Mange ledige indvandrere står ikke klar til job
Mere end hver fjerde ledige indvandrer står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, men møder alligevel ikke flere sanktioner på kontanthjælp end ledige danskere
Når indvandrere er på kontanthjælp eller dagpenge, er der væsentlig risiko for, at de ikke er aktivt jobsøgende eller ønsker et arbejde.
Det viser en ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse, der hvert år spørger 85.000 danskere om deres relation til arbejdsmarkedet. Svarene fra undersøgelsen viser, at mere end hver fjerde jobparate indvandrer på kontanthjælp eller dagpenge reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet på trods af, at de er forpligtet til det.
Godt hver fjerde indvandrer har i undersøgelsen svaret nej til et af tre spørgsmål:
-Har du søgt job inden for de seneste fire uger?
-Vil du kunne tiltræde et job inden for 14 dage?
-Er du villig til at at tage et arbejde?
Det er ellers et grundlæggende krav for de kontanthjælpsmodtagere, som er vurderet jobparate, og for dagpengemodtagerne, at de er aktivt jobsøgende og står klar til at tage job.
Problemet er tæt på dobbelt så udbredt blandt indvandrere, end det er blandt personer med dansk herkomst. Her er det ca. 12 pct. af dagpengemodtagerne og de jobparate kontanthjælpsmodtagere, der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Jobcentre straffer kun få indvandrere for ikke at stå til rådighed
Landets jobcentre og A-kasser er forpligtet til at sanktionere ledige, der ikke lever op til rådighedsreglerne.
Årsagerne til sanktionerne kan bl.a. være udeblivelse fra jobsamtale og aktivering eller manglende jobsøgning, og konsekvensen er typisk, at man bliver trukket i kontanthjælp eller dagpenge i et par dage eller uger alt efter forseelse.
I gennemsnit bliver 15 pct. af de jobparate etnisk danskere på kontanthjælp sanktioneret. Det samme gør sig gældende for 3 pct. af de etnisk danske dagpengemodtagere.
På trods af, at indvandrerne selv melder, at de i markant mindre omfang står til rådighed for arbejdsmarkedet end personer med dansk herkomst, får de ikke flere sanktioner på kontanthjælp. I gennemsnit bliver 13 pct. af de jobparate indvandrere på kontanthjælp sanktioneret, mens 6 pct. af indvandrere på dagpenge bliver sanktioneret. Der kan være flere årsager til forskellen, herunder at indvandrere eksempelvis ikke lige så ofte sendes i aktivering, og derfor i mindre grad udsættes for en situation, hvor deres rådighed bliver afprøvet.
Generelt for dagpengemodtagere ligger sanktionsniveauet meget lavt sammenlignet med kontanthjælpsmodtagerne på trods af, at der også er udbredte problemer med manglende rådighed blandt dagpengemodtagerne.
En rapport fra analyse- og forskningsinstituttet KORA konkluderer, at både kontanthjælps- og dagpengemodtagere kommer hurtigere i arbejde, hvis de sanktioneres eller advares om muligheden for at blive sanktioneret. Sanktionerne har derved en central betydning for at sikre, at ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet.
