Når asylansøgere først er kommet ind i landet, er de meget svære at sende ud igen – tallene tyder på, at kun få kommer ud igen

Udskriv

I øjeblikket sidder der ifølge en opgørelse, Den Kort Avis netop har modtaget fra Dansk Røde Kors, lidt over 9.500 personer rundt omkring i samtlige danske asylcentre.

 

Det er over tre tusinde flere end de omkring 6.000 asylansøgere, som her ved årsskiftet og siden januar 2016 har søgt asyl i Danmark.

 

Selvom en del af de overskydende stadig venter på at få deres asylsag afgjort, illustrerer antallet alligevel de problemer, Danmark har med at få afviste asylansøgere sendt ud af landet.

 

Det lavest antal hjemsendte i mange år

Således er det i løbet af 2016 kun lykkedes for de danske myndigheder at hjemsende 482 afviste asylansøgere til lande uden for EU, fremgår det af Rigspolitiets statistik.

 

Det er markant færre end tidligere år.

 

I 2015 lykkedes det således myndighederne at hjemsende 646 afviste asylansøgere.

Læs også
S og DF: Pape må aftale at sende kriminelle rumænere hjem

 

I 2014 var det 599 afviste, som myndighederne fik ud af landet.

 

I 2013 var det hele 1.285 afviste asylansøgere, det lykkedes for myndighederne at få sendt ud, medens antallet i 2012 var på 508.

 

Det skal understreges, at der udelukkende er tale om afviste asylansøgere fra især Mellemøsten og Afrika, og som har haft Danmark som det første land, de har søgt asyl i.

 

En anden grupper er asylpendlere

Der er en anden gruppe asylansøgere, der tidligere har søgt asyl i et andet EU-land. De kan  i henhold til Dublinaftalen sendes retur til det EU-land, som de først har været i.

 

Læs også
Mange afviste asylansøgere bliver bare i Danmark – det findes der en simpel løsning på, men regeringen skjuler den

Det lykkedes for Danmark at sende 4.535 asylansøgere retur til det EU-land, hvor de tidligere har søgt asyl, fremgår det af Rigspolitiets statistik.

 

Nægter at tage imod deres egne statsborgere

Anderledes forholder det sig med en række lande i Afrika og Mellemøsten.

 

Mange afviste asylansøger vil ikke frivilligt rejse tilbage.

 

Og når de nægter det, så vil mange lande som for eksempel Somalia og Afghanistan i nogle tilfælde ikke tage imod deres egne statsborgere.

 

Det er tilfældet med en hundrede kvoteflygtninge fra Somalia.

Læs også
Asylansøgere gik amok under fodboldkamp: Dommeren: “Jeg har aldrig set noget lignende”

 

Integrationsminister Inger Støjberg (V) vil sende dem retur til Somalia. Men det er meget svært, erkender Inger Støjberg.

 

”Det er præcis rigtigt, at det afhænge af, at lande tager imod deres egne borgere, Men det er de forpligtet til. Derfor kobler Danmark nu ulandsbistand til lande, som modtager statsborgere. Det skal særlige udsendelses-attacheer forhandle på plads,” siger Inger Støjberg til Ritzau.

 

Hun tilføjer, at det er alt for svært at hjemsende afviste asylansøgere. ”Det er et meget, meget stort problem, ikke kun for Danmark,” understreger integrationsminister Inger Støjberg.

 

Udsendelses-attacheer er et initiativ, som Dansk Folkeparti fik skrevet ind i finansloven med 25 millioner kroner årligt i perioden 2017 – 2020.

 

Deres arbejde bliver at presse udviklingslandene til at tage deres egne statsborgere retur og dermed lette de danske myndighedernes arbejde med at få afviste asylansøgere sendt ud af landet.

 

Måske skal yderligere 800 somaliere sendes hjem

Ud over de hundrede somaliske kvoteflygtninge, som integrationsministeren vil sende retur, er der også en anden gruppe somaliere i søgelyset.

 

Udlændingestyrelsen har bebudet, asylsagerne for 1200 somaliere skal gennemgås på ny med henblik på at undersøgere mulighederne for at inddrage deres opholdstilladelse.

 

Det antal er nu faldet til 800 somaliere, som skal have deres opholdsgrundlag undersøgt med henblik på mulig hjemsendelse. 400 har altså fået lov til at blive.

 

DF: Afviste skal frihedsberøves, hvis de nægter at rejse

Hos Dansk Folkeparti er udlændingeordfører Martin Henriksen, som også er formand for Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg, ikke synderligt imponeret over regeringens forsøg på at få afviste asylansøgere sendt hjem.

 

”Det er ikke noget, som regeringen har prioriteret højt nok. Regeringen har været fodslæbende. Det var også derfor, vi tog det op i forbindelse med finansloven, hvor regeringen forpligtede sig til at øge indsatsen,” siger Martin Henriksen til Den Korte Avis og fortsætter:

 

”Vi mener, at når folk har fået afslag på deres ansøgning, skal de rejse ud. Det nytter ikke noget, at folk, der ikke må være her, render frit rundt. Det er desværre en sikkerhedsrisiko for det danske samfund. Hvis de ikke kan sendes hjem, så skal de være frihedsberøvet,” understreger Martin Henriksen.

 

Martin Henriksen oplyser, at Dansk Folkeparti nu vil stille spørgsmål til ministeren om at frihedsberøve afviste asylansøgere, som nægter at rejse hjem.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ