Nu har Folketinget igen delt gavmildt ud: Over tre tusinde indvandrere med især muslimsk baggrund vil nu få dansk statsborgerskab

Arkivfoto: Steen Raaschou

Normalt er det store flertal af Folketingets partier på begge fløje generelt uenige om mangt og meget, men når det gælder den fortsatte islamisering af det danske samfund, sætter den store forbrødring ind.

 

Det sker to gange om året, når der i maj og november deles gavmildt ud af danske statsborgerskaber til indvandrere, og hvoraf langt det største flertal kommer fra muslimske lande.

 

I maj måned drejede det sig om i alt 2.138 personer, og nu er der yderligere 3.185 voksne på vej plus 720 børn.

 

Det betyder, at over fem tusinde personer fra især muslimske lande har fået og vil få dansk statsborgerskab i år.

 

Kun Dansk Folkeparti protesterer

Under Folketingets førstebehandling af lovforslaget fredag den 10. november om tildeling af dansk statsborgerskab til de 3.185 personer kammede samtlige partier minus Dansk Folkeparti nærmest over af begejstring over de nye danske statsborgere, der nu er på vej.

 

Dansk Folkepartis ordfører, Jeppe Jacobsen, som afløste partiets indfødsretsordfører Christian Langballe, konstaterede indledningsvis, at Dansk Folkeparti ønsker et loft på et tusinde statsborgere om året.

Læs også
Uddelingen af statsborgerskaber kan udgøre en tikkende bombe: Næsten halvdelen af samtlige ikke-vestlige indvandrere har nu fået dansk statsborgerskab

 

”Vi har sagt, at vi ikke kan stemme ja til forslaget om statsborgerskab, før kravet om loftet på de ét tusinde er blevet imødekommet,” lød det fra Jeppe Jacobsen

 

Han understregede, at formålet med asylsystemet ikke er, at man skal blive statsborger i det land, der yder én beskyttelse, og fortsatte:

 

”Når man tildeler statsborgerskab, siger man til flygtninge, at såfremt de bliver hængende her længe nok, kan de få lov til at blive resten af livet,” og meddelte derpå, at Dansk Folkeparti ikke uventet stemmer nej.

 

Fra de øvrige partier lød der helt andre toner

Bortset fra som nævnt Dansk Folkeparti hilste de øvrige partiers ordførere i samlet kor de nye statsborgere velkommen.

 

Læs også
DF kræver, at “der nu skal ske noget radikalt” med tildeling af statsborgerskab – efter choktal fra Den Korte Avis

Hos Socialdemokratiet konstaterede ordføreren, Christian Rabjerg Madsen, at:

 

”Med lovforslaget hilser vi 3.185 danskere velkommen i det danske fællesskab. Vi indfrier hermed 3.185 af vores venner, naboer, kollegaer og familiemedlemmers ønske om at kunne kalde sig for danske statsborgere. Der er grund til at sige velkommen til hver og en af de nye danske statsborgere.

 

Venstres ordfører, Marcus Knuth, fastslog, at:

 

”Det er et kæmpe privilegium at blive dansk statsborger. Derfor glæder vi os nu til at dele det danske statsborgskabs glæder og rettigheder, men ikke mindst pligter, med de 3.185 voksne og 720 børn, som snart bliver danske statsborgere,” lød det fra Marcus Knuth, som skulle hilse fra De Konservative og sige, at de også støtter forslaget.

 

Enhedslistens ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, øjnede tilsyneladende nye vælgere og sagde henvendt til de 3.185 personer på lovforslaget:

 

Læs også
Libaneser fik dansk statsborgerskab – derefter stak han af med to børn til Libanon og blev skilt på muslimsk vis over telefonen

”Jeg ved, at rigtigt mange af jer har arbejdet længe på at opfylde de meget strenge krav, og at I glæder jer til at få den frihed til at rejse frit og ikke mindst mulighed for at bestemme, hvem der sidder herinde i Folketinget.”

 

Liberal Alliances ordfører Christina Egelund var helt med på den begejstrede vogn:

 

”Det er altid en fornøjelse at holde ordførertalen i forbindelse med, at vi siger tillykke til de borgere, som med det her lovforslag opnår dansk statsborgerskab.,” lød det fra LA-ordføreren, som dog understregede, at:

 

”Vi skal selvfølgelig sikre os, at vi ikke tildeler en masse rettigheder til mennesker, som ikke vil Danmark.”

 

Alternativets ordfører, Josephine Fock, strømmede nærmest over af begejstring:

 

”Hvor er det dejligt, at vi får nye medborgere, som fuldt ud kan deltage i alle aspekter i det danske samfund. For med statsborgerskabet følger netop også retten til at udøve medindflydelse på de beslutninger og diskussioner, vi har her i samfundet.”

 

De Radikales ordfører, Marianne Jelved, glædede sig over at stå på Folketingets talerstol og byde velkommen til de nye statsborgere og beklagede samtidig, at der ikke var flere på listen, da mange af forskellige grunde har brug for dispensation fra reglerne.

 

”Men det får de så godt som aldrig af det nuværende flertal i Indfødsretsudvalget, og det må vi selvfølgelig acceptere, sådan er tilstanden og sådan er reglerne. Men vi kunne godt tænke os, at de regler var lidt anderledes,” lød det fra den radikale ordfører.

 

Hos Socialistisk Folkeparti var også Holger K. Nielsen begejstret over at kunne byde de nye statsborgere velkommen.

 

”Det er for os i SF vigtigt at sige, at I er velkomne i det danske samfund. Det er noget, som samfundet har brug for, og det vil berige vores samfund både økonomisk, kulturelt og demokratisk, og derfor siger vi med glæde ja til det her lovforslag,” lød det fra Holger K. Nielsen, som afløste partiets sædvanlige ordfører på området, Kirsten Normann Andersen.

 

Sådan lød det inden for Christiansborgs mure i fredags den 10. november, men uden for murerne ser den kulturelle berigelse, blandt andre Holger K. Nielsen begejstret omtalte, noget anderledes ud.

 

Over halvdelen af somalierne i Danmark har dansk statsborgerskab

Årtiers uddeling af danske statsborgerskaber har efterhånden fået vidtrækkende konsekvenser, hvilket tydeligt kan aflæses i Danmarks Statistisk’s tabeller over befolkningens sammensætning.

 

Det viser sig således, at af de 476.727 ikke-vestlige indvandrere, som per 1. januar 2017 havde bopæl i Danmark, var næsten halvdelen eller i alt 220.993 af dem danske statsborgere.

 

Hvad angår somalierne, er nu over halvdelen danske statsborgere. Det drejer sig om i alt 11.974 personer ud af en samlet somalisk befolkning i Danmark på 21.050 personer.

 

Det samme gælder den libanesiske befolkning i Danmark. Ud af i alt 26.458 personer af libanesisk oprindelse per 1. januar 2017 var de 22.801 danske statsborgere.

 

Samme mønster går igennem bland irakerne. Ud af 31.902 irakere var de 21.837 danske statsborgere.

 

Blot nogle få eksempler på den kulturelle og økonomiske berigelse af det danske samfund, som Holger K. Nielsen mener, at uddelingen af danske statsborgerskaber er et udtryk for.

 

Her kan du læse mere om befolkningens sammensætning:

http://www.statistikbanken.dk/10021

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…