropæiske lande. Det var en udbredt misforståelse, at når valutakursrisikoen var elimineret, blev også enhver anden risiko fjernet.

 

Læs også
Erdogan vil ødelægge kurderne – EU og FN er magtesløse

Forudsætningerne for euroen skrider

Etableringen af Eurozonen var baseret på en tyrkertro på, at hvis blot regeringerne holdt de offentlige underskud på under 3 pct. af BNP, gælden under 60 pct. af BNP og inflationen under 2 pct. ville markedskræfterne sikre vækst og stabilitet. Disse tal og de bagvedliggende ideer, havde hverken teoretisk eller empirisk grundlag. Irland og Spanien, to af de værste ramte lande, havde faktisk overskud før krisen. Krisen blev forårsaget af underskud og gæld, ikke den anden vej rundt.

 

Håbet var, at finans- og pengepolitisk disciplin ville resultere i økonomisk konvergens – men i realiteten har der været divergens, hvor de rige lande blev rigere og de fattige blev fattigere.

 

Strukturen i eurozonen lagde op til den udvikling. Det indre marked, for eksempel, gjorde det nemt at flytte penge fra bankerne i de svagere lande. Kapitalbevægelser, der tvang disse banker til at begrænse udlånene, der svækkede landene yderligere.

 

De fleste økonomer er enige om, at et fælles valuta-arrangement forudsætter fuld mobilitet af ikke kun varer og tjenester, men især af kapital og arbejdskraft. Desuden er det nødvendigt at råde over en tilstrækkelig stor fælles økonomisk buffer i tilfælde af uro, samt en vis økonomiske ligeværdighed mellem de deltagende lande.

 

Euroen fjernede 2 kritiske justeringsmekanismer – valutakurs og rentesatser – uden at sætte andet i stedet!

 

Der var ingen fælles indskudsgaranti, ingen fælles måde at løse problemer i banksektoren, og ingen fælles arbejdsløshedsforsikring.

Læs også
Donald Trumps nye skattelettelser er godt nyt for verdensøkonomien

 

Nogle af svaghederne forsøges nu repareret med den europæiske bankunion, men meget mangler, for at sikre den nødvendige økonomiske konvergens. Det er vigtigt, at der også er konvergens i den økonomisk-politiske tænkning i landene.

 

Manglende fælles opfattelse af sund økonomisk politik

Problemet er, at i den virkelige verden er der en afgrund til forskel i opfattelsen af ”sund økonomisk politik” mellem Tyskland og de fleste andre euro-lande.

 

Forskellene går mange år tilbage. Den spare- og krisepolitik, som euro-samarbejdet dikterer og som Tyskland har fulgt med gode resultater har øjensynligt været en katastrofe for de sydeuropæiske lande. Konsekvenserne har været så indlysende, at en blind mand ville have mærket dem med sin stok. Pålægget om at sænke væksten, gældsætningen og underskuddene på de offentlige budgetter og på betalingsbalancen har virket modsat, og efterladt landene i en sump af gæld og arbejdsløshed, herunder især ungdomsarbejdsløshed.

 

Euroen som politisk projekt

Det paradoksale er at ambitionen bag euroen var at skabe større velstand til Europa. I takt med den øgede velstand ville det være muligt at fremme den økonomiske og den politiske integration.

 

Euroen har hele tiden været et politisk projekt, men samtidig har der ikke været tilstrækkelig politisk styrke til at opbygge de institutioner og samarbejdsmønstre, der kunne sikre succesen.

Læs også
Rigsstatistikeren: Hvorfor går det så relativt godt med den danske økonomi?

 

Med euroen har vi fået stagnation og endnu værre: stigende splittelse i stedet for mere solidaritet.

 

I dag, er det tydeligt, at opretholdelsen af euroen, der skulle være et middel til større integration af nationalstaterne, er blevet et mål i sig selv og dermed kan euroen vise sig i sig selv at være den største trussel mod hele det europæiske projekt.

 

Vil Frankrig forlade euroen?

I begyndelsen af januar 2017 udtalte den franske præsidentkandidat fra det højrenationalistiske Front National, Marine Le Pen, at eurolandene bør droppe den fælleseuropæiske valuta euro og i stedet vende tilbage til et ECU-system. Hvis Marine Le Pen bliver valgt, vil hun samtidig opgøre Frankrigs nationale gæld i en ny national valuta, skriver Reuters.

 

Le Pen, der har lovet den franske befolkning en folkeafstemning om EU-medlemskabet, har længe ment, at Frankrig bør droppe euroen, men hun har ikke tidligere givet udtryk for, hvad der skulle erstatte den europæiske valuta.

 

Le Pen’s næstformand, Florian Philippot, har præciseret, at kravet om at Frankrig igen skal have fuld monetær suverænitet, ikke forhindrer et monetært samarbejde med andre lande. ECU-modellen vil indebærer en referencevaluta mellem landene, mens borgerne i eks. Frankrig vil have den nationale valuta i sin tegnebog eller på en bankkonto, ligesom det var tilfældet før 1999.

 

Læs også
Tjek udløbsdatoen på dit EU-sygesikringskort inden sommerferien

De kommende valg

I den nære fremtid skal der udover i Frankrig afvikles valg, hvor økonomien, vækst og arbejdsløshed, herunder ungdomsarbejdsløshed, vil være dominerende temaer sammen med presset fra migration og strømme af asylansøgere. Det gælder det hollandske, italienske og tyske parlamentsvalg.

 

Det er et gennemgående træk, at de partier og politikere, der står til fremgang, har to ting til fælles: De nærer en dyb og inderlig modvilje mod EU, de er kritiske over for den førte krisepolitik, og de ønsker national kontrol med grænserne.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…