Muslimske kvinder kan med henvisning til religion ikke nægte at tage et job, hvis det bliver forlangt, at de ikke må bære burka, niqab eller lignende religiøs beklædning på jobbet.
I så fald må de være forberedt på, at det er slut med offentlige ydelser, fremgår det af et svar fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til formanden for Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg, Martin Henriksen (DF), som spurgte:
”Vil ministeren oplyse, om et jobcenter kan kræve af en borger, som modtager offentlig ydelse, at vedkommende skal tage sin niqab eller burka af under en ansættelse samt samtalen hertil for at være arbejdsmarkedsparat.”
Troels Lund Poulsen: Ja, det kan et jobcenter kræve
Af svaret fra Troels Lund Poulsen fremgår det, at et jobcenter er i sin fulde ret til at stille disse krav, samt at en nægtelse kan betyde slut med offentlige ydelser.
Således svarer beskæftigelsesministeren, at:
”Ja, et jobcenter kan efter en konkret vurdering nå frem til, at den ledige ikke har en rimelig grund til at afvise et job, hvis jobcentret har henvist en modtager af integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp eller arbejdsløshedsdagpenge til et konkret job, og borgeren siger nej til jobbet, fordi borgeren ikke kan bære for eksempel niqab eller burka i forbindelse med et arbejde,” skriver Troels Lund Poulsen og understreger:
”I så fald skal personen have en sanktion. Sanktionen vil i givet fald være nedsættelse eller ophør af hjælpen i en periode. Religiøse, kulturelle eller moralske hensyn er er som udgangspunkt ikke rimelige grunde til at blive fritaget for rådighedsforpligtelsen.”
To kommuner har lukket for kassen
I forbindelse med spørgsmålet fra Martin Henriksen har beskæftigelsesministeren anmodet Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om at undersøge, om kommunerne har truffet afgørelser om sanktioner til personer, der har afvist et arbejde eller tilbud på grund af, at den pågældende ikke kan bære niqab eller burka.
Styrelsen har hørt de ti største kommuner, og to kommuner har oplyst, at de har truffet afgørelse om sanktioner mod kvinder, der har afslået arbejde eller arbejdstilbud, fordi de ikke kunne bære niqab eller burka på arbejdet eller i tilbuddet.
De øvrige kommuner har oplyst, at de ikke har været udsat for den slags problemer.
Vil nu kontakte landets kommuner
Troels Lund Poulsen oplyser, at han snarest vil sende et brev til alle landets borgmestre med fokus på håndhævelse af sanktioner på kontanthjælpsområdet.
”Jeg vil i den forbindelse også nævne den netop afsagte dom fra EU-Domstolen af 14. marts 2017, som blandt andet slår fast, at et forbud mod at bære islamisk hovedtørklæde, der følger af en intern regel i en privat virksomhed, som forbyder personalet at bære synlige politiske, filosofiske eller religiøse symboler på arbejdspladsen, ikke udgør direkte forskelsbehandling på grund af religion eller tro.”
Martin Henriksen: Vigtigt at sige fra over islamiske tendenser
Hos Dansk Folkeparti glæder Martin Henriksen sig over svaret:
”Umiddelbart er vi tilfredse med svaret. Vi stillede spørgsmålet, fordi vi ville skabe klarhed for virksomhederne og for de kommunale sagsbehandlere, siger Martin Henriksen til Den Korte Avis og fortsætter;
”Burkaen og det muslimske tørklæde er udtryk for en ideologi, der deler mennesker op i rene og urene. Det tager vi kraftigt afstand fra i Dansk Folkeparti. Det bør virksomhederne også gøre,” fortsætter Martin Henriksen og understreger:
”Det er vigtigt, at vi i det danske samfund har lov til at sige fra over for islamistiske tendenser,” lyder det fra formanden for Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg, Martin Henriksen.
http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/uui/spm/208/svar/1390971/1734516.pdf
http://www.dr.dk/nyheder/politik/toerklaede-forbud-er-ikke-gyldig-grund-til-sige-nej-til-job
