Martin Grove havde besluttet, at han ville ansætte en af de mange arbejdsløse fra indvandrerghettoen i sin butik i Vollsmose Torv, der er et butikscenter. Her skulle han sammen med makkeren Brian Mikkelsen åbne en outlet-butik “Last Change”.
Det udviklede sig til en helt utrolig historie om bureaukrati og den offentlige sektors vrangvilje overfor en lille virksomhed.
Tilbud om at ansætte en ledig
Martin Grove henvendte sig til Beskæftigelsesforvaltningen og bad om hjælp til at finde en butiksassistent.
En af de arbejdsløse kunne få et job, og han ville få en ansat med lokal tilknytning.
Det skulle nok blive en smal sag at finde en, når der var så mange arbejdsløse.
Mere end halvdelen af de 18- til 64-årige i Vollsmose har ikke nogen tilknytning til arbejdsmarkedet eller er i uddannelse.
Men nej.Efter tre uger kom svaret: Vi har desværre ingen ledig, som du kan ansætte.
Ansigtet måtte ikke være dækket til
Efter henvendelsen gik der en lang og tung proces i gang.
Først fik Martin og Brian besøg af jobkonsulenten. Man spørger sig selv om det virkelig er nødvendigt at sende en jobkonsulent ud til en virksomhed, fordi den vil ansætte en butiksmedhjælper i praktik.
Jobkonsulent skulle vide mere og se butikken.
Martin og Brian fortalte jobkonsulenten, at det var helt ok, hvis det var en kvinde, måtte hun gerne bære tørklæde.
De var jo i Vollsmose, hvor der bor mange muslimer.
Men de ville ikke have en butiksansat, som havde hele ansigtet dækket til.
“Det er ikke en passende udstråling, når du står ved kassen i en butik, synes jeg. Men det virkede, som om jobkonsulenten blev lidt stødt af, at vi sagde det”, fortalte Martin Grove til fyens.dk.
Det er helt utroligt, at en jobkonsulent kan tillade sig at virke stødt, fordi en arbejdsgiver siger, at han ikke vil ansætte en kvinde i niqab eller burka.
Jobkonsulenten kunne meddele i en mail, at han ikke kunne finde nogle “egnede kandidater”. (Fyens Stiftstidende)
Man spørger sig selv, hvor mange ansatte der er i Beskæftigelsesafdelingen, og hvad kosten den skatteyderne? Et relevant spørgsmål, når de bruger tre uger på at lede efter en ledig til ét job – for derefter at meddele at det ikke kan lade sig gøre.
Dagen efter at butikken er åbnet! En hån.
“Jeg er godt klar over, at folk herude kan være sprogligt og kulturelt udfordret, men det er vi indstillet på, når vi åbner i centret. Og jeg må sige, at jeg var både chokket og sur over, at jobkonsulenten ikke kunne finde en ledig til en stilling som butiksmedarbejder med så mange mennesker herude, som ikke har et arbejde,” sagde Martin Grove til fyens.dk.
Det var bare en praktikant de ville have, siger kommunen
Odense Kommune siger i et svar til fyens.dk, at de var i tvivl om, hvorvidt Martin Grove bare ville have en praktikant som aldrig ville få fast ansættelse.
“Butikken var under opbygning. Det er vores ansvar, at praktikophold giver et udbytte for praktikanten – og gerne skulle munde ud i en realistisk mulighed for at komme i egentlig beskæftigelse. Det var vi ikke overbeviste om i tilfældet med Last Chance, forklarer Kristoffer Nothlev, chef i Job i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune, i en mail til Fyens Stiftstidende.
Det er helt utrolig svært at få mange indvandrere i arbejde. Mange taler ikke sproget. Kvinder er tildækkede, og nogle må slet ikke arbejde for deres mænd. Antallet af dem, der er uden arbejde er uhyggelig høj.
Kommunen bør være kisteglade, når nogle får muligheden for at få foden inden for på arbejdsmarkedet – også som praktikant. Og så må de håbe, at praktikanten gør sig fortjent til en ansættelse.
Nu var der heldigvis en initiativrig kvinde, som selv henvendte sig og fik jobbet. Men Beskæftigelsesafdelingen var tilsyneladende mere til besvær end til hjælp – på trods af at det er skatteydere som Martin og Brian, der betaler deres løn.
http://www.fyens.dk/odense/Jobkonsulent-kunne-ikke-finde-en-ledig-i-Vollsmose/artikel/3120446
