Et oprør fejer gennem vores verden – nationernes oprør, som også vil påvirke Danmark dybt

I dag fremlægger den britiske premierminister Theresa May sine tanker om Storbritanniens udtræden af EU – Brexit.

 

Der lægges op til en såkaldt hård Brexit: Målet er, at Storbritannien (UK) skal gøre sig fri af EU’s indre marked med dets krav om arbejdskraftens fri bevægelighed over landegrænserne.

 

I går bragte to europæiske aviser, The Times og BILD, et interview med USA’s kommende præsident Donald Trump.

 

Trump hyldede Brexit. Han lovede briterne et tæt handelssamarbejde med USA. Og han udtrykte sin forventning om, at andre EU-lande ville melde sig ud af EU.

 

Samtidig gør den kommende præsident det meget klart, at han vil sætte USA’s nationale interesser først.

 

Nationernes oprør

Man skal vogte sig for alt for firkantede udlægninger af May og Trumps erklæringer.

 

Mays hårde linje er et led i at lægge pres på EU forud for forhandlingerne om britisk udtræden. Det er for tidligt at sige mere præcist, hvor sagen lander.

 

Det er ligeledes åbent, hvad Trumps stærkt kritiske bemærkninger om EU og også NATO kommer til at betyde i praksis. Hans spådomme om, at andre EU-lande snart vil melde sig ud, holder næppe. Der er heller ingen grund til at frygte for NATO’s eksistens.

 

Men under alle omstændigheder står Trump og May som repræsentanter for det nationernes oprør, som fejer gennem vores verden. Et oprør, som også vil påvirke Danmark dybt.

 

Et folkeligt oprør

Læs også
Britisk parlament siger nej til brexit uden aftale og May pålægges at forhandle med EU igen

Nationernes oprør er i høj grad et folkeligt oprør.

 

Brexit udspringer af en folkeafstemning, der gav nej til EU. Trump hentede masser af stemmer i dele af befolkningen, der protesterede mod den etablerede elite.

 

I EU mærker man dette folkelige nationale oprør i stribevis af lande.

 

Borgerne sender et meget klart budskab om, at de føler sig stærkt knyttet til deres nation. De mener, at EU har fået alt for stor magt på bekostning af den nationale selvbestemmelse.

 

De fleste ønsker at blive i EU, fordi de ser en række fordele i samarbejdet. I Danmark er der også fortsat klar opbakning til medlemskabet af EU.

 

Men kravet er, at det enkelte land bør have mere at skulle have sagt. Og kravet er, at det enkelte land skal have større mulighed for at værne om sit nationale fællesskab.

 

Læs også
Løkke bør ubetinget trække Danmark ud af FN’s migrationspagt – disse punkter viser, at den er en katastrofe

Merkels fiasko og Ungarns succes

Dette krav slår allerstærkest igennem i udlændingepolitikken.

 

Der er i befolkningerne en oplevelse af, at EU har svigtet fatalt i forhold til asylstrømmen. Især symboliseret ved forbundskansler Angela Merkel.

 

Først udløste Merkel asylstrømmen mod Europa ved at invitere folk til bare at komme. Derefter forsøgte hun fra oven at presse de enkelte EU-lande til en tvangsfordeling af de mange asylansøgere, som hun havde tiltrukket.

 

Samtidig har man kunnet se, hvordan et land som Ungarn, der hurtigt gennemførte stærk national kontrol med asylstrømmen, har fået styr på sin situation.

 

Kommende valg

Konsekvenserne af det folkelige oprør vil formentlig kunne mærkes kraftigt ved de kommende valg i Holland og Frankrig.

 

Læs også
20.000 bevæbnede migranter står klar til at storme grænse for at komme til blandt andet Danmark

I Holland står den stærkt indvandrings- og islamkritiske Geert Wilders (PVV) til stor fremgang. I Frankrig ligger den islamkritiske og nationalt orienterede Francois Fillon til at blive landets næste præsident.

 

Merkel vil sikkert overleve det tyske valg som forbundskansler. Men hun vil være under meget stærkt pres for at gøre mere for, at Tyskland får kontrol med sine grænser og værner om det nationale fællesskab.

 

Det nationale comeback

Nationalstaterne og nationalfølelsen har fået et comeback, som de færreste troede muligt for 10-15 år siden.

 

Dette comeback er i høj grad skabt af pres fra befolkninger, som med rette mener, at deres nationale identitet og deres nationale selvbestemmelse er blevet tilsidesat.

 

Danmark mærker i høj grad også dette nationale comeback – både i udlandet og hos os selv.

 

Nu bliver den store opgave at forene det nationale oprør med det nødvendige internationale samarbejde.

Læs også
Svindelsagerne mod Britta Nielsen, store virksomheder og Asmaas mand undergraver tilliden i det danske samfund
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…