Prins Henriks rolle har ikke været nem – men det undskylder ikke hans svigt i forhold til dronningen, monarkiet og befolkningen

Wikipedia

Dronning Margrete kommer til at ligge alene i sarkofagen i Roskilde Domkirke, når hun dør.

 

Menneskeligt set er det nok en frysende tanke for mange. For hvordan man end vender og drejer det, opleves det som Prins Henriks undsigelse af sin livsledsagerske i døden.

 

Men danskerne er formentlig endnu mere rystede over, at Prins Henrik dermed afviser at bære sit ansvar i det monarki, som han er blevet en del af, og hvis privilegier han har nydt godt af.

 

Rystede og bedrøvede – og vel nok forargede.

 

Igennem århundreder er de kongelige ægtefæller blevet begravet sammen.

 

Dronning Margrethe

For langt de fleste danskere er monarkiet et samlingspunkt. Et vigtigt bidrag til den stærke sammenhængskraft i det danske samfund.

 

Dronning Margrethe har styrket denne rolle. Hun er elsket og respekteret af befolkningen.

 

Det er hun blandt andet, fordi hun altid har været bevidst om, at hun repræsenterer noget, der er større end hende selv.

 

Hun er ikke dronning for sjov. Hun har ingen fjantede kendis-manerer. Hun varetager sin rolle med stor bevidsthed om sit ansvar og stor varme i forhold til den befolkning, som hun utrætteligt holder kontakt til.

 

Forfængelighed

Læs også
Journalisterne fører befolkningen bag lyset med Dronning Margrethes nytårstale

Prins Henriks manglende vilje til at indordne sig under rollen som prinsgemal opleves som et svigt af kongehusets usynlige pagt med befolkningen:

 

Man får befolkningens opbakning. Til gengæld forpligter man sig til at acceptere, at man må give afkald på snævre personlige behov, personlige ambitioner og personlig forfængelighed.

 

Hvis de kongelige ikke formår dette, giver et monarki ingen mening. Det burde være åbenlyst, selv hvis man ikke er tilhænger af monarkiet.

 

Men Prins Henriks adfærd virker unægtelig, som om han sætter barnlig forfængelighed over sit ansvar over for monarkiet, over for dronningen og over for befolkningen.

 

Det vil næppe ødelægge opbakningen til kongehuset. Men det svækker dets anseelse.

 

At dømme efter den almindelige debat, er prinsen blevet til grin i en del af befolkningen. Andre er stærkt forargede. Og når Dronningens mand bliver grin eller mødes med forargelse, får monarkiet skrammer.

 

Læs også
90-årig bad om en plejebolig, men det fik han ikke i et samfund, der bruger enorme summer på indvandrere – så endte hans rige liv dybt tragisk

Han vidste, hvad han gik ind til

Guderne skal vide, at det ikke er nogen nem rolle at være prinsgemal. Det er det for resten nok heller ikke at være dronning-ægtefælle til en konge.

 

Man vil altid komme i anden række. Man vil altid stå i skyggen. Man vil altid måtte indrette sig på de præmisser, der sættes af monarken.

 

Men prins Henrik har trods alt via sit ægteskab med Dronning Margrethe opnået en status og en folkelig bevågenhed, som han ellers ikke kunne have drømt om.

 

Han har rent ud sagt haft alle betingelser for at blive en respekteret skikkelse. Ingen kan være i tvivl om hans format på især det kulturelle område.

 

Og frem for alt: Han vidste, hvad han gik ind til. Så løber man altså ikke af pladsen.

 

Trist

Læs også
Dronning Margrethe sagde i nytårstalen, at flygtninge må tilpasse sig det danske samfund – så blev hun ’boykottet’ af de politisk korrekte

I den fremragende britiske TV-serie ”The Crown” får man en stæk oplevelse af de problemer, som Prins Philip havde med at tilpasse sig rollen som gemal til Dronning Elisabeth.

 

Men Hertugen af Edinburgh formåede at skabe sig en stærk profil uden at ofre loyaliteten over for dronningen. Han går nu på pension i en høj alder som en særdeles populær skikkelse.

 

Det samme havde været muligt for Prins Henrik. Men det synes nu helt tabt på gulvet. Trist for ham. Meget trist for Dronning Margrethe og for danskerne.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…