Socialdemokratiets gruppeformand Henrik Sass Larsen er manden, der har drevet partiets strammere linje i udlændingepolitikken frem.
Det skrev Den Korte Avis i morges på denne 1. maj. Umiddelbart efter blev denne påstand til fulde bekræftet.
I en 1. maj tale i Borup tog Sass Larsen et nyt opsigtsvækkende skridt i sine bestræbelser på at stramme den socialdemokratiske udlændingepolitik.
Det skete med formuleringer, der tilsyneladende var for skrappe for partiformand Mette Frederiksen.
Sass smed dermed en politisk bombe ind i Socialdemokratiets 1. maj.
Det var ikke kun det, han sagde. Det var også det, at han dermed løb med en stor del af den medieopmærksomhed, som hans partiformand havde satset på at få.
Den australske model
Sass slog til lyd for, at Danmark skal følge den australske model i asylpolitikken.
I Australien forhindrer man alle skibe med asylansøgere i at nå ind til kysten. De bliver sendt til nogle små østater i Stillehavet, hvorfra deres asylansøgninger behandles. Hvis de da ikke foretrækker at vende hjem igen.
Med dette system har Australien fuldstændig lukket ned for spontane asylansøgere. Man har fuld kontrol med, hvem der kommer.
Sass sagde:
”Det er min overbevisning, at vi skal gøre det samme i Danmark. Det er os, der skal styre det, og ikke menneskesmuglerne.”
S-gruppeformanden forestiller sig, at asylansøgerne kan anbringes i lejre i udlandet, hvorfra Danmark kan udvælge, hvem man vil tage imod.
Voldsom debat
Den australske model har skabt voldsom debat i Europa. Den danske regering har overhovedet ikke villet gå ind på tanken.
Men asylstrømmen over Middelhavet til Italien fortsætter med stor kraft, og derfor tales der nu inden for EU mere og mere om, at man skal forsøge at etablere lejre i et eller flere nordafrikanske lande. Her skal asylsagerne så afgøres.
Så det, Sass kredser om, er ikke så usædvanligt, som det har været.
Men det var nok til at give Mette Frederiksen problemer. Da TV2 spurgte hende, om den australske model skal indføres i Danmark, svarede hun:
”Nej, som jeg hører Henrik Sass Larsen, så er det en opbakning til, at man genvinder noget af den selvbestemmelse, der bør være på flygtningeområdet, fordi det nuværende system de facto er brudt sammen.”
Men Sass gav faktisk sin tilslutning til, at Danmark skal lukke for den spontane tilstrømning, sådan som man har gjort det i Australien. Det er langt mere vidtgående – og det er helt nødvendigt.
”Damage control”
Nu forsøger socialdemokraterne at uskadeliggøre gruppeformandens bombe.
Man vil give indtryk af, at der ikke er så meget nyt i Sass’ melding, og at der ikke er de store uenigheder i partiet. Det er det, der på engelsk hedder ”damage control”.
Hvis det lykkes at forhindre større interne stridigheder, kan partiet måske endda få en gevinst ud af Sass’ melding. Mange danskere synes jo, at denne kontante kurs er fornuftig snak.
Hos Dansk Folkeparti er man opmærksom på den mulighed. Man har været hurtigt ude med at understrege, at Sass nu er slået ind på den kurs, som Dansk Folkeparti længe har haft.
Kan bukserne holde?
Det er et åbent spørgsmål, hvordan debatten om udlændingepolitikken udvikler sig i Socialdemokratiet efter dette.
Det virker usandsynligt at Henrik Sass Larsen på forhånd skulle have aftalt sin melding med Mette Frederiksen. Hun virkede overrumplet.
Hvad gør hun, når hun får sundet sig?
Hvad gør Henrik Sass – for han stikker næppe piben ind?
Kan bukserne blive ved med at holde i et parti, der spænder fra Sass til særdeles politisk korrekte gemytter?
Der er stof til strid. På den anden side: Socialdemokratiet har udsigt til at vinde regeringsmagten næste gang. Trods dybe uenigheder plejer det at give en stærk motivation til at holde sammen.
a
