Indhyllede sorte kvinder i islamiske dragter er måske på vej ud af det danske bybillede.
Hidtil har et folketingsflertal afvist Dansk Folkepartis forslag om et forbud mod burka og niqab, men meget tyder på, at den situation er ved at ændre sig.
Således udtalte venstres udenrigspolitiske ordfører, Marcus Knuth, sig positivt om et burkaforbud i Danmark i forbindelse med Venstres sommergruppemøde, medens partiets politiske ordfører, Jacob Ellemann-Jensen, var lidt mere forbeholde uden dog at stille sig totalt afvisende.
I forvejen har De Konservative erklæret, at de støtter et burkaforbud, medens Liberal Alliance er inderligt imod.
Socialdemokraterne afviser heller ikke totalt
I modsætning til tidligere er også socialdemokraterne nu begyndt at overveje at diskutere et eventuelt burkaforbud.
“Jeg synes klart, vi skal diskutere, hvordan vi forholder os til det (burkaforbud, red.), fordi der givet vil komme mere og mere af det. Om vi så skal lovgive, det vil jeg gerne diskutere, også med regeringen, for det har også nogle problemer i sig,” sagde Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, således til Ritzau den 17. august.
Det betyder dog ikke, at socialdemokraterne er parate til et forbud, understreger Mette Frederiksen.
“Jeg siger, at jeg gerne vil diskutere med regeringen, hvordan vi gør det konkret,” lød det fra S-formanden.
Medens fremtrædende politikere i Danmark således er begyndt at vakle i deres modstand mod et forbud mod burka og niqab i det såkaldt offentlige rum, raser norske TV-seere mod planer om en hijabklædt TV-vært.
Forbyder det kristne kors med tillader hijab
Efter at det norske statsejede TV-selskab, NRK (Norsk rikskringkasting) i 2013 forbød nyhedsoplæseren Siv Kristin Sællmann at bære det kristne kors, har det udløst en sand seerstorm, at NRK nu vil ansætte en hijabklædt studievært.
I løbet af de seneste dage har det norske Radioråd, Kringkastingsrådet, modtaget over 3.000 e-mails med rasende protester.
Flertallet af klagerne drager sagen med det kristne kors ind i billedet, oplyser den norske krinkastningschef, Thor Gjermund Eriksen til den norske avis Aftonposten.
Eriksen fortæller, at mange klagerne er hadefulde, ligesom NRK også bliver beskyldt for at have planer om helt at fjerne kristne symboler fra skærmen.
“Protesterne er et udtryk for mørke kræfter”
Normalt er det islamismen og klædedragter som hijab, der forbindes med mørke kræfter, men for den norske kringkastningschef forholder det sig lige omvendt.
“Jeg ser, at det er stærke og mørke kræfter, som ønsker at muslimsk ungdom ikke skal være synlig,” siger Thor Gjermund Eriksen til Aftonposten.
Han henviser til, at protesterne blot er blevet udløst af, at en ung norsk muslimsk pige skal være synlig på den offentlige arena.
Desværre bliver han ikke bedt om at forholde sig til, hvorvidt en ung hijabklædt kvinde er repræsentativ for de unge muslimske piger og kvinder i Norge.
Han bliver heller ikke spurgt om, hvorfor det kun er kvinder, der skal dække sig til? Hvorfor er der ikke det samme krav til mænd?
En udsendelse om at vælge parti
Den omdiskuterede hijabklædte kvinde er den 22 år gamle Faten Mhadi Al-Hussein.
Hun skal være udsendelsesleder i serien “Faten tar valget”, hvor hun skal finde et politisk parti, som passer til hende.
“Er det virkelig sådan, at den slags er kontroversielt? Det er i så fald jo helt utroligt. Men vi stopper alligevel ikke. Det er en del af vores allmennkringkasteroppdrag (public service forpligtelse, red.) at vise det flerkulturelle. Det vil vi fortsættte med,” siger Thor Gjermund Eriksen, til Aftonposten.
Du kan læse hele artiklen i Aftonposten her: