I morgen vil Folketinget beslutte at uddele danske statsborgerskaber til mere end to tusinde udlændinge fra hele verden

Foto: Steen Raaschou
Udskriv

Den 48-årige Mustafa Sheik Omar Abdullahi er somalisk statsborger, men ikke ret længe endnu.

 

Sammen med 62 andre somaliere står han på listen over dem, der fremover og i al evighed skal være danske statsborgere.

 

I morgen, fredag, skal Folketinget førstebehandle lovforslaget, der omfatter danske statsborgerskaber til i alt 2.138 personer fra hele verden.

 

Der er på den såkaldte indfødsretsliste, og som nu fremover kan regne med at blive danske statsborgere.

 

De kommer blandt andet fra så eksotiske steder som Myanmar og Moldava for slet ikke at tale om Uzbekistan og Kirgizistan.

 

Overvægt fra Afrika og Mellemøsten

Alle verdens syv kontinenter er repræsenteret på listen, men med stor overvægt på Afrika samt muslimske lande i Mellemøsten samt lande som Pakistan og Afghanistan.

Læs også
DF kræver, at “der nu skal ske noget radikalt” med tildeling af statsborgerskab – efter choktal fra Den Korte Avis

 

Således står nu ikke færre end 73 afghanere nu til at blive danske statsborgere. For slet ikke at tale om 61 irakere.

 

Kinesere og vietnamesere og andre flittige folk fra den del af verden optræder også listen sammen med eksempelvis nordmænd, svenskere, tyskere og englændere med flere, for slet ikke at tale om amerikanere og canadiere.

 

Men facit er, at en meget stor del af dem, der nu får dansk statsborgerskab er flygtninge, som har fået fast opholdstilladelse.

 

Desuden skønnes det, at 571 børn under atten år med lovforslagets vedtagelse vil få dansk statsborgerskab sammen med deres forældre.

 

Kun Dansk Folkeparti vil stemme imod

Læs også
Libaneser fik dansk statsborgerskab – derefter stak han af med to børn til Libanon og blev skilt på muslimsk vis over telefonen

To gange om året vedtager Folketinget med et lovforslag at give udlændinge dansk statsborgerskab.

 

Lovforslaget indeholder navnene på alle dem, der opfylder betingelserne for at blive udstyret med det eftertragtede rødbedefarvede danske pas.

 

I Folketinget er der nærmest tale om en rituel handling, hvor de forskellige politiske partiers ordførere nærmest i kor messer, at det er glædeligt, at så mange udlændinge har taget Danmark til sig.

 

”De vil Danmark,” som det ofte salvelsesfuldt udtrykkes.

 

Der er dog et parti, der ikke synger med i koret. Det er Dansk Folkeparti.

 

Læs også
Hun gik tur med hunden og mødte seks afrikanere, der blev voldelige – men så gik hunden i aktion

Christian Langballe: ”Det ødelægger Danmark”

Dansk Folkeparti har tidligere stemt imod de love, der giver udlændinge dansk statsborgerskab.

 

Det er sket i de tilfælde, hvor der er blevet givet statsborgerskab til en statsløs palæstinenser, som PET har advaret imod, men hvor Folketingets flertal ikke vil fjerne ham fra listen med henvisning til Danmarks forpligtelser over for FN’s Statsløsekonvetion fra 1954.

 

Men nu er det slut, understreger Dansk Folkepartis indfødsretsordfører, Christian Langballe.

 

”Vi vil have et maksimum på fem hundrede eller tusinde om året, som kan få dansk statsborgerskab, og det står slet ikke til diskussion,” siger Christian Langballe til Den Korte Avis og fortsætter:

 

”Så derfor stemmer vi fremover imod. Det er jo ren ulykke, det her, og det er det hver gang. Vi kan ikke acceptere denne her udvikling, hvor der slet ikke er styr på noget som helst, men hvor man blot giver flygtninge permanent opholdstilladelse og derefter dansk statsborgerskab.”

 

”Det ødelægger Danmark og det ødelægger Europa, hvor den samme udvikling finder sted,” understreger Christian Langballe

 

Bestå danskprøven, og så er den næsten hjemme

En af forudsætningerne for at blive optaget på indfødsretslisten og dermed få dansk statsborgerskab, er dokumentation for bestået statsborgerskabsprøve eller Indfødsretsprøven af 2015.

 

Ansøgere skal som hovedregel have haft ophold i Danmark i ni år. Det gælder dog kun for dem, der er kommet for at bidrage til samfundet.

 

For flygtninge gælder der mere lempelige regler. De skal således kun have opholdt sig i Danmark i otte år, medens statsløse kan nøjes med fem år, inden de kan ansøge om Dansk Statsborgerskab.

 

Det har især statsløse palæstinensere gavn af. De skal heller ikke kunne dokumentere noget som helst kendskab til dansk sprog eller Danmark og danske samfundsforhold i det hele taget. De kan de takke reglerne i FN’s Statsløsekonvention for.

 

For alle andre gælder også, at de ikke må have momsgæld og lignende til staten, samt at de ikke har været på overførselsindkomst i et år, når de indgiver ansøgning om dansk statsborgerskab. Ligeledes må de heller ikke have begået alvorlig kriminalitet.

 

Som noget nyt kan de nu også beholde deres oprindelig statsborgerskab, hvis hjemlandet accepterer dobbelt statsborgerskab.

 

Spørgsmålet er så, hvor megen nationalfølelse en person kan have for Danmark, når vedkommende samtidig ønsker at beholde eksempelvis sit somaliske statsborgerskab.

 

Det er meget underligt.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ