Gunner Hede er tidligere politiassistent, med tyve års erfaring med grænsekontrol, bosat i Kruså:
Den 4. januar 2016 indførte Danmark grænsekontrol. Forud havde der i efteråret 2015 været en ukontrolleret indvandring af migranter. Hvem husker ikke scenerne fra motorvej E 45, hvor horder af mennesker vandrede nordpå uden på nogen måde at rette sig efter landets regler eller love.
Disse scener, og den usikkerhed som fulgte med, blev åbenbart til sidst for meget for regeringen, som endelig om end modvilligt indførte grænsekontrollen igen.
Det blev ikke den grænsekontrol som vi kendte i tiden før 2001, hvor den blev nedlagt til fordel for Schengen samarbejdet.
En et hundrede procent grænsekontrol
Denne grænsekontrol var en et hundrede procent grænsekontrol. Det skal forstås på den måde, at der var faste kontroller ved de officielle grænseovergange, hvor grænsepassanter kunne passere grænsen. De faste kontroller var altid bemandede – eller også var grænsen lukket.
Der fandtes nogle få sekundære grænseovergange som lukkede sidst på aftenen og personalet lukkede grænsebommene og gik hjem. Herefter var grænsen lukket indtil næste dags morgen klokken seks.
De primære grænseovergange var åbne 24/7. Ud over det faste personale ved grænseovergangene, som kunne bestå af både politi og toldvæsen, var der endvidere en række kørende patruljer fra begge etater.
Herud over var der yderligere en række tekniske hjælpemidler, som jeg ikke kan komme nærmere ind på her i beskrivelsen. Men teknikken var der, og det var en stor hjælp.
Men teknikken kan aldrig erstatte den menneskelige indsats ved en grænsekontrol. Forskellen er det skøn og den vurdering som tjenestemanden udøver. Det kan aldrig erstattes af teknik.
Selvbestaltede skrighalse båret af politiske vinde
Der har fra mange sider været rejst kritik af den nuværende grænsekontrol. Den er hullet som en si, den er kun sporadisk, og den er langt fra effektiv. Nogle påstår endda, at den er ligegyldig og kun er en paradedisciplin.
Men her bør man erindre, at den grænsekontrol som i dag udføres, er nøjagtig den grænsekontrol som politikerne har ønsket. Hverken mere eller mindre.
Det er mit klare indtryk at de personer som ofte forsøger at nedgøre grænsekontrollen, samtidig er de personer som måske nok ved mindst om, hvad grænsekontrol er.
Det har primært været selvbestaltede skrigehalse som enten er båret af politiske vinde, eller har rødder i transportbranchen.
Herunder ikke mindst hvilke mangfoldige områder grænsekontrollen beskæftiger sig med, eller hvad den kunne beskæftige sig med. Det er kun et spørgsmål om hvilke kompetencer politikerne giver grænsekontrollen.
Tidligere klarede grænsekontrollen mange opgaver
I de gode gamle dage – det var tiden før Schengen – var der stort set ikke den sagstype, som ikke kunne behandles, og som blev behandlet ved og af grænsekontrollen. Det var overtrædelse af enhver form for ulovlighed og overtrædelse af lovgivning. Det var ikke kun paskontrol, langt fra.
Men alle disse “sidegevinster” hører jeg aldrig omtalt, når diskussionen for eller imod grænsekontrollen er på tale.
Da grænsekontrollen blev indført i januar 2016, blev det samtidigt besluttet, at den kun skulle være med fast personale ved de primære grænseovergange, og kun stikprøvevis ved de sekundære overgange. Det var en politisk beslutning og ikke politiets.
De gør et godt arbejde, men mangler lokalkendskab
Jeg har stor respekt for det arbejde som siden hen er udført af politi og hjemmeværn og i dag af de nye politikadetter sammen med fuldt uddannet politipersonale.
Men de kan resultatmæssigt ikke sammenlignes med den gamle grænsekontrol, som før Schengen. Der mangler nemlig noget helt essentielt ved det nuværende politipersonale, som er udlånt fra andre politikredse, og det er lokalkendskabet. Kendskabet både til grænseområdet og ikke mindst til nærområdet omkring de forskellige grænseovergange.
Tidligere var grænsepolitiafdelingen under Padborg Politi en stor afdeling, og fælles for alle ansatte var, at de alle boede i nærområdet. Og hvis nogen ikke forstår hvad jeg mener med det, kan det siges kort: Det var en kæmpestor fordel. Eller sagt med det gamle ordsprog: Man kender sine lus på gangen.
Det er naturligvis ikke en kritik af det nuværende personale ved grænsekontrollen. Det er kun et personale som vi har til låns – indtil videre, og det er klart at med den usikkerhed omkring grænsen og kontrollen heraf, er der da ingen fornuftige mennesker som flytter hertil og køber hus m.v. De afventer da og ser hvad der sker.
Alligevel er rigtigt mange sager blevet til noget
Rigtig mange sager er blevet til noget og rigtig mange illegale grænseoverløbere, ja det blev de kaldt før i tiden, og rigtig mange menneskesmuglere er blevet anholdt og senere domfældt på grund af politipersonalets kendskab til lokale forhold ved grænsen.
Der er for mig ingen tvivl om, at den nuværende grænsekontrol kan blive meget bedre, og det er kun et spørgsmål hvordan den prioriteres af politikerne på Christiansborg. Er de villige til at give de nødvendige ressourcer?
Selv om jeg har arbejdet i grænsekontrollen ved den dansk – tyske landegrænse i mere end 20 år, og derfor mener, at jeg har et tilstrækkeligt kendskab til de forhold jeg omtaler, er der alligevel et spørgsmål, som jeg ikke har svaret på.
Hvorfor er skærpet grænsekontrol kun godt, når der er EU-møder?
Når både politikere i EU systemet, politikere på Christiansborg, selvbestaltede skrigehalse og andet godtfolk har så travlt med at nedgøre grænsekontrollen og modsat forherlige de åbne grænser, så har jeg svært ved at forstå hvorfor grænsekontrollen bliver indført når der skal holdes større møder i EU regi.
Og begrundelsen siges at være for sikkerheden. Hvilken sikkerhed og for hvem, spørger jeg bare.
Gunner Hede, Kruså
