Både tilhængere og modstandere af Emmanuel Macron går fejl af hans sejr – det gælder også i Danmark

Emmanuel Macron, You Tube
Udskriv

Efter nederlaget i anden runde af det franske præsidentvalg lover Marine Le Pen, at hendes kamp vil fortsætte. Hun formulerer det som kampen mellem ”globalister” og ”patrioter”.

 

Faktisk ser mange af dem, der jubler over Macrons sejr, fronten på samme måde. De fejrer, at ”globalisterne” har vundet over ”nationalisterne”, ”populisterne”, eller hvad man nu ellers bruger af floskler.

 

Men både tilhængere og modstandere af Macron går fejl af hans sejr. Det gælder også I Danmark.

 

Fyldte et tomrum ud

Mange vælgere stemte ikke på Macron, fordi de ville støtte ”globalister” mod ”patrioter”.

 

Den første grund til, at Macron vandt, var, at folk så ham som noget andet end den slags politik, de var trætte af. Et frisk pust.

 

Hans sejr byggede i høj grad på de etablerede partiers krise.

Læs også
Toppolitikeren Bariza Khiari har to pas – nu kritiseres hun for at kalde Islam fredens religion

 

Allerede da valgkampen startede, var Socialistpartiet nærmest i opløsning – ligesom de socialdemokratiske partier er det i andre europæiske lande.

 

Derfor lignede valget i første omgang en sejr til den konservative kandidat Francois Fillon. Men han snublede i en påstået skandalesag.

 

Det styrkede vælgernes mistillid til de etablerede partier og gav Macron en uventet chance for at fylde tomrummet ud. Han scorede på, at han var ny og uplettet.

 

I Tyskland så man, hvordan selv en middelmådig politiker som socialdemokraten Martin Schulz stormede frem, fordi han var ny i tysk landspolitik. Gassen er dog allerede gået af hans ballon igen.

 

Vil have stabilitet

Læs også
En bil er kørt ind i ventende ved busstoppesteder i Marseille – en dræbt

Da Emmanuel Macron så stod over for Marine Le Pen i anden runde, satte en anden mekanisme ind.

 

Alle meningsmålinger viser, at franskmændene ønsker en stram udlændingepolitik. De har også et kritisk forhold til EU.

 

Men de ønsker ikke at kaste sig ud i eksperimenter såsom at forlade euroen eller måske ligefrem EU.

 

De franske vælgere signalerer, ligesom de hollandske før dem, at de ønsker en stærk og fast værdipolitik. Men de ønsker ikke store brud og bratte forandringer med høj risiko.

 

De vil have sikkerhed for, at deres land bliver regeret stabilt hele vejen igennem. De vil for eksempel blive i EU, men give EU mindre magt i forhold til nationalstaterne.

 

Læs også
Franske politikere lærer, at når det gælder moral, skal man ikke kaste sten fra glashuse

To slags vælgere

Meget firkantet kan man dele Macrons vælgere i anden valgrunde op i to:

 

Der er dem, der positivt støtter hans holdninger. Disse holdninger er foreløbig blafrende formuleret, men de kan give mindelser om De Radikale herhjemme.

 

Og så er der de mange, som mere sagde nej til de gamle partier og til Le Pen, end de sagde ja til Macron.

 

Den sidstnævnte skare kan Macron få store problemer med at holde fast i.

 

Økonomi og udlændingepolitik

Frankrig har hårdt brug for økonomiske reformer, ikke mindst på arbejdsmarkedet. Macron synes indstillet på at tage fat på dem. Man må håbe, at det lykkes, for Frankrig er i dag Europas syge mand.

 

Men økonomiske reformer møder som regel voldsom modstand i den franske befolkning. Her kan Macron få alvorlige knubs.

 

Endnu værre kan det gå ham, hvis han fører sine holdninger til udlændingepolitikken ud i livet. Angela Merkel er en flinthård strammer sammenlignet med Macron.

 

Han står for vedvarende massetilstrømning fra ikke-vestlige lande og en skræmmende naivitet i forhold til islamisk indflydelse.

 

Hvis det bliver hans rettesnor som præsident, er der dømt store problemer og konflikter i det franske samfund.

 

Forkælet overklasseløg

Emmanuel Macrons muligheder afhænger af, om valget til Nationalforsamlingen i juni giver et flertal, som han kan støtte sig på.

 

Men først og fremmest afhænger de af, om vælgerne synes, at hans politik har noget med deres virkelighed at gøre. Især i udlændingepolitikken synes det langt fra at være tilfældet. Den smager mere af forkælet overklasseløg end af folket.

 

Macron bliver solgt som ”det nye håb”. Men i nutidens politik kan der være kort vej fra fejring til fiasko.

a

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ