Forhandlingerne om finanslov, udlændinge og skat er havnet i kaos.
På dagens møde mellem parterne hos Lars Løkke Rasmussen skal de forsøge at finde en vej ud af dette kaos.
Løkke har ofte vist stor dygtighed til at manøvrere sig ud af vanskelige situationer, og det kan ske igen.
Men her er det meget svært. Og Løkke må faktisk i høj grad bebrejde sig selv for, at det er gået så galt.
Han satsede voldsomt på en plan. Men den plan har vist sig ikke at fungere.
Samuelsens farce
Medierne har ellers især givet Liberal Alliance skylden for det nuværende kaos og i mindre grad Dansk Folkeparti.
LA-formand Anders Samuelsen kørte da også forhandlingerne helt i grøften, da han proklamerede, at hans parti ikke ville stemme for finansloven, hvis man ikke havde lavet en skatteaftale forinden.
Det er en ren farce, at et regeringsparti ikke vil stemme for regeringens egen finanslov.
Men denne farce er man havnet i, fordi der fra starten har været noget galt med planen for forhandlingerne. Og det må Lars Løkke som statsminister bære hovedansvaret for.
Sammenkædning og sammenbrud
Løkke ønskede, at finansloven blev kædet sammen med en skattereform. Det ønskede støttede Liberal Alliance varmt.
Bagtanken var vel, at det var nemmere at få Dansk Folkeparti med på skattelettelser, hvis de blev pakket ind i den finanslov, som man jo skulle vedtage her i efteråret.
Men dette var naivt.
Dansk Folkepartis forhandlere, med Kristian Thulesen Dahl i spidsen, er meget garvede folk.
De lader sig ikke lokke ud i skattelettelser, som de ikke bryder sig om, bare fordi de er kædet sammen med finansloven.
Tværtimod blev Dansk Folkepartis svar, at man ville have en fundamental ændring af udlændingepolitikken – med vægt på hjemsendelser af flygtninge.
Dermed faldt Løkkes fine plan om sammenkædning af finanslov og skat reelt til jorden.
For med DF’s udlændingeudspil blev forhandlingerne langt mere komplicerede.
Hjemsendelser
Selv i bedste fald kræver det meget arbejde og megen tid at forhandle en så vidtgående ændring af udlændingepolitikken på plads.
For det første er der store politiske uenigheder, man skal have håndteret.
For det andet er der masser af tekniske og juridiske spørgsmål, der skal afklares.
Det er højst tvivlsomt, om dette arbejde kan gøre forsvarligt færdig, inden finansloven skal til tredjebehandling (22. december).
Velfærd
Samtidig virker det lidt, som om regeringen har glemt, at når man siger ”skat” til Dansk Folkeparti, så svarer de ”velfærd”.
Dansk Folkeparti kræver en forpligtende aftale om, at der over de næste otte år skal være en vækst i det offentlige forbrug på 26 mia. kr.
Det er mere end det dobbelte af, hvad regeringen har spillet ud med. Disse penge skal i høj grad gå til velfærd – for at dække, at der bliver mange flere ældre.
Så finansloven er ikke bare blevet kædet sammen med skat. Den er blevet kædet sammen med velfærd i et omfang, som regeringen måske ikke helt havde forestillet sig.
Ingen fest for Mette Frederiksen
Dette er ikke for sjov fra Dansk Folkepartis side. Man har Socialdemokratiets hede ånde i nakken.
Og man har ikke lyst til at komme ud i en situation, hvor Mette Frederiksen kan holde fest med at anklage DF for at svigte velfærden.
Dansk Folkeparti vil ikke lade sig presse til et hurtigt forlig, der betyder, at man blotter sig i udlændingepolitikken og velfærdspolitikken.
Realistisk vurderet har Kristian Thulesen Dahl langt mindre at tabe ved et sammenbrud end Lars Løkke og Anders Samuelsen.
Man bliver nødt til at splitte op
Så meget tyder på, at Løkke og Samuelsen må opgive den fine plan om at sammenkæde finanslov, skat og udlændinge. Nu skal der laves en ny drejebog.
Hvis man vil have vedtaget finansloven den 22. december, så må man i første omgang gøre det. Og så må man bagefter forhandle videre om udlændinge, skat og velfærd.
Skulle Anders Samuelsen mod forventning gøre alvor af sin trussel om at stemme nej til finansloven, hvis de andre ting ikke er med, vil han gå over i historien som Danmarks største politiske selvmordspilot.
