DR har betalt for transport af USA-korrespondent Johannes Langkildes kones hest fra Danmark til Washington. For den nette sum af 70.000 kr. Det har med rette vakt forargelse.
Der findes ikke noget argument for, at denne udgift var sagligt nødvendig for DR. Selvfølgelig kunne man finde en kvalificeret korrespondent uden at skulle betale hestetransport. Betalingen af hestetransporten var bare et led i almindelig uddeling af privilegier – finansieret af danskernes tvangslicens.
Balladen over sagen har fået chefen for DR Nyheder, Ulrik Haagerup, til at lægge sig fladt ned. Han har opdaget, at sagen er helt uholdbar for DR. Især på et tidspunkt, hvor der kun er et års tid til, at der skal forhandles et nyt medieforlig – hvor DR’s fremtid fastlægges.
Så nu forsikrer Haagerup, at hesten nok kom til USA for licensbetalernes regning – med den må rejse tilbage til Danmark for journalist-familiens egen regning.
Man er god til at bruge andre folks penge
Sagen understreger, at DR er et socialistisk levn.
Institutionen tjener ikke sine egne penge. Den får pengene foræret af politikerne, der henter dem i borgernes lommer.
Gang på gang har socialismen demonstreret, at man er mere ødsel med penge, som man ikke selv skal tjene.
Pengene har altid siddet løst i Danmarks Radio. Den økonomiske styring har været dårlig. Og der trives et uigennemskueligt system, hvor man uddeler stillinger, opgaver og privilegier.
Bygningen af TV-Byen kørte økonomisk af sporet. Udgifterne til Melodi Grand Prix løb løbsk. Man har lavet afsindigt dyre fiaskoer såsom den katastrofale TV-serie ”1864”.
Og guderne må vide, hvor mange gaver der uddeles med let hånd til medarbejdere – såsom betaling af en dyr hestetransport.
Denne gavebod bag lukkede døre, tvangsbetalt af borgerne, er et socialistisk levn.
Væk med formynderiet
Monopollignende offentlige mediemastodonter som Danmarks Radio er i det hele taget mere og mere forældede.
I dag vil folk selv bestemme, hvad de skal se og høre. De vil ikke lade formyndere i en stor bureaukratisk institution bestemme, hvad der er bedst for dem – og kræve en standardbetaling for det.
Samfundet kan have en interesse i, at der stilles en grundstamme af væsentlige informationer og kulturelle tilbud til rådighed for borgerne. Det var egentlig det, der skulle ligge i Danmarks Radios såkaldte public service forpligtelse.
Men denne forpligtelse er ikke et argument for, at DR skal levere alle mulige programmer i ulige konkurrence med private medier – herunder ren og uforfalsket underholdning.
Tvangslicensen skal ikke finansiere, at DR sætter sig på en stor del af mediemarkedet. Det smager alt for meget af gammeldags socialisme.
Stærkt venstreorienteret slagside
Danmarks Radio er også et socialistisk levn i den forstand, at dets dækning af nyheder og samfundsforhold har en voldsomt venstreorienteret slagside.
Den Korte Avis har ved en række lejligheder dokumenteret dette.
Vi har i øvrigt også selv oplevet, hvordan medarbejdere ved DR har bedrevet socialistisk agitation vendt mod Den Korte Avis.
Det skete for eksempel, da en tåbelig studievært på P3 syntes, at han skulle bruge sit radioprogram til at opfordre til annonceboykot af Den Korte Avis. For vores licensmidler! Det er fuldstændig uhørt.
Mandens uduelige og meget venstreorienterede chef har os bekendt ikke fyret ham eller på anden vis uddelt sanktioner mod ham.
DR’s frelste politiske meninger er helt ude af trit med borgernes holdninger. Men i DR er man helt ligeglade med borgernes holdninger – bare man kan få deres penge over tvangslicensen.
Medieforliget i 2018 bør betyde en kraftig beskæring af Danmarks Radio og skrappere krav til, hvad institutionen kan tillade sig at gøre for andre folks penge.
