I Danmark er friheden til at vælge den varmeforsyning, der er bedst og billigst, en by i Rusland. Planøkonomiske bestemmelser i Varmeforsyningsloven om ”tilslutningspligt” og ”forblivelsespligt” betyder, at forbrugernes frie valg er en illusion.
Landet over skal de stavnsbundne fjernvarmekunder indstille sig på voksende varmeregninger. Fjernvarmekunder i Herning har allerede som de første fået en ekstraregning på mere end 9.000 kr. pr. husstand. Det er Eniig Varme i Herning, der har fået ja til at opkræve 172 millioner kroner ekstra hos sine kunder.
Energitilsynet har den 3. februar 2017 truffet afgørelse om godkendelse af forrentning af indskudskapital for EnergiGruppen Jylland Varme A/S på 172 mio. kr. for 2011-2017. Afgørelsen er kørt som en prøvesag i Energitilsynet, hvor 56 fjernvarmeleverandører ligesom Eniig Varme har ansøgt om at kunne udskrive regninger. Men afgørelsen kan vise sig at komme til koste langt mere end 172 mio. kr. for de danske fjernvarmekunder. For afgørelsen åbner for, at også andre selskaber kan udskrive store ekstraregninger til fjernvarme-kunder, og allerede nu ligger der 60 lignende sager på bordet hos Energitilsynet. Samlet ender det i ekstraregninger i milliardklassen.
Forrentning af indskudskapital
Kernen i prøvesagen er en nyfortolkning af forrentning af ejernes indskudskapital. De penge kan ejerne af fjernvarmeselskaberne helt frit disponere over i modsætning til hovedreglen for ”hvile i sig selv”-princippet, der indebærer, at alle indtægter skal komme fjernvarmekunderne til gode.
Hos Dansk Fjernvarme frygtede man, at flere selskaber vil gøre brug af muligheden. Selvom der er stor interesse i at have konkurrencedygtige priser på fjernvarme vil mange borgmestre i kommuner med ejerskab i fjernvarmeværker være fristede til at hente penge til at lappe huller i kommunekasser. Hvis der er tale om erhvervsdrivende fonde eller aktieselskaber, er der jo en egentlig forpligtelse til at varetage fondens og aktionærernes interesser.
Alene fra de store fjernvarmeselskaber Hofor Fjernvarme i København og Trefor Varme i Trekantområdet kan afgørelsen give mulighed for at opkræve 1,1 milliarder kroner ekstra fra fjernvarmekunderne.
Politisk aftale
På den baggrund blev der den 2. juni 2017 indgået en politisk aftale om økonomiske regulering af fjernvarmesektoren: Økonomisk regulering af fjernvarmesektoren, Stemmeaftale af 2. juni 2017 mellem Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.
Aftalen bekræfter og viderefører den stærkt centrale regulering af hele varmeforsyningsområdet.
Det er således bl.a. aftalt at ”kigge” nærmere på de eksisterende regler for tilslutningspligt og forblivelsespligt. Analyserne skal bl.a. indeholde en vurdering af de forbrugerøkonomiske konsekvenser, virksomhedernes økonomi og klimaeffekterne. Formålet er, ”at belyse muligheder og konsekvenser ved at give forbrugerne mulighed for at vælge den forsyningsform, der er bedst og billigst for dem”. Det er tydeligt, at der i den politiske aftalekreds er betydelig bekymring for samfundsordenen, hvis det – utænkelige – skulle ske, at forbrugerne fik lov til at vælge selv!
Aftalen sikrer ikke fjernvarmekunderne
I aftalen står, at: ”På den baggrund opfordrer partierne branchen og kommunerne til at trække ansøgninger om forrentning af indskudskapital efter de hidtil gældende regler tilbage for at beskytte forbrugerne mod urimelige prisstigninger”.
Realiteten er imidlertid, at selvom adskillige politikere lovede, at de står på forbrugernes side i sagen om enorme ekstraregninger for fjernvarme, har regeringen indgået en aftale med oppositionen, der faktisk blåstempler ekstraregninger til fjernvarmekunderne på op til 3,4 milliarder kroner. Fjernvarmekunderne kan med tilbagevirkende kraft fra 1981 afkræves renter af de mange penge, de selv har måttet slippe for blandt andet tilslutning og indskud.
Indgrebet ælder kun fremtidige ansøgninger, men ifølge dagbladet Politiken har langt hovedparten af selskaberne valgt at opretholde deres ansøgning, og undgår derfor indgrebet.
For de kommunalt ejede selskaber, indebar indgrebet, at beløbet vil blive modregnet krone for krone i statens bloktilskud til den pågældende kommune, hvis indtægten fra en eventuel forrentning overføres til kommunekassen. Hvis pengene derimod bliver i enten fjernvarmeselskabet eller andre dele af forsyningssektoren, modregnes beløbet ikke.
Det kan ikke overraske, at de kommunale selskaber nu bedyrer, at fjernvarmekundernes penge vil blive anvendt indenfor forsyningsområdet, f.eks. til dækning af udgifter til klimasikring m.v.
Under alle omstændigheder vil den politiske aftale ikke forhindre, at der udskrives enorme ekstraregninger for fjernvarme.
Udover ekstraregningen for forrentningen af indskudskapitalen, kan de 1,6 millioner husstande og mere end 3,6 millioner danskere, der får deres varme fra fjernvarme, generelt se frem til højere varmepriser!
64 procent af alle husstande har fjernvarme, og selvom producenterne af kedler og fjernvarmerør roser sig af at Danmark er internationalt førende inden for fjernvarme, er realiteten at fjernvarmekunderne – på godt og ondt – er stavnsbundet til sin fjernvarmeleverandør.
Hvad er der så i vente? Fjernvarmekunderne skal i hvert fald ikke forvente lavere varmepriser.
Udsigt til dyrere fjernvarme ved bortfald af ”grundbeløb”
Trods al politisk snak om effektivisering og privatisering er der udsigt til en stigning i varmepriserne på 2,5 mia. kr., når det særlige grundbeløb ved udgangen af 2018 bortfalder. Grundbeløbet er hidtil givet til de danske decentrale kraftvarmeværker, som fortrinsvis anvender naturgas. Grundbeløbet har blandt andet fungeret som en kompensation for bindingen til naturgas som brændsel samt en slags forsikring mod høje varmepriser, da elmarkedet blev liberaliseret.
Emne for kommunalvalget?
Hvad er mulighederne for de stavnsbundne fjernvarmekunder? Den 21. november 2017 afholdes der kommunalvalg, og utilfredse fjernvarmekunder har her mulighed for at skabe opmærksomhed om de lokale fjernvarmeforhold.
