Islamister stiller krav, der vil ændre dansk kultur – de får hjælp fra de politisk korrekte

Det er med årene blevet mere og mere anstrengende næsten dagligt at skulle beskæftige sig med muslimske krav og klynkende offermentalitet.

 

 

Og som om al denne elendighed ikke kunne klares af de jamrende selv, er der blandt urbefolkningen medløbere, der er parat til at bekræfte dem i, at selvfølgelig skal Danmark da arbejde ihærdigt for at komme til at ligne de lande, de tilvandrede kommer fra.

 

 

Andre gange springer de til som fødselshjælpere og forsøger at forudse, hvad de måske kan gøre for de fremmede, så de virkelig føler, at de stadig er i deres hjemland.

 

 

Skulle en muslim have overset et enkelt ord i et avisindlæg, der kan forvanskes, fordrejes og afspores, så vi kan bruge en masse tid på at diskutere ingenting, er medløberne parat med en hjælpende hånd.

 

Der er altid en politiker, forfatter, skuespiller og/eller ”ekspert” til at hive en hel pakke spillekort frem, som indeholder nazikortet, racismekortet, islamofobikortet, fremmedfjendtlighedskortet, kældermenneskekortet. Denne samling kort kører på mindst tyvende år i den samme enerverende rille.

 

 

Og så glemte jeg lige vi-er-de-gode-I-er-de-onde kortet. De gode er dem, der skammer sig. De skammer sig over alle, der ikke mener, som de gør. Især skammer de sig over at være danskere. Det er med et godt dansk ord blevet mainstream at skamme sig på andres vegne. Selv om man faktisk kun kan skamme sig på egne vegne. Men den øvelse behøver de gode ikke spekulere på.

 

 

Det ville kræve en hel mursten af en bog at omtale samtlige krænkelser, som de tilvandrede er blevet udsat for i Danmark gennem årene. Derfor her kun bederummene, der igen-igen har været oppe at vende.

 

 

Læs også
Radikale muslimer lever blandt os – men de hader vores værdier og kalder os ‘hvide svin’

Offerkortene

Når udlændinge trækker offerkortet, er det ofte ret underholdende. Ikke mindre morsomt er det,  når medløberne kaster en redningskrans ud.

 

 

Samira Nawa Amini er flygtning fra Afghanistan og arbejder tilsyneladende for, at det land, der har taget imod hende og hendes forældre, skal minde så meget som muligt om det hyggelige hjemland Afghanistan.

 

Til det formål  kunne hun ikke vælge et bedre parti end Det Radikale Venstre, som hun da også er folketingskandidat for. Hun mener, at hvis ikke der er bederum alle vegne, og hvis der bliver vedtaget et forbud, så er det for ”at genere muslimerne og på trods af religionsfriheden forbyde dem at praktisere deres religion”.

 

Den lader vi lige synke til bunds. Og for ikke at genere nogen, bør vi holde grinet tilbage.

 

 

Jeg har ingen anelse om, hvordan andre religiøse grupper end muslimerne praktiserer deres religion. Og jeg er også fløjtende ligeglad. Men man  skal være både døv og blind for ikke at vide, hvordan religiøse muslimer praktiserer deres. Denne praksis er gennem mindst tyve år proppet ned i halsen på os indtil og over kvalmegrænsen: Hvordan de gør det, hvad de gør, når de gør det, hvornår de gør det, hvor tit de gør det, hvorfor de gør det. Og det er ligeledes helt umuligt, når fromheden skal eksponeres, at slippe for at kunne udpege muslimerne som gruppe, selv om – tror jeg – de fleste egentlig bare gerne ville se dem som medmennesker.

Læs også
Nu er vi ved at få ‘muslimsk politi’ i Danmark – politikerne fatter ikke rækkevidden

 

 

 

Amini frygter, at et forbud mod bederum blot er begyndelsen. Det næste bliver vel afskaffelse af konfirmationsforberedelse og julegudstjeneste. Herfra skal lyde en tak for omsorgen for Danmarks grundlovssikrede religion (Grundlovens § 4). Men vi skal nok selv – på trods af medløbere – kæmpe for bevarelsen af vore egne traditioner. Også selv om medløberne flere steder har fjernet lige netop julegudstjenesten af frygt for de evigt krænkede.

 

 

Klynkeriet minder stærkt om Özlem Cekics, der ikke mente, at der var ”plads” til muslimerne i Danmark, medmindre statsministeren ved at møde op til hendes stunt med muslimsk religiøs fest på Christiansborg viste, at der skam var plads nok. Statsministeren fik lov til at blive i landet på trods af sit afslag om deltagelse! Så heldig var en anden politiker ikke, da Cekic, som udefrakommende, bad en dansker om at finde et andet land at bo i.

 

 

Redningskransen

Det Konservative Folkeparti var engang indbegrebet af Gud, Konge og Fædreland, men har nu i det skjulte gjort plads til Allah under dække af, at hvis man forbød de muslimske bederum, kunne det også gå ud over de kristne. Især ”en forsamling af kristne studerende på Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet”, fik Brigitte Klintskov Jerkel  (C) til at komme de betrængte muslimer til hjælp.

 

Læs også
Lille dreng på bare 16 måneder måtte ikke komme med sin mor i svømmehal, fordi han kunne sexkrænke muslimske kvinder …

 

Det Konservative Folkeparti er dog ikke det eneste parti, der vil risikere at krænke nogen. Man er da vel global, international, unionsborger, mangfoldig og multi-kulti, ja alt andet end dansk, synes (næsten) samtlige Folketingets partier at mene.

 

 

Helt bortset fra, at det ikke er kristen kultur eller tradition at promovere sin religiøsitet, skulle det forbavse mig meget, hvis der findes danskere, der forlader deres daglige dont, det være sig skole, højere læreanstalt, arbejdsplads eller f.eks. under en procedure i retten, for at flashe deres fromhed.

 

 

Det fine ved kristendom er nemlig – ifølge min barnelærdom – at Gud ikke kun er på et bestemt fysisk sted. Gud er, hvor den religiøse er, og derfor kan denne i sit stille sind bede, hvis der er behov for det.

 

Islamisternes egen redningskrans

Det er såmænd ikke, fordi islamisterne ikke selv er i stand til at slå et slag for deres sag. Allerede i 2014 var Zubair Butt Hussain ude at kæmpe for muslimers bederum. Til det retoriske spørgsmål: ”Går verden af lave ved at have et rum til at bede i?”, er der kun ét at svare: Det er meget værre. Verden – herunder Danmark – bliver islamiseret.

 

Læs også
Pludselig sagde imamen sandheden

Vi, der elsker det Danmark, vi kendte for knapt 50 år siden, havde aldrig været udsat for, at fremmede kom hertil med krav om, at vi skulle ændre på vores kultur, traditioner og sædvaner. Så med det åh så danske: ”Pyt, det går nok”, kunne muslimerne stille den forundrede befolkning en masse krav: badeforhæng, halalmad til alle, kønsopdelte forældremøder, afslag på juletræ i bebyggelse, kønsopdelte svømmetimer for nedrullede gardiner, anerkendelse af deres helligdage, moskeer, minareter (vi venter på bønneudkaldet), sharia-domstole, hijab på offentlige arbejdspladser osv. osv. Det gjorde Danmark mere og mere islamiseret.

 

 

Som om det ikke var nok, trådte fødselshjælperne til med aflyste julegudstjenester for børn og omskrivning af kristne salmer. For hvis nu islamisterne skulle kræve det. Og det skulle jo nødigt hedde sig …..

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…