Kan man huske tilbage til 1990’erne, ved man også, at de fleste politikere forsikrede om, at indvandringen fra den tredje verden var under kontrol, og at de oprindelige indbyggere selvfølgelig aldrig ville komme i nærheden af at blive i mindretal.
Det Radikale Venstres Elisabeth Arnold udtalte således i Folketinget i 1994 om antallet af udlændinge med ikke-vestlig baggrund i Danmark, der dengang var ca. 200.000:
”200.000, det er under 4 pct. Af de mennesker, der bor i Danmark. Det vil sige, at 96 pct. af dem, der bor i Danmark, er danskere. Mener hr. Helge Adam Møller [fra Det Konservative Folkeparti] virkelig i sit inderste hjerte, at disse 4 pct. i Danmark truer vor velfærd, vort uddannelsessystem, vor kultur, vor økonomi eller vor sikkerhed? Mener hr. Helge Adam Møller virkelig, at 4 pct. kan true hele det danske samfund?”
I dag ved vi, at Elisabeth Arnold tog afgørende fejl på to punkter. For det første er rystende mange med ikke-vestlig baggrund i Danmark en trussel mod danskeres sikkerhed. Det står at læse i Danmarks Statistiks oversigt over en række indvandrergruppers overkriminalitet.
Og for det andet er de fire procent blevet til næsten otte procent, altså stort set en fordobling på 23 år. Pr. 1. januar var der ca. 452.000 indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i Danmark. Dette tal medtager ikke ca. 20.000 i tredje generation, ligesom illegale indvandrere, der opholder sig ulovligt i Danmark, i sagens natur ikke er medtalt. De illegales tal er måske så højt som 50.000.
Vi kan foreløbigt konkludere, at andelen af personer med rødder udenfor den vestlige verden bare vokser og vokser. I Danmark som i en stribe andre europæiske lande.
Et af disse lande er Norge. Nordmændene går til valg den 11. september, og i den forbindelse er indtrådt en markant forandring som følge af Norges støt voksende indvandrerbefolkning.
For første gang er antallet af vælgere med indvandrerbaggrund større end antallet af førstegangsvælgere, ca. 260.000 mod 249.000. Skiftet er ikke i sig selv afgørende, men det er til gengæld den sikre tendens, der ligger i denne udvikling.
Hvis den nuværende udvikling fortsætter i Norge, i Danmark, i Sverige (ikke mindst) og i en række andre europæiske lande, vil det så sikkert som amen i kirken føre til, at de oprindelige beboere af disse lande vil komme i mindretal. Det sikrer en kombination af fortsat indvandring, indvandrergruppens langt yngre gennemsnitsalder og en højere fødselsrate, også i anden generation. Faldende i anden generation, javel, men fortsat højere end for de oprindelige indbyggere.
Ingen af de europæiske folk er nogensinde blevet spurgt, om de finder det en god idé at lade sig befolkningsudskifte med den tredje verden. Man kan naturligvis mene, at det er ligegyldigt, hvem der bebor f.eks. Norge eller Danmark, men politikerne ville aldrig have fået et folkeligt mandat til en stadigt voksende gruppe af ikke-vestlige, hvis spørgsmålet var lagt ud til direkte afstemning blandt de mennesker, der skal leve med konsekvenserne af den førte politik.
Det må undre, at flertallet af politikere fortsætter en kurs med så store omkostninger, som tilfældet er.
