TV2 har i de seneste dage kørt kampagne for romaerne.
Man har berettet om deres meget fattige kår i Rumænien.
Og man retter en anklagende pegefinger mod det politiske flertal i Danmark, fordi det ikke gør mere for dem, men tværtimod vil skærpe straffen for deres tiggeri.
Ondskab
I Nyhederne søndag aften havde studievært Cecilie Beck et interview med Venstre udlændingeordfører Marcus Knuth om sagen.
Den politisk korrekte studieværts udgangspunkt var ikke til at tage fejl af:
Man er ond, hvis man ikke vil sende mange flere penge til romaer i Rumænien, og hvis man ikke vil lade dem tigge i fred i Danmark og lade dem gøre, hvad de nu ellers laver.
Journalistisk Venstreparti har aldrig som udgangspunkt for det, de laver, at man er nødt til at værne om det danske samfund og dets borgere.
Når danskere er stærkt generede af romaers utryghedsskabende adfærd, herunder aggressivt tiggeri, tyveri og tilsvining af det offentlige rum – så er det altid danskerne, den er gal med.
Det står simpelt hen i den politiske korrektheds ABC.
Forhørsleder-tonen
Helt galt er det, når det politiske flertal i Danmark vil forhøje strafferammen for den utryghedsskabende adfærd.
I sin iver overså studieværten, at EU faktisk overfører betydelige midler til Rumænien og andre fattige dele af Europa. Nu skulle flertallets indskrænkethed og ondskab udstilles.
Så hun havde forhørsleder-tonen på over for Marcus Knuth.
Men Knuth tog det med knusende ro. Man havde faktisk på fornemmelsen, at han sad og spandt som en kat.
Vindersag
Forklaringen er enkel:
Knuth var overbevist om, at han havde befolkningen med sig.
Nogle gange kan Journalistisk Venstreparti påvirke befolkningens holdning til en sag. Men det er typisk i sager, hvor folk ikke rigtig har gjort sig klart, hvad de mener.
Men det har de i forhold til romaerne. Også i den grad. Holdningen hos de fleste går ud på, at vi ikke skal finde os i den adfærd, som kan være stærkt generende for de berørte danskere.
Der er spilleregler i det danske samfund, som skal overholdes.
Når danskerne ved, hvad de vil, kan de politisk korrekte TV-typer herse og regere. Det får de ikke meget ud af. Bortset fra at understrege, at de næsten altid har venstresnoede og politisk korrekte vinkler på tingene.
Derfor så Marcus Knuth så rolig og tilfreds ud. Han vidste, at han havde en vindersag.
